Næste uges EU

EU: I næste uge i EU er der møde i Europa-Parlamentets udvalg og Kommissionen er vært for konferencer bl.a. omhandlende fremmelse af sundhed og trivsel på arbejdsmarkedet. Europabevægelsen og AOF Danmark tilbyder arrangementer om Islands fremtidige EU-medlemskab og ungdomsarbejdsløshed i Europa.
Fakta
Næste uges EU
Altinget | EU bringer fremover hver fredag en oversigt over den kommende uge i EU.
Europa-Parlamentet

Mandag den 28. februar afholdes Europa-Parlamentets udvalgsmøder. Miljø-, Folkesundshed- og Fødevaresikkerhedsudvalget, samt Indre Marked og Forbrugerbeskyttelsesudvalget vil bl.a. andet diskutere henholdsvis forebyggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer og et udkast til betænkning om styring og partnerskab i det indre marked, samt fremlagt årsregnskab for den Europæiske Union for regnskabsåret 2009.
Retsudvalget og Industri-, Forskning- og Energiudvalget skal bl.a. drøfte et indre marked for virksomheder og vækst og udformningen af en ny handelspolitik for Europa under Europa 2020-strategien. Derudover vil der være møde i Transport-og turismeudvalget samme dag, og det Internationale Handelsudvalg mødes den 3. marts.

Ministerrådet

Den 28. februar vil der desuden blive afholdt møde i Ministerrådet for Transport, Telekommunikation og Energi, hvor hele mødet vil være dedikeret til energispørgsmål.

Europa Kommissionen

Europa Komissionens ugentlige kollegiemøde afholdes i næste uge, onsdag den 2. marts, hvor dagordenen som bekendt ikke bliver offentliggjort.
Den 3.-4. marts afholder Komissionen en konference i Berlin, som skal sætte fokus på fremmelsen af sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Disse dage vil en klimakonference også løbe af stablen i Vanuatu med deltagelse fra udviklingskommissæren. Her skal en handlingsplan underskrives, som skal øge klimasamarbejdet mellem stillehavsområdet og EU. Det ungarske formandskab vil i samarbejde med Kommissionen afholde en konference, hvor der bl.a. skal diskuteres en etablering af et fælles europæisk luftrum, hvilket også foregår den 3.-4. marts.

Europaudvalget

Europaudvalget mødes den 4. marts, men dagsordenen foreligger endnu ikke.

EU-arrangementer i Danmark

Europabevægelsen inviterer til møde med Islands chefforhandler Stefán Johannesson den 28. februar fra kl. 16.30-18.00. Her vil han tale om Islands vej mod medlemskab af EU og fortælle om, hvilken fase man er nået til i forhandlingerne. Arrangementet afholdes i Europahuset i Gothersgade. Se mere om arrangementet her

Den 1. marts fra 9-15.30 afholder AOF Danmark Europa landskonference under titlen, "Hvilke job skal vi leve af i fremtidens Danmark og Europa?". I visse lande er ungdomsarbejdsløsheden oppe på omkring 40 pct., og Europa står over for en stor opgave med at skabe ny økonomisk vækst, løfte uddannelsesniveauet, samt skabe flere job. Deltag i debatten, som foregår hos 3F i Kampmannsgade 4, 1790 Kbh. V. Se mere om arrangementet her.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024