Aktører kritiserer dansk EU-rabat

RABAT: Det bliver ikke vores rige naboer, der kommer til at betale den danske milliard-rabat, men i stedet de lande, der ikke selv har en rabat. Usolidarisk fiksfakseri, lyder det fra kritikere.
Danmark kræver rabat på bidraget til EU, som også nabolande som Tyskland, Sverige og Storbrittanien har.
Danmark kræver rabat på bidraget til EU, som også nabolande som Tyskland, Sverige og Storbrittanien har. Foto: Helle Thorning-Schmidt/Facebook
Agnete Finnemann Scheel

Det er jo netop ikke et sagligt argument, at andre medlemslande allerede har gaflet sig en usaglig rabat, så derfor skal vi også have den.

Søren Winther Lundby
Adm. leder af Nyt Europa
Fakta
Europæiske rabatordninger:

Det Europæiske Råd vedtog i 2005, at Østrig, Tyskland, Holland og Sverige skal drage fordel af reducerede momsbidragssatser i perioden 2007-2013, og at Holland og Sverige skal drage fordel af bruttoreduktioner i deres årlige BNI-bidrag i samme periode. Hertil har Storbritannien en helt særlig rabat, som går helt tilbage til 1984.
Danmarks bidrag til EU's budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 milliarder kroner. Den danske regering ønsker fremover at få en rabat på en milliard.

Det er usolidarisk, når Danmark kræver en milliard i rabat i EU. For regningen bliver ikke sendt til de lande, der i forvejen har en rabat, men til resten af medlemslandene. Og det er ikke rimeligt, lyder kritikken fra Europabevægelsen og Nyt Europa.

”Danmark er jo et af de rigeste lande i EU-samarbejdet. Og når man tænker på de problemer, som ikke mindst de sydeuropæiske lande kæmper med, så er der jo noget skævt over, når vi i Danmark sådan skal gå ind og tilfuske os en rabat-ordning,” siger Erik Boel, landsformand for Europabevægelsen.

Ifølge finansminister Bjarne Corydon er der tale om ”negativ særbehandling,” når Danmark ikke får samme rabat, som de lande, vi sammenligner os med, får. Og at Danmark dermed sidder med en uforholdsmæssig stor udgift til EU.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024