Alvorlig test af europapartier
Morten Øyen
RedaktørEfter det danske nej til Maastricht-traktaten blev syv af Folketingets partier enige om det såkaldte "nationale kompromis" i oktober 1992. Aftalen dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande.
Den seneste brede aftale om den danske europapolitik blev indgået mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008.
For tirsdag indleder skatteminister Morten Østergaard (R) forhandlingerne om at få lovgivningen bag børnechecken til at harmonere med EU-retten. Ligesom europaaftalen handler det dybest set om Danmarks forhold til EU.
I næsten et år har regeringen talt om en ny europaaftale uden at være blevet enige med de øvrige "europapartier", Venstre og Konservative. Og det er netop EU-borgernes forhold til de danske velfærdsydelser, som deler vandene.
Ifølge regeringen er Venstre og Konservative urimelige i sine krav om overvågning af EU-borgernes tilgang til danske velfærdsydelser. Vel nærmest lidt for EU-kritiske. Måske lidt overraskende har regeringen derfor vendt sig mod EU-skeptikerne i Enhedslisten for at få hjælp til at løse hovedpinen med børnechecken.
Den danske regering har på baggrund af en henstilling fra EU-Kommissionen siden 9. juli 2013 bedt Udbetaling Danmark rette administrationen af udbetaling af børnecheck til EU-borgere, så der administreres i "overensstemmelse med EU-retten".
EU-Kommissionen var kritisk over for det danske "tilknytningskrav" eller "optjeningsprincip", som betød, at for at få fuldt udbetalt børnecheck skal man have været i Danmark i mindst to ud af de seneste 10 år. Ifølge Skatteministeriet er antallet af udenlandske statsborgere, der modtog ydelse til børn bosat uden for Danmark ca. 4.800 i 2012.
Lovforslaget, der skal bringe loven i overensstemmelse med EU-retten, skulle oprindeligt have været fremsat i november. Forslaget blev sendt i høring 24. februar.
Kilde: Skatteministeriet og Altinget.dk