Auken: Ja til folkeafstemning er gevinst for dansk demokrati

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Debatten om folkeafstemningen 3. december er nødlidende.

Nej-sidens mange og ganske grove vildledninger bliver ikke udfordret synderligt hverken af pressen eller af ja-sidens store partier. De forvirrer på deres side vælgerne med skæve og modsigende meldinger om hvad vi skal stemme om.

Så derfor – dette drejer sig ikke kun om at forblive i Europol eller undgå at få medansvar for EU’s fælles flygtningepolitik. Nej der er meget mere på spil.

Danmark står udenfor
EU-samarbejdet er ikke om at afgive suverænitet, sådan en har ingen af os reelt i den moderne verden, end ikke Tyskland. Vi puljer vores suveræniteter. Sammen har vi noget at skulle have sagt. Og bruger man demokratiet dygtigt, hvad Danmark tit har kunnet, har selv små lande og mindre partier, indflydelse.

I dag er Danmark med retsforbeholdet udenfor centrale områder hvor civilretten er nok så vigtig for almindelige danskere! De færreste kommer forhåbentlig i nærheden af Europol, men mange har for eksempel arvesager på tværs af grænserne. Over 10 procent af alle sager.

Sammen har vi noget at skulle have sagt. Og bruger man demokratiet dygtigt, hvad Danmark tit har kunnet, har selv små lande og mindre partier, indflydelse.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Og selv DF’s unge rejser ud i Europa, forelsker sig og får børn – og risikerer skilsmisse. Der opstår sørgeligt let uenighed om forældremyndighed, men så er børnene klemt. EU har vedtaget et forældremyndighedsdirektiv med gensidig anerkendelse af domstolsafgørelser med videre så der kommer klarhed for barnet. Mange husker sagen om den dansk-østrigske dreng som begge sider flår i. Danmark søgte en parallelaftale, altså en hvor vi kopierer de andres vedtagelser, men fik nej.

Sådan en aftale er møgbesværlig, hvert medlemsland samt Europa-Parlamentet skal godkende. Så vigtigt var det ikke at få os med. Det samme skete med konkursdirektivet. Derfor kan danske virksomheder der opererer henover grænserne, ikke få deres penge hvis for eksempel en belgisk partner går konkurs.

Besværlige parallelaftaler
Vi har derudover søgt om og fået fire parallelaftaler hvor det var vigtigere for de andre at få os med. Det var årevis med trælse forhandlinger. Vi har for eksempel en parallelaftale med Dublin-forordningen. På trods af at vi allerede var med i den forudgående konvention, tog det over fem år. I de andres lovforhandlinger havde vi ingen stemmeret, og sker der ændringer fremover, må vi kopiere dem eller ryge helt ud.

Dublin er udlændingeområdet – vil DF af her? Ligesom (et par af) de andre som vi fik lov at være med i? Udlændingeområdet vil både SF og R gerne være fuldt med i og løse de store udfordringer Europa står overfor i fællesskab med de andre og med fuld dansk indflydelse, men vi har accepteret at det ikke vælges til medmindre alle forligspartier er enige. 

Siden Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, har vi ikke søgt om parallelaftaler. Danmark har nemlig forhandlet en protokol ind i traktaten hvor vi får en tilvalgsordning som Englands og Irlands. Med den kan vi selv vælge hvad vi vil være med til. Vi får tre måneder, siger vi ja, deltager vi fuldt; siger vi nej, er vi udenfor, men fortryder vi senere, kommer vi med uden videre. Det er tankevækkende at England siger ja til så meget.

Vågn nu op
Så vågn nu op! Nej-propagandaen; at vi ’bare’ kan få parallelaftaler, er vildledning, ligesom påstanden om at vi kan begrænse folkeafstemningen til Europol men forblive udenfor resten.

Dertil kræves protokolændring, og det er ingen småting. Siger danskerne nej til den generøse tilvalgsordning, er vi ikke først i køen når traktatbøvl skal klares. Hvad er i øvrigt visdommen i at fratage sig selv stemmeret?

"Vi har ikke tillid til folketinget", råber nej-siden. At partier der selv har fået magt gennem folketingsvalg, undsiger det danske demokrati, er slemt men usagligt og bør ikke styre afstemningen 3.dec.