Det sker i EU: Europa-Parlamentet tager en sidste afsked med én formand og vælger en ny

Rokader i toplaget i Europa-Parlamentet, den spændte situationen mellem Rusland og Vesten, et EU-indspark fra den franske præsident, Emmanuel Macron, og afstemning om nye spilleregler for techgiganter er på programmet i EU i denne uge.

Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, døde pludseligt i sidste uge. I denne uge tager Parlamentet afsked med ham.
Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, døde pludseligt i sidste uge. I denne uge tager Parlamentet afsked med ham.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 17. januar

En uge efter formand for Europa-Parlamentet, David Sassolis, død, vil hans parlamentarikerkolleger mindes ham ved en højtidelighed i Strasbourg med deltagelse af blandt andre den franske præsident og lederne fra EU-institutionerne. Den italienske tidligere journalist blev 65 år.

Samme dag vil Parlamentets Udenrigsudvalg og Underudvalg for forsvar og sikkerhed diskutere den anspændte situation mellem Ukraine og Rusland med udenrigschef Josep Borrell.

I Bruxelles mødes EU’s landbrugsministre. På tapetet er blandt andet markedssituationen for landbrugsprodukter lige nu og forskellige handelsspørgsmål relateret til landbrug, herunder igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler og i Verdenshandelsorganisationen WTO. Den danske fødevareminister, Rasmus Prehn (S), har sit eget punkt med til dagsordenen. Han vil diskutere manglende lovgivning om kommercielt opdræt og salg af hunde.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024