Det sker i EU: Jagten på penge til covid-vaccine går i gang

OVERBLIK: 50 milliarder vil EU-Kommissionen have verdenssamfundet til at kaste efter covid-19 ved en stor donorkonference i en uge, hvor der kommer nye tal for, hvad coronakrisen koster europæisk økonomi, og EU-lederne mødes virtuelt med landene på Vestbalkan.

Verdenssamfundet må have 50 milliarder kroner op af lommen til at udvikle vacciner, test og behandling af corona, håber EU-Kommissionen. Og det er kun starten.
Verdenssamfundet må have 50 milliarder kroner op af lommen til at udvikle vacciner, test og behandling af corona, håber EU-Kommissionen. Og det er kun starten.Foto: Bing Guan/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 4. maj
EU-Kommissionen har stillet sig i spidsen for en verdensomspændende online donorkonference, der skal rejse midler til at udvikle vacciner, behandlingsformer og bedre diagnoser af coronavirussen. Målet er at få cirka 50 milliarder kroner i kassen i samarbejde med partnerlande som Storbritannien, Norge og Saudi-Arabien, samt organisationer som WHO og Gates Foundation.

Chefen for EU’s center for sygdomsforebyggelse, ECDC, vil opdatere EU-Parlamentets Miljø- og folkesundhedsudvalg om dets seneste analyser af covid-19-epidemien og en ny rapport om, hvordan man forhindrer smittespredning i offentlige transportmidler.

Samme sted vil Budgetudvalget stemme om et forslag om at sikre EU-programmer, der kan komme i klemme, hvis EU’s næste langtidsbudget fra 2021-2027 ikke kommer på plads i tide, mens Kultur- og uddannelsesudvalget debatterer coronaeffekten på Erasmus-studerende og på kulturlivet. Ledende næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, er også på – virtuelt – besøg for at tale om det digitales plads i genstarten af Europa med Indre markedsudvalget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024