EL før afstemning om mindsteløn: Forhandlere forsøger at omgå Parlamentet

Den danske fagbevægelsen kalder forslaget om en EU-bestemt mindsteløn en trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel.

I dag bliver en skæbnedag for mindstelønsforslaget, der sættes til afstemning i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

Her er en gennemgang om, hvorfor forslaget er så kontroversiel og dagens afstemning så vigtig. 

EU handler uden kompetence

For det første er forslaget fra EU-kommissionen om en EU-bestemt mindsteløn dybt kontroversielt, ikke mindst fordi det anklages for at være i klar strid med EU-traktaten. Den slår nemlig fast, at EU ikke har kompetence til at blande sig i lønforhold, da dette er en national kompetence.

En EU-sikret adgang til en mindsteløn kan ved øjekast måske lyde som en redningskrans til Europas underbetalte arbejdere. Men i realiteten vil sandsynligvis snarere være tale om en ulv i fåreklæder.

Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet

Risikoen for EU-indblanding i lønfastsættelsen er særligt afgørende for Danmark og Sverige, fordi vi med vores overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodeller i dag ikke har lovbestemte mindstelønninger.

Danske og svenske partier fra venstre til højre samt fagbevægelserne og arbejdsgiverforeningerne frygter alle, at vi i Danmark og Sverige vil blive tvunget til at ændre vores arbejdsmarkedsmodel, hvis forslaget bliver en realitet.

Mindsteløn risikerer at blive normalløn

For det andet risikerer resultatet at trække tæppet væk under den danske model. Parlamentets chefforhandlere lægger på afgørende områder op til at ændre Kommissionens oprindelige forslag i en bekymrende retning for den danske arbejdsmarkedsmodel. Helt konkret foreslår de, at det bliver en individuel ret for alle borgere i EU at have adgang til en lovbestemt mindsteløn.

En EU-sikret adgang til en mindsteløn kan ved øjekast måske lyde som en redningskrans til Europas underbetalte arbejdere og som løsningen på de massive problemer med social dumping, som EU forårsager i Danmark. Men i realiteten vil sandsynligvis snarere være tale om en ulv i fåreklæder og en klar forværring for lønmodtagerne, hvis forslaget vedtages.

En vedtagelse vil åbne muligheden for, at EU-domstolen kan pålægge Danmark at indføre en lovbestemt mindsteløn fremfor at respektere den overenskomstbaserede danske arbejdsmarkedsmodel.

Erfaringer fra andre lande med en lovbestemt mindsteløn er desværre, at mindstelønniveauet hurtigt udvikler sig til at blive normalløn. Samtidig risikerer vi at skabe et A- og B-hold på arbejdsmarkedet, hvor eksempelvis udenlandske kollegaer blot aflønnes efter en lav lovbestemt mindsteløn fremfor for den gældende overenskomst. Derudover foreslår chefforhandlerne en opstramning af Kommissionens forslag, når det kommer til kollektive overenskomster.

EU-Kommissionen foreslår, at lande med mindre end 70 procents overenskomstdækning skal forpligtes til at lave politisk indblanding i overenskomstdækningen i form af en rammelov, der overvåges af EU-kommissionen. Chefforhandlerne foreslår at denne grænse hæves til 80 procents overenskomstdækning. Dermed vil det danske overenskomstsystem fra første dag være underlagt politisk indblanding fra både Christiansborg og Bruxelles.

Omgåelsen kan gavne tilhængerne af mindstelønsforslaget, fordi Beskæftigelsesudvalget generelt vurderes at være mere positivt stemt over for forslaget end det samlede parlament.

Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet

Sidste mulighed for at stemme

For det tredje bliver dagens afstemning i Beskæftigelsesudvalget muligvis den eneste mulighed for at stemme om forslaget.

Europa-Parlamentets chefforhandlere fra henholdsvis den konservative og socialdemokratiske gruppe ønsker nemlig at omgå Europa-Parlamentet og dermed fratage alle parlamentarikere, som ikke sidder i Beskæftigelsesudvalget, muligheden for at stemme om forslaget.

De vil i stedet gå direkte til trilog-forhandlinger med medlemslandene og EU-kommissionen alene på baggrund af afstemningen i Beskæftigelsesudvalget. Et kontroversielt træk som af kritikere betegnes som dybt udemokratisk.

Til gengæld kan omgåelsen gavne tilhængerne af mindstelønsforslaget, fordi Beskæftigelsesudvalget generelt vurderes at være mere positivt stemt over for forslaget end det samlede parlament. Om det lykkes chefforhandlerne at omgå resten af Europa-Parlamentet afgøres ved afstemningen i Beskæftigelsesudvalget i dag.

Chefforhandlere afviser at undtage Danmark

EU-Kommissionens beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, har på et utal af møder igen og igen lovet mig, den danske regering samt de danske og svenske fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, at den velfungerende nordiske arbejdsmarkedsmodel ville gå fri af forslaget. Alligevel indeholder Kommissionens mindstelønsforslag ingen sådan forsikring.

EU-direktiver dækker per definition alle medlemslande i EU. Og uden en vandtæt juridisk undtagelse i direktivet, vil det være EU-domstolen, der afgør, om Danmark vil blive tvunget til at ændre vores arbejdsmarkedsmodel. En uhyggelig tanke, når man ser på EU-domstolens tidligere afgørelser, som bestemt ikke har været til fordel for arbejdstagerrettigheder og eksisterende national praksis på arbejdsmarkedsområdet.