EU's politiske fløje i hård kamp om kommissærerne

HØRING: Høringerne af flere EU-kommissærer har været højdramatiske, og de konservative og socialdemokraterne i Parlamentet er endt i en hård kamp om, hvilke kommissærer de vil godkende. Godt, borgfreden mellem de store grupper er ødelagt, lyder det fra De Grønne.

Den spanske kandidat til klima- og energikommissærposten, Miguel Arias Canete, under høringen i Europa-Parlamentet. 
Den spanske kandidat til klima- og energikommissærposten, Miguel Arias Canete, under høringen i Europa-Parlamentet. Foto: EU-Kommissionen
Morten Øyen

Hvis deres gruppe også hopper på vognen og går efter vores kandidater, så kan de godt forvente, at vi går efter en af deres. Sådan er spillet.

Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvis parlamentarikerne ikke gik til kandidaterne, så ville de i virkeligheden rulle en udvikling tilbage, som de har kæmpet hårdt for.

Maja Kluger Rasmussen
Senioranalytiker, Tænketanken Europa
Fakta
Tidslinje 
29.09-07.10 Høringer i Parlamentet. Se tidstabel.
09.10 Formændene for udvalgene i Parlamentet mødes for at diskutere evalueringerne. 
22.10 Foreløbig dato for afstemning om den samlede Kommission. 
01.11 Foreløbig dato for den nye Kommissions indtrædelse.  

Sådan foregår høringerne
 
Skabelonen for kommissærkandidaternes EU-eksamen er, at høringerne varer i tre timer. De påbegyndes af formanden for det relevante udvalg i Parlamentet, som byder velkommen. Derefter får kandidaten ordet med lov til at tale i op til et kvarter. Herefter følger 45 spørgsmål fordelt blandt de politiske grupper i Parlamentet efter deres størrelse. Det vil sige, at de kristendemokratiske i EPP får 15 spørgsmål, socialdemokraterne i S&D får 10, de konservative i ECR får fem, det samme gør den Grønne gruppe, mens EU-skeptikerne i EFDD og den venstreorienterede GUE-gruppe får fire. Der er to spørgsmål til løsgængerne. Derefter får kandidaten fem minutter til afsluttende kommentarer, før formanden takker af. Efter høringerne skal de relevante udvalg komme med en skriftlig vurdering af kommissæren, som tilgår den såkaldte formandskonference, der består af lederne af de politiske grupper. Hvis det er nødvendigt, kan kommissærer kaldes tilbage til yderligere udspørgning, eller der kan foretages udskiftninger, hvis det tegner til, at enkelte kommissærer er så tilstrækkeligt i fedtefadet, at det sætter godkendelsen af den samlede Kommission over styr. Det er dog ikke muligt for Parlamentet direkte at kræve enkelte kommissærer fjernet. Parlamentet stemmer samlet om hele Kommissionen.

Europa-Parlamentets høringer af kandidaterne til den nye EU-Kommission har udviklet sig til et politisk drama. Inden høringerne var der ellers vedholdende rygter om, at en stor koalition over den politiske midte i Europa-Parlamentet ville give de håbefulde kommmissær-kandiater en blid medfart ved parlamentarikernes eksamensbord.

Men det har slet ikke været tilfældet.

Spaniens kommmissær-kandidat, Miguel Arias Cañete, samt britiske Jonathan Hill og ungarske Tibor Navracscics må alle vente på at få svar på, om de får jobbet efter dramatiske høringer hos parlamentarikerne. Også franske Pierre Moscovici måtte mærke, hvad det vil sige at blive ”grillet” i Parlamentet.

Dokumentation

Her er de kontroversielle kandidater
Disse kommissæremner er kommet særligt i søgelyset forud for deres høringer:

Miguel Arias Cañete
Den tidligere spanske landbrugsminister, der er kandidat til posten som klima- og energikommissær, er udskældt for at have haft aktier i et oliefirma og være lidt for glad for hurtige biler, som han samler på. Men det er ikke mindst hans kommentarer om kvinder, som har vakt opsigt. Under valgkampen fik han forklaret, at han fandt det svært at debattere politisk med repræsentanter for det modsatte køn, fordi det kunne virke chauvinistisk, hvis en mand brugte sin ”intellektuelle overlegenhed” over for en kvinde.

Jonathan Hill
Den britiske lord Jonathan Hill vil skulle forklare, hvordan han vil holde britiske interesser i Londons finanscentrum ude af sit virke som ny kommissær for finansiel stabilitet, financielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder. Kritikere taler om at sætte ræven til at vogte får. Desuden vil hans fortid som lobbyist komme i søgelyset. Det kan også være, at nogle vil hæfte sig ved, at han var blandt de ledende kræfter i den britiske kampagne for et nej til euroen. 

Alenka Bratusek
Den nys afgåede slovenske statsminister er udpeget til at blive næstformand i Kommissionen med ansvar for at skabe EU’s energiunion. Hun er blevet spottet på en video, hvor hun synger kommunistiske slagsange i festligt lag med folk, som taler grimt om EU, men det er ikke det, der er hendes store problem i forhold til Parlamentet. Det er, at hun som siddende statsminister udnævnte sig selv til at være en af tre slovenske kandidater, som Juncker kunne vælge mellem, da han satte sit hold, på trods af at hun havde lidt et sviende valgnederlag og stod til at skulle overgive regeringsmagten.

Tibor Navracsics
Ungarns kandidat til posten som EU’s næste kultur- og uddannelseskommissær er kendt som landets uglesete statsminister Viktor Orbans højre hånd, hvilket på forhånd gør ham upopulær i EU-kredse. Flere parlamentarikere har problemer med, at en repræsentant for en regering, som har sat mediefriheden i hjemlandet under pres, skal have tilsynet med den europæiske kulturpolitik. Andre argumenterer dog med, at en hvilken som helst anden ungarsk kandidat fra Orbans Fidesz-parti vil have samme problem.

Phil Hogan
Den irske kandidat til at blive EU’s næste landbrugskommissær har gjort sig uheldigt bemærket i Bruxelles, efter han har sendt sine advokater efter den irske EU-parlamentariker Nessa Childers, fordi hun gjorde sine kolleger opmærksom på en kontroversiel sag om, hvorvidt han i sit virke som irsk miljøminister og minister for lokale myndigheder brugte sin stilling til at blande sig i en sag om husning af en såkaldt traveller-familie i sin valgkreds. Childers har involveret Parlamentets formand og retsudvalg i sagen for at sikre, at parlamentarikerne kan udføre deres arbejde med at kulegrave kommissærkandidaternes fortid ”uden hindringer eller frygt for retsforfølgelse”.

Pierre Moscovici
Vil den kommende franske kommissær for økonomi være i stand til at sætte tommelskruerne på sit lands regering, når de ikke lever op til EU’s krav til de offentlige budgetter? Det er det store spørgsmål, som Pierre Moscovici vil blive stillet over for af parlamentarikerne, før han kan få overladt ansvaret for at styre Unionens økonomiske politik. Særligt tyske medlemmer af Parlamentet har ikke megen tillid til, at en fransk socialist vil kunne varetage det hverv.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024