Forsker: EU-retningslinjer vil ikke dæmpe debat om velfærdsturisme
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørFor at få et socialt Europa for de vandrende arbejdstagere risikerer man et asocialt Europa for alle andre.
Jon Kvist
Professor på Syddansk Universitet
Berettigelse til social sikring i et EU-land afgøres af:
Familiemæssig situation og familiemæssige bånd
Varighed og kontinuitet af tilstedeværelsen i det pågældende EU-land
Beskæftigelsessituation
Udøvelse af ulønnet virksomhed
Indtægtskilder for studerende
Hvor fast en persons boligsituation er
Skattepligt
Årsager til flytningen
BRUXELLES: I et forsøg på at imødegå den voksende debat om vandrende EU-borgeres rettigheder på tværs af grænser lagde EU's socialkommissær, Laszlo Andor, i går et nyt sæt retningslinjer på bordet, der skal hjælpe myndigheder med at konstatere, hvornår en EU-borger har ret til sociale ydelser uden for sit hjemland.
"Det er nødvendigt at have klare foranstaltninger i EU-loven for at forhindre folk i at misbruge sociale velfærdssystemer i andre EU-lande," siger socialkommissæren.
Retningslinjerne er opfyldelsen af et af de fem punkter i den handlingsplan, som EU-Kommissionen fremlagde i november som svar på de bekymringer, som flere af EU's medlemslande har rejst omkring andre EU-borgeres adgang til de nationale velfærdssystemer. Gennem eksempler og svar på praktiske spørgsmål håber Kommissionen at gøre det lettere for landene at fastslå, hvor en vandrende EU-borger har hjemme i administrativ forstand, og hvem der dermed står med pligten til at give dem sociale ydelser.