Forsker: EU's asylpolitik slår fejl
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentEn række EU-medlemslande gør alt, hvad de kan for at holde flygtninge ude i stedet for at sikre deres ret til at søge asyl i EU.Vi binder os til charteret om, at alle har ret til at søge asyl. Men på den anden side gør vi alt, hvad vi kan for at holde menneskerne ude og fysisk forhindre dem i at benytte denne rettighed.
Thomas Gammeltoft-Hansen
Forskningschef på Institut for Menneskerettigheder
Det mener Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef på Institut for Menneskerettigheder.
"Kigger man på, hvordan Europa har håndteret den syriske flygtningekrise, må man konstatere, at der på hver af byggestenene i asylpolitikken er grundlæggende problemer," siger han til et arrangement af Europa-Huset og DFUNK onsdag om menneskerettigheder.
Især de over 10 millioner mennesker, der er fordrevet internt eller eksternt på grund af krisen i Syrien, har lagt yderligere pres på en række sydeuropæiske lande, der ikke har levet op til de nye, fælles asylregler i EU opdateret fra juni 2013.