Kommissionen vil styrke udveksling af straffeattester

REGISTER: EU-Kommissionen foreslår, at EU-landene via et fælles databasesystem skal have nemmere ved at udveksle straffeoplysninger om ikke-EU-borgere. Danmark vil ikke være omfattet af forslaget på grund af retsforbeholdet.

Foto: Colourbox
Lise-Lotte Skjoldan

Efter hændelser som de tragiske angreb, vi så i Paris sidste november, er EU-samarbejdet om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet blevet en større prioritet end nogensinde.

Vera Jourova
EU's justitskommissær

STRASBOURG: 688.000 gange blev ikke-EU-borgere idømt en straf i et EU-land i løbet af 2014. Men hvis myndighederne i et land skal forsøge at få overblik over, om en ikke-EU-borger har begået kriminalitet i andre EU-lande, så er det noget nær umuligt. I hvert fald kræver det, at landet skal rette henvendelse manuelt til hvert eneste af de 27 andre EU-lande.

Det vil EU-Kommissionen nu rette op på. Med et nyt forslag, der blev fremlagt tirsdag i Strasbourg af EU’s justitskommissær, Vera Jourova, vil EU-Kommissionen lave et system for, at EU-landene kan udveksle oplysninger om straffe begået af ikke-EU-borgere.

Forslaget er en del af EU-Kommissionens øgede fokus på sikkerheds- og retspolitik, som er kommet efter de flere forskellige terrorangreb, der har været i Europa i 2015.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024