Landbrugsreform endeligt på plads
Michael Hjøllund
JournalistTirsdag aften blev Europa-Parlamentet og EU's landbrugsministre enige om de sidste delelementer af en ny landbrugsreform, der løber frem til 2020.
"Resultatet af dagens forhandlinger er et godt eksempel på, hvordan EU's institutioner kan enes om vigtige spørgsmål for alle EU's landmænd. Med aftalen sikrer vi klare regler og finansielle garantier," udtaler den litauiske landbrugsminister og forhandler for Ministerrådet, Vigilijus Jukna, i en pressemeddelelse.
Tirsdagens forhandlinger endte med, at Europa-Parlamentet accepterede det udspil, som Ministerrådet blev enige om mandag aften. Det glæder den danske fødevareminister Karen Hækkerup (S).
"Det viser, at det var den rigtige linje, som vi lagde i det kompromis vi kom frem til i Rådet," siger hun til Altinget.dk.
Ekstraregning til store landbrug
Konkret betyder aftalen, at der indføres et obligatorisk "blødt loft" over den direkte støtte til de største europæiske landbrug.
Bedrifter, der modtager mere end 1,1 millioner kroner i støtte, vil få reduceret udbetalinger ud over det beløb med fem procent.
Forud for forhandlingerne havde Europa-Parlamentet krævet, at der også skulle forhandles om centrale elementer som eksempelvis fordelingen af støtte mellem medlemslande. Her satte landbrugsministrene dog foden ned.
Selvom Europa-Parlamentet gerne ville have haft flere indrømmelser på substansen, var det en tilfreds chefforhandler for Europa-Parlamentet, der onsdag mødte pressen.
"Det var meget vigtigt for os, at Europa-Parlamentet ikke blot gummistemplede, hvad Rådet allerede havde besluttet. Det gjorde vi ikke. Vi ændrede teksten, og det er en mærkbar sejr for os," sagde formanden for Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, socialdemokraten Paolo De Castro.
Hjælp til udkants-EU
Udover mindre støtte til store landbrug fik Europa-Parlamentet også en anden skalp med hjem fra de afsluttende forhandlinger. Andelen af medfinansiering, som EU kan levere til landedistriktsprojekter i de mindre udviklede regioner i Unionen, hæves.
Det betyder, at de mindre udviklede regioner, perifere områder samt oversøiske øer kan opnå op til 85 procents medfinansiering fra EU på landdistriktsprojekter.
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg stemmer om den samlede landbrugsreform mandag.
Derefter skal den vedtages af hele Europa-Parlamentet.
Paolo De Castro forventer, at den endelige afstemning i Europa-Parlamentet finder sted midt i oktober, eller senest i november.
EU's medlemslande forventes at stemme om aftalen den 7. oktober.
Landbrugsreformen skal efter planen være fuldt implementeret i 2015.
Hovedpunkter fra den samlede politiske aftale om landbrugsreformen
- Reformen gælder fra 2014-2020, og det samlede budget er på ca. 360 mia. kr.
- Det samlede landbrugsbudget reduceres.
- De 12 medlemslande, der nu får den højeste direkte støtte per hektar, skal afgive støtte til de 12 medlemslande, der får mindst. Det sker gradvist frem til 2020.
- Støtten til Danmark bliver derfor reduceret til ca. 6,6 mia. kr. i 2020.
- Unge nystartede landmænd under 40 år vil fremover kunne få op til 25 procent mere i landbrugsstøtte i fem år.
- En del af den direkte støtte til landmændene udbetales fremover på betingelse af, at landmændene gennemfører en række miljøtiltag.
- Det bliver muligt for medlemsstaterne at overføre midler fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken og omvendt.
- Den direkte støtte går til den enkelte landmand, mens landdistriktpolitikken går til f.eks de landmænd, der laver særlige tiltag til forbedring af miljø, økologi og lignende.
- Der introduceres et "blødt loft" over den direkte støtte til store bedrifter, der modtager mere end 1,1 millioner kroner. Støtte, der gives udover det beløb, reduceres med 5 procent.
- Medfinansering til landdistriktsprojekter øges, så EU nu kan finansiere op til 85 procent af projekter, der går til mindre udviklede områder, yderområder, og oversøiske øer, der hører under Unionen.