Politikere først klar med svar på hollandsk ”nej” til september

TÆNKEPAUSE: De hollandske politikere har brug for flere måneder til at undersøge, hvad der skal ske med EU-Ukraine-aftalen, som landets vælgere forkastede ved en folkeafstemning i sidste uge.

Unge ukrainere skabte en menneskekæde fra den hollandske ambassade til Europa-pladsen i Kiev for at få hollænderne til at stemme ja til EU-aftalen med Ukraine. Det hjalp ikke.
Unge ukrainere skabte en menneskekæde fra den hollandske ambassade til Europa-pladsen i Kiev for at få hollænderne til at stemme ja til EU-aftalen med Ukraine. Det hjalp ikke.Foto: Scanpix / Sergei Supinsky
Rikke Albrechtsen
Fakta
Associeringsaftalen med Ukraine
Traktaten mellem EU, de 28 EU-lande og Ukraine etablerer et politisk og økonomisk samarbejde mellem de to lande, der blandt andet betyder, at Ukraine skal tilnærme sin lovgivning, så den ligner EU’s på en række områder, herunder på dele af retsområdet og det økonomiske område. 
Til gengæld åbnes der på sigt op for visumfri indrejse til Unionen, adgang til det indre marked og til finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank. 
Dele af aftalen trådte i kraft allerede i november 2014, mens resten fik provisorisk virkning fra 1. januar 2016 under afventning af den hollandske ratifikation.

BRUXELLES: Det kræver dybere overvejelser, før den hollandske regering kan komme med et bud på, hvad der skal ske med EU’s vidtgående handels- og samarbejdsaftale med Ukraine, som hollænderne i sidste uge forkastede ved en folkeafstemning.

Afstemningen, der kun er vejledende, placerer regeringen i en pest eller kolera-situation, hvor den enten risikerer at rage uklar med sin befolkning ved at ignorere udfaldet eller komme i uføre over for de 27 øvrige EU-partnere og Ukraine, der har mængder af politisk kapital investeret i den symbolsk vigtige aftale.

Derfor vil regeringen først til september være klar med sin endelig plan for fremtiden.

Dokumentation

Derfor stemte de i Holland
I juli 2015 trådte en ny regel i kraft i Holland, som gør det muligt for borgere at fremprovokere en folkeafstemning om ny lovgivning med et par få undtagelser – herunder love, der har at gøre med monarkiet eller kongefamilien, ændringer af den nationale grundlov, statsbudgettet eller lignende.

Det sker ved hjælp af indsamling af underskrifter, som forløber i to etaper. Hvis det lykkes at indsamle 10.000 underskrifter for en folkeafstemning, senest fire uger efter en lov er vedtaget af parlamentets to kamre og offentliggjort i den hollandske version af Statstidende, skal dens ikrafttrædelse sættes på pause. Derefter er der seks uger til at nå til 300.000 underskrifter. Hvis det lykkes, udskrives der en folkeafstemning.

Hvis det bliver et flertal for et nej, skal den siddende regering fremsætte et nyt lovforslag, der enten suspenderer forslaget eller gennemfører det alligevel. Afstemningen er nemlig kun vejledende.

Stemmedeltagelsen skal være på mindst 30 procent, for at afstemningen er gyldig.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024