Rugbrødsformandskab i Litauen
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentDe vil samarbejde, skabe kompromiserne, være i dialog med institutionerne. Oversætter man det fra diplomatsprog, betyder det, at de lytter meget til, hvad EU fortæller, de skal gøre. Litauen vil gerne bevise, at de kan løfte den daglige drift af EU og indgå på lige fod med de andre lande i EU-samarbejdet.
Rasmus Brun Pedersen
Lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Litauen
Litauen er det sydligste og mest folkerige af de tre baltiske lande
Landet blev medlem af EU med østudvidelsen i 2004 og indtrådte i Schengen-samarbejdet i 2007
Ifølge Rasmus Brun Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har Litauen en række potentielle udfordringer med at varetage formandskabet.
"Det er en oplagt svaghed, at det er et lille land med en beskeden og urutineret udenrigstjeneste. Det er et nyt land i EU-sammenhæng, og det kan være rimeligt at spørge om, hvor rutinerede de er til at agere i forhold til EU-systemet, hvor de mangler erfaring," siger han.
Lille er også en styrke
Rasmus Brun Pedersen peger dog på, at EU har forsøgt at afhjælpe den udfordring. En række lande har nemlig ikke en stærk og veludviklet administration, og derfor varetages formandskabet nu i de såkaldte trioformandskaber, hvor flere lande driver formandskabet.