Seniorforsker: Mette Frederiksen springer ud som Kina-høg og udfordrer Lars Løkkes pragmatiske linje

Statsministeren stempler ind i debatten

Også i et bredere europæisk perspektiv har politikerne den senere tid haft travlt med at pleje relationerne til den kinesiske regering.

Den spanske premierminister, den polske præsident og den norske statsminister har alle lagt vejen forbi Beijing i løbet af september, hvor de i øvrigt ligeledes har sikret sig visumfri adgang til Kina for deres borgere.

Samtidig arbejdes der på højtryk i EU's maskinrum for at sikre en eller anden form for kompromisløsning omkring de bebudede straftoldsatser på kinesiske elbiler for at undgå en eskalerende handelskrig.

I Beijing har man for længst indstillet sig på en langstrakt kappestrid med Washington.

Andreas Bøje Forsby
Seniorforsker, DIIS

Især tyskerne, franskmændene og senest spanierne har kurtiseret kineserne for at undgå modforanstaltninger rettet mod henholdsvis bil-, brandy- og svinekødsindustrien.

Mette Frederiksens krav om at stille Kina til ansvar komplicerer alle disse bestræbelser på at normalisere relationerne mellem Europa og Kina. Men hvordan forklarer vi så udtalelserne fra den danske statsminister?

Mon ikke vi skal skue mod Washington, hvorfra den sikkerhedspolitiske taktstok svinges.

Ganske som Anders Fogh Rasmussen har Mette Frederiksen gjort en dyd ud af at være lydhør over for amerikanerne, og det gælder i særdeleshed i forholdet til Kina.

Da Biden-administrationen sidste år valgte at prioritere dialog, afspænding og selektivt samarbejde med kineserne, fulgte den danske regering trop og lod Løkke rejse til Beijing for at enes med kineserne om en slankere udgave af det strategiske partnerskab. Men de seneste signaler fra Washington virker knapt så forsonlige over for Beijing.

For et par uger siden var den amerikanske regering for første gang ude i verdenspressen med budskabet om, at Kina direkte understøtter Ruslands krigsmaskine. Afsenderen var viceudenrigsminister Kurt Campbell, som i samme åndedrag efterlyste, at europæerne tog bladet fra munden over for Beijing.

Den opfordring havde de europæiske toppolitikere siddet overhørig, indtil den danske statsminister stemplede ind i debatten.

Kinas regering er desperat

Hertil kommer, at den tværpolitiske Kina-konsensus i Washington i den forløbne uge frembragte endnu et stykke lovgivning, der skal udelukke kinesisk teknologi fra USA.

Amerikanerne har allerede i forskellig grad taget livtag med kinesiske 5G-udbydere, droner, overvågningskameraer, lastekraner, biotech-virksomheder og mobiloperatører. Nu gælder det internetopkoblede køretøjer (inklusiv elbiler), som ifølge lovforslaget om nogle år ikke skal kunne sælges på det amerikanske marked.

Mette Frederiksen fik tilsyneladende testet grænserne for, hvor bramfrit man ustraffet kan udtale sig om magthaverne i Beijing.

Andreas Bøje Forsby
Seniorforsker, DIIS

Statsministerens nylige advarsel om Europas afhængighed af kinesisk teknologi skal således ses i lyset af den omsiggribende teknologiske afkobling af Kina.

Tilbage står vi med en samspilsramt dansk Kina-politik, som stritter i forskellige retninger. Under alle omstændigheder er det symptomatisk for kinesernes voksende desperation for at omfavne europæerne, at statsministerens høgeagtige udtalelser bliver ledsaget af en aftale om visumfri adgang til Kina.

I Beijing har man for længst indstillet sig på en langstrakt kappestrid med Washington, og derfor har kineserne – i bogstaveligste forstand – ikke råd til også at miste europæerne på et tidspunkt, hvor den kinesiske økonomi for alvor viser svaghedstegn.

I den forstand fik Mette Frederiksen tilsyneladende testet grænserne for, hvor bramfrit man ustraffet kan udtale sig om magthaverne i Beijing. Men om kineserne hermed stilles til ansvar for deres støtte til Ruslands krigsindsats er straks en anden sag.