Skeptikere

UDDRAG: Efter aftale med People's Press bringes her et kapitel fra bogen "Det er (ikke) sort/hvidt - samtaler om skepsis, demokrati og visioner for Europa". Bogen er med Morten Messerschmidt (DF) og Morten Helveg Petersen (R), og er skrevet af Morten Øyen Jensen.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Fakta
"Det er (ikke) sort/hvidt - Samtaler om skepsis, demokrati og visioner for Europa", samtalebog med Morten Messerschmidt og Morten Helveg Petersen, af Morten Øyen Jensen. Udgivet på People's Press 3. marts 2014.
Krise. Gældskrise. Finanskrise. Demokratisk krise.

Utilfredsheden med EU er stor og stigende. En stor undersøgelse lavet af Eurostat viste i foråret 2013 en voldsom stigning i borgernes skepsis over for EU i de seks største lande i unionen. Undersøgelsen viste, at EU-skepsissen i alle landene var steget markant siden 2007.

I EU's største land, Tyskland, plejer borgerne at være tilfredse med projektet. Men undersøgelsen viste, at mistilliden til EU var blevet almen: fra 36 procent af befolkningen i 2007 til 59 procent i slutningen af 2012. I Storbritannien var skepsissen steget til 69 procent. Og i Spanien var stigningen endnu større: fra 23 procent i 2007 til 72 procent ved årsskiftet til 2013.

Også i Danmark er skepsissen til at tage og føle på. En meningsmåling fra analyseinstituttet YouGov fra sommeren 2013 viste, at 35 procent af danskerne ønsker Danmark ud af EU.

Dokumentation

COSAC er et mødeforum for europaudvalg i de nationale parlamenter i EU-landene, kandidatlande og medlemmer af Europa-Parlamentet. Formålet med møderne i COSAC er at udveksle informationer og erfaringer om EU-samarbejdet. Siden 1989 er møderne blevet holdt to gange om året.

Det er Grundlovens §20, der gør det muligt, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet. Paragraffen betyder, at Danmark kan afgive magt til EU. Det kaldes også at afgive suverænitet. Når EU for eksempel laver regler om miljø, så gælder de også i Danmark, fordi Danmark har afgivet suverænitet på området.

I Grundlovens §20 står der, hvordan det godkendes, at der afgives suverænitet. I praksis skal der laves en lov, som 5/6 af Folketinget skal stemme for. Det svarer til 150 af de 179 medlemmer af Folketinget. Hvis tilslutningen er lavere end 5/6, men der stadig er et flertal i Folketinget, så skal forslaget godkendes ved en folkeafstemning for at blive lov.

Lissabontraktaten er den seneste i en række af traktater, EU har haft. En traktat er en bindende aftale mellem EU's medlemslande. Den fastsætter EU's mål, regler for EU's institutioner og forholdet mellem EU og dets medlemslande.

Den første i rækken var traktaten fra dengang, Kul- og Stålunionen blev oprettet i 1951. Dette samarbejde blev udvidet med Romtraktaten i 1957 og igen med Bruxellestraktaten, som blev underskrevet i 1965.

I 1986 blev Den Europæiske Fælles Akt vedtaget, og den igangsatte procedurerne for det indre marked. I 1992 vedtog man Maastrichttraktaten, der forberedte EU på euroen, og dermed den fælles valuta, og indførte elementer af en politisk union - blandt andet fik Europa-Parlamentet mere indflydelse.

Traktaten er den egentlige oprettelse af Den Europæiske Union. Danmark valgte at stemme nej, men tilsluttede sig senere med fire forbehold. I 1997 med Amsterdamtraktaten og igen i 2001 med Nicetraktaten blev der ændret på EU's strukturer for at få samarbejdet til at glide bedre, efter flere lande var kommet til.

Efter at det ikke lykkedes at vedtage Forfatningstraktaten, blev EU's nuværende traktat, Lissabontraktaten, vedtaget i 2007. Den skal gøre EU mere demokratisk og effektivt. Lissabontraktaten trådte i kraft 1. december 2009.

Tobaksdirektivet er en opfølgning på EU's regler på tobaksområdet. Formålet med tobaksdirektivet er, at færre unge skal begynde at ryge, og det indeholder en lang række regler for tobaksprodukter. For eksempel indeholder det et forbud mod aromastoffer i tobaksprodukter samt et påbud om større sundhedsadvarsler på emballagen.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024