Debat

Tænketank: Derfor er der stort potentiale for Danmark i EU’s genopretningsfond

EU's genopretningsfond er i høj grad møntet på grøn og digital udvikling. Danmark skal derfor fokusere på at øge sin eksport til andre EU-lande, skriver økonom ved Tænketanken Europa Søren Østervig.  

Der er også meget at hente for de danske virksomheder i EU's genopretningsfond. Også for dem, der ikke beskæftiger sig med grøn omstilling eller digital udvikling, skriver økonom i Tænketanken Europa Søren Østervig.
Der er også meget at hente for de danske virksomheder i EU's genopretningsfond. Også for dem, der ikke beskæftiger sig med grøn omstilling eller digital udvikling, skriver økonom i Tænketanken Europa Søren Østervig.Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I en række EU-lande fylder debatten om EU’s 5595 milliarder kroner store genopretningsfond en del. I Polen og Italien har uenighed om fonden sågar betydet, at regeringer er faldet fra hinanden. Det er der en grund til. Italien, Spanien, Frankrig og Polen står nemlig til at modtage cirka 60 procent af midlerne i fonden, hvoraf 57 procent skal gå til grønne og digitale projekter.

Danmarks andel af midlerne i genopretningsfonden vil nok ligge omkring 11 milliarder kroner, så mulighederne for dansk økonomi i fonden ligger derfor snarere i at øge dansk eksport til de andre EU-lande. 

De store modtagere af midler fra fonden - Italien, Spanien, Frankrig og Polen - udgør i dag kun 21 procent af Danmarks eksport til EU-landene. For at dansk erhvervsliv kan få maksimalt ud af fonden, vil det derfor kræve, at danske virksomheder i samarbejde med for eksempel Udenrigsministeriets Trade Council og de danske ambassader i Syd- og Østeuropa søger mod andre eksportmarkeder end de traditionelle. 

Omkostningerne er særligt høje for nye markeder, hvor virksomhederne mangler fornøden knowhow og kontakter

Søren Østervig
Økonom, Tænketanken Europa

Løbet er ikke kørt endnu 

At eksportere sine varer over grænserne er forbundet med en række yderligere omkostninger, der ikke eksisterer ved indenrigssalg, og derfor ser vi traditionelt, at eksportvirksomheder er mere produktive, og dermed bedre i stand til at absorbere disse omkostninger og opnå en profit.  

Omkostningerne er særligt høje for nye markeder, hvor virksomhederne mangler fornøden knowhow og kontakter. Set i dét lys, kunne allokeringen af EU’s midler have været bedre for danske virksomheder, men det betyder dog ikke, at løbet er tabt. 

Uanset allokeringen vil genopretningsfondens store summer sætte skub i efterspørgslen på produkter og tjenester, der gavner den grønne og digitale omstilling. Det kan derfor forventes, at de mest produktive virksomheder i disse industrier kommer i tæt kamp om at vinde udbuddene.

Heldigvis er der konkurrencedygtige danske virksomheder inden for netop de grønne og digitale områder. Disse virksomheder kan indhente viden og kontakter gennem de danske ambassader for at sænke de samlede eksportomkostninger og dermed deltage i kampen om de nye projekter i Syd- og Østeuropa. Og da projekterne i fonden skal realiseres inden 2026, skal danske eksportvirksomheder gerne i gang nu. 

Fokuser på værdikæden og find efterspørgselsudslippet 

De små og mellemstore virksomheder er mindre repræsenteret i Danmarks samlede eksportværdi. Ofte mangler de den fornødne kapacitet eller produktivitet til at konkurrere om udbuddene i samme grad som de største virksomheder. Men i en verden med komplekse værdikæder, vil også de mindre åbenlyse brancher kunne forvente nye afsætningsmuligheder. 

Særligt de virksomheder, der bevidst undgår udbudsrunderne på grund manglende kapacitet, kompetence eller lokal viden, kan fokusere på at finde de relevante værdikæders afsætningsmuligheder

Søren Østervig
Økonom, Tænketanken Europa
  

For når de store aktører kæmper om udbud til milliarder af Euro, vil det sende aktivitet gennem værdikæderne, og den øgede efterspørgsel eksisterer derfor ikke kun i de slutprodukter, der opfylder EU’s krav til grønne og digitale investeringer. Komponenter, rådgivning, vedligehold og mange andre inputs er alle nødvendige for, at udbudsvinderne kan sætte deres projekter til søs, og dette kan være en yderlige kilde til dansk eksportvækst.  

Særligt de virksomheder, der bevidst undgår udbudsrunderne på grund manglende kapacitet, kompetence eller lokal viden, kan fokusere på at finde de relevante værdikæders afsætningsmuligheder, hvilket især for de små og mellemstore virksomheder er en mere overskuelig opgave. 

EU’s genopretningsfond er som sagt møntet på det grønne og digitale, der i sig selv kan være en fordel for danske økonomi, men det samlede eksportpotentiale fra fonden favner meget bredere, og derfor er det ikke kun de store spillere inden for disse industrier, der nu skal forberede sig.  

Rådgivningsvirksomheder eller producentener af delkomponenter uden fokus på det grønne og digitale, har nemlig muligheder for at øge deres internationale salg ved at fokusere på værdikæden og finde det efterspørgselsudslip, der siver ud i fra disse industrier de næste 5 år.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024