Tørnæs: Løkke sikrer danskerne vetoret over asylpolitik

Af Ulla Tørnæs (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

”Vi hæver ikke vores veto uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning. Det vil jeg gerne garantere her i dag.”

Sådan lød det tirsdag i forrige uge fra Folketingets talerstol, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt sin åbningstale.

Afstemningen om at modernisere vores retsforbehold og erstatte det med en tilvalgsordning er vigtig for Danmark, for kampen mod organiserede kriminelle og for vores tryghed i hverdagen. Derfor spillede afstemningen også en vigtig rolle i statsministerens åbningstale.

Vetoret til danskerne 
Grundlaget for afstemningen 3. december er den politiske aftale "Danmark i Europol", som et bredt flertal i Folketinget står bag. Af aftalen fremgår, hvilke retsakter vi skal vælge til, og hvilke vi ikke vil være en del af. Her har partierne givet hinanden vetoret over udlændinge- og asylpolitikken.

Vi kan ikke vælge retsakter på det område til, hvis ikke der er fuldstændig enighed bag aftalepartierne. Den vetoret gav statsministeren i sidste uge videre til danskerne.

Danskerne har nu fuld bestemmelse over, hvem der skal fastlægge den danske udlændinge- og asylpolitik.

Ulla Tørnæs (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Et "ja" 3. december er et ja til effektiv kriminalitetsbekæmpelse, der gør livet sværere for de kriminelle og tryggere for danskerne. Hvert enkelt kryds, der bliver sat 3. december, har betydning for vores tryghed. Fordi ethvert "ja" er et ja til, at dansk politi har adgang til det europæiske politisamarbejde, Europol, som er et vigtigt redskab i den daglige kamp mod organiserede kriminelle.

Sidste år lavede dansk politi dagligt ca. 200 opslag i Europols informationssystem. Det er alt fra søgninger om baggrundsinformation om eksempelvis en biltyv fra et andet EU-land til konkret efterforskning af eksempelvis børnepornoringe.

Handler ikke om asylpolitik 
Desværre er der mange, der gerne vil skabe forvirring om, hvad afstemningen handler om, og hvad den ikke handler om. Med sin garanti slog statsministeren det fast med syvtømmersøm. Afstemningen handler ikke om dansk udlændige- og asylpolitik.

Afstemningen handler ikke om, om vi er for eller imod EU. Tværtimod handler afstemningen om, om vi skal give dansk politi de mest effektive redskaber i kampen mod organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, og om vi skal give danske virksomheder samme vilkår, som deres europæiske konkurrenter.

3. december skal vi tage stilling til 22 retsakter, som helt konkret vil øge trygheden for danskerne og give danske virksomheder samme vilkår, som deres europæiske konkurrenter.

Retsakter skaber tryghed
Ikke engang Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kan pege én eneste af de 22 retsakter ud, som han er lodret imod. Ikke én. Det kom frem under dette års Folkemøde i en debat, hvor vi tørnede sammen.

Da min kollega fra Europa-Parlamentet blev spurgt, hvilke retsakter han da var imod, kunne han ikke nævne én. Tværtimod sagde han, at vi godt kunne blive enige om de 22 retsakter, som vi vælger til ved et "ja" 3. december. Det understreger bare, at Danmark og danskerne får allermest ud af et "ja" 3. december.

Venstre har sammen med de øvrige aftalepartier givet hinanden vetoret over udlændinge- og asylpolitikken. Den vetoret har statsministeren overdraget til danskerne. Det betyder, at danskerne nu har fuld bestemmelse over, hvem der skal fastlægge den danske udlændinge- og asylpolitik. Venstre kommer aldrig til at spille hasard med Danmarks udlændinge- og asylpolitik. Det handler om vores tryghed, og det handler om sund fornuft.