Topmøde: Det er på EU-chefernes dagsorden

Det årlige december-topmøde i Bruxelles torsdag bliver uden en sygemeldt Mette Frederiksen (S). De andre 26 får dog nok at snakke om.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, på vej til møde med fem lande i det såkaldte Østlige partnerskab i Bruxelles onsdag. Torsdag er det kun EU-lederne, der deltager.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, på vej til møde med fem lande i det såkaldte Østlige partnerskab i Bruxelles onsdag. Torsdag er det kun EU-lederne, der deltager.Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: De 27 EU-chefer har forkortet deres årlige december-komsammen til én meget komprimeret dag. Her er, hvad der er på programmet:

Omikron har sikret, at covid er indskrevet solidt på topmødedagsordenen. Her skal EU-cheferne diskutere både vaccineudrulning, tredje stik, fake news om vacciner og coronapassenes gyldighed. Særligt følsom bliver en snak om rejserestriktioner i og uden for Unionen, efter nu senest Italien har gjort klart, at det ikke længere vil være nok for EU-borgere at vifte med vaccinepasset, hvis de vil ind i støvlelandet, de skal også testes. Diskussionen kommer også til at involvere vaccinedonation og anden indsats for at få verdens fattigste lande med på vaccinevognen.

De høje energipriser ligger mange EU-lande på hjerte lige nu. Heraf vil nogle tale for, at der må gribes ind i prissætningen, mens andre – herunder Danmark – mener, at der er tale om naturlige udsving. Andre igen vil bruge de høje energipriser til at tale for at nedskalere Unionens klimaambitioner.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024