Valg sender briterne mod uvis EU-fremtid

Det er tydeligt for enhver tilskuer, hvor farligt et spil Cameron spiller. For runde et går ud på at få en britisk exit til at virke troværdig og sandsynlig, mens runde to går ud på at få det til at se usandsynligt og utroværdigt ud og som en dum ting at gøre. Og chancerne for, at det går galt, er ret høje.

Richard Corbett
Medlem af Europa-Parlamentet for Labour

BRUXELLES: Den 23. januar 2013 er en dato, der spøger i den britiske valgkamp. Det var den dag, premierminister David Cameron lovede den britiske befolkning, at han ville give dem chancen for at stemme sig ud af EU i 2017, hvis de peger på ham, når de lige om lidt skal i stemmeboksene d. 7. maj.

Samtidig gjorde han klart, at han inden da vil genforhandle briternes status i Unionen, og at det kun er med et tilfredsstillende resultat i hånden, at han vil anbefale befolkningen at stemme ja til at blive i EU.

Den udmelding har forårsaget en del håndvridning og dommedagssnak i Bruxelles, i det britiske erhvervsliv og blandt akademikere og politikere, som ikke er vilde med den usikkerhed, som udsigten til en folkeafstemning sår omkring briternes fremtid i Unionen.