Veto-våben skaber kold krig i Bruxelles
Agnete Finnemann Scheel
Som det er nu, så er vi kravlet så højt op i træet, at vi ikke kan komme ned, uden vi får noget. Og det ved de andre lande også godt
Mads Dagnis Jensen
Forsker ved Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet.
Finder EU’s 27 medlemslande ikke en løsning for den flerårige budgetramme, vil EU køre videre på midlertidige budgetter, som baserer sig på det tidligere års udgifterne med forbehold for en to-procents inflationsrate.
Det kan betyde, at der også bliver skåret i rabat-ordningerne, sådan at lande som Storbritannien faktisk kommer til netto at betale mere, end de gør nu.
De midlertidige budgetter kan stemmes igennem med flertal, og der kan således ikke nedlægges veto.
EU har i 1970'erne og 1980'erne været nødt til at køre på midlertidige budgetter, fordi medlemslandene ikke kunne nå til enighed.
Det er langt fra kun Helle Thorning-Schmidt (S), der har skærpet retorikken forud for topmødet om EU's budget, som begynder torsdag aften kl. 20.00.
Hele syv lande har meldt ud, at de er klar til at nedlægge veto. Det er blandt andre Storbritannien og Frankrig og onsdag meldte også Italien sig som det seneste medlem i veto-geleddet.
Og det får chancen for en aftale til at se forsvindende lille ud, siger professor og leder af Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, Marlene Wind.
Lande som truer med veto:
Storbritannien truer med at nedlægge veto, hvis ikke budgettet bliver fastfrosset i 2011-priser. Storbritannien arbejder dog for en yderligere reduktion af budgettet såvel som en fastholdelse af landets rabat.
Frankrig har også et veto med til topmødet, og det kan komme i brug, hvis medlemslandene presser på for at skære i landbrugsstøtten. Landbrugsstøtten er den største post på EU-budgettet, og Frankrig er det land, der har størst gavn af den.
Østrig tuer med veto, hvis landet ikke beholder sin rabat på den brittiske rabat, og Østrig er imod at der skæres i støtten til landdistrikter, som hører under landbrugsstøtten.
Holland bakker op om Storbritannien i et stramt budgetloft. Holland vil ikke gå med til en stigning i budgettet, som overgå inflationsniveauet og truer med at nedlægge veto.
Rumænien kalder Van Rompuys forslag om at skære i landbrugsstøtten og strukturfondsstøtten for uacceptabelt. Landet, der er et af EU’s fattigste, vil ikke tøve med at nedlægge veto.
Danmark skal have en rabat på en milliard kroner på bidraget til EU hvert år i den kommende syv-årige ramme. Statsministeren rejser til topmødet i Bruxelles med et meget eksplicit veto.
Italien har som det sidste land netop truet med veto. Det kan ske, hvis budgettet er urimelig og bliver en byrde for de italienske skatteborgere, lyder udmeldingen.
Lande der læner sig op ad veto-trussel
Sverige har hentydet, at de er klar med et veto. Den svenske EU-minister Birgitta Ohlsson er nemlig utilfreds med, at svenskerne er dem, der netto bidrager mest til budgettet per indbygger.
Spanien har trukket fronterne op og kaldt Van Rompuys forslag ”uacceptabelt,” da de risikere at miste op mod 150 milliarder kroner i støtte over de syv år, budgetrammen handler om.
Polen der er en af EU’s største netto-bidragsmodtagere har ikke direkte truet med et veto, men arbjeder for en fælles front mod nedskærringer i budgettet med de andre lande i den såkaldte 'Friends of cohesion'-gruppe.
Portugal har også hentydet, at Van Rompuys budgetforslag er uacceptabelt men har endnu ikke nævnt noget om deres veto-ret.
Research: Altinget.dk