Ordførertale ved førstebehandling af Finansloven 2014
Her min tale til førstebehandling af Finansloven 2014. Det talte ord gælder.
Aldrig før har så mange søgt en videregående uddannelse; aldrig før er så mange blevet optaget, og aldrig før er der sendt så mange penge med til at finansiere den øgede aktivitet. Mere end 63.500 unge er netop startet på en videregående uddannelse i Danmark. Det gør mig glad. Tænk, at så mange har lyst og vilje til at dygtiggøre sig til gavn for sig selv og det danske samfund. Det vidner om, at de har tro på fremtiden – og tro på sig selv. Det forpligter – også for os. For det kræver investeringer.
I finanslovforslaget har regeringen prioriteret at finansiere merudgifterne til taxametre og SU fuldt ud med godt 2 mia. kr. uden at vi slækker på kvaliteten. Tværtimod stiller vi nye og klare kvalitetskrav.
---
Det giver mig tro på, at Danmark nok skal klare sig gennem krisen. Når de unge tager ansvar for sig selv og for samfundet og vælger at blive den bedst uddannede generation nogensinde, så sikrer de, at der er dygtige hænder og hoveder til at levere arbejdskraft til danske virksomheder fremover.
Fremtidens nye private arbejdspladser vil kræve endnu flere kvalifikationer, end de job, der forsvandt under krisen. Både praktiske og mere akademiske kvalifikationer. Det skal vi være leveringsdygtige i. Og jeg glæder mig over, at de studerendes interesse i stigende grad er rettet mod job i private virksomheder og ikke mindst de områder, hvor der allerede nu, trods lavkonjunkturen, efterspørges mere kvalificeret arbejdskraft. Fx steg optaget til erhvervsakademierne med 8 % i år.
---
Lad mig slå det helt fast. Det har hele tiden været det vigtigste for Radikale Venstre og for Regeringen, at vi har kunnet understøtte økonomien, og holde hånden under beskæftigelsen og samtidig føre en troværdig og ansvarlig økonomisk politik.
For første gang i halvandet år, er der kommet godt nyt fra Europas økonomier. Væksten i 2.kvt. i 2013 blev 0,7 pct., og recessionen er overstået i EU. I Danmark er der også kommet nye væksttal, der overrasker positivt. Væksten er på ½ pct. af BNP, forbrugertilliden er for tredje måned i træk positiv og stigende, boligmarkedet er begyndt at røre på sig, og renterne er fortsat lave.
Optimismen og troen på fremgang breder sig. Også selv om tidspunkt for vendingen og styrken af et omsving i høj grad vil afhænge af udviklingen i udlandet.
Regeringens finanslovsforslag for 2014 bidrager så meget som muligt til denne vending uden at sætte økonomien over styr. Den ansvarlige økonomiske linje, regeringen har fulgt, bærer frugt. Vi har gennemført mange reformer, der forbedrer vores konkurrenceevne og øger vores vækstmuligheder.
---
Det er et finanslovsforslag, der fremmer væksten i den private sektor og samtidig skaber råderum for en begrænset vækst i det offentlige forbrug til at udvikle velfærden. Et finanslovsforslag, der er ansvarligt og i balance.
---
Jeg vil her kort nævne fire hovedprioriteter i finanslovsforslaget.
Det højeste prioritet i finanslovsforslaget er at holde hånden under beskæftigelsen. De historisk høje offentlige investeringer i perioden 2012-2014 vidner klart om denne prioritering. Selv i de glade 90’ere, har der ikke været så meget gang i offentligt byggeri som i de seneste to år.
Med yderligere 3 mia.kr., som regeringen afsætter i dette finanslovsforslag, kommer de offentlige investeringer op på 44 mia.kr. i 2014. Derudover er der den række af massive investeringer, som er i gang med Metro Cityringen, Femern forbindelsen, et løft for renovering af almene boliger og endelig de betydelige investeringer i vedvarende energi og energibesparelser.
Samlet har regeringens økonomiske politik understøttet den private beskæftigelse med 15.000 private arbejdspladser i 2013, og med det nye finanslovsforslag med tilsvarende 15.000 arbejdspladser til næste år.
Regeringens troværdige økonomiske politik har skabt ro og stabilitet om renten, som særligt danske boligejere nyder godt af. Når det gælder omverdenens tillid til dansk økonomi, er Danmark fortsat medlem af den desværre stadigt meget eksklusive klub af lande som har en triple A status. En status som har en direkte positiv effekt på almindelige husholdningers muligheder for at låne penge og virksomhedernes muligheder for at investere.
---
Den anden hovedprioritet er uddannelse og opkvalificering.
Vi ønsker, at den næste generation skal blive den dygtigste i danmarkshistorien. Den markante satsning på uddannelse og opkvalificering er et afgørende bidrag til, at Danmark genfinder vækstsporet.
På folkeskoleområdet har regeringen indgået en bred aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Med ekstra timer til rådighed, med kompetenceløftet af lærere og ledere og med de fagligt understøttende timer, kan vi langt bedre udfordre alle børn og give dem oplevelsen af at mestre nyt og blive så dygtige, de kan – uanset deres sociale baggrund.
Regeringen er også på vej med en reform af erhvervsuddannelserne. Danmark har brug for mange dygtige faglærte. De er forudsætningen for, at vi producerer, bygger og leverer serviceydelser af høj kvalitet. Når Danfoss skal udvikle et nyt værktøj, så skal værktøjsmageren kunne anvende den teori (skæredata, trekantsberegninger mm.), der er udgangspunktet for, at han rent praktisk kan fremstille et værktøj, der virker. Samtidig skal han kunne foretage opstilling, afprøvning og efterjustering af værktøjer i samarbejde med ingeniøren eller designeren.
Vi skal leve af høje kvalitetsstandarder, og derfor er det på høje tid, at erhvervsuddannelserne får et massivt løft, så de unge igen ser det som en god vej at gå. Det giver os mulighed for at bevare og udvikle produktionsarbejdspladser i Danmark.
---
Den tredje hovedprioritet er grøn omstilling af Danmark.
Klimaforandringerne er én af de største udfordringer, verden står overfor. Derfor må vi tage ansvar og handle. Vi tror på, at fremtiden er grøn. Vi tror på, at det nytter at gøre noget, og på at vores grønne investeringer giver afkast og nye vækstmuligheder.
Det gør Lars Løkke ikke. Da regeringen fremlagde sin klimaplan aflyste Lars Løkke al snak om grøn vækst i Danmark. Noget af en udmelding fra formanden for Global Green Growth Forum. Mon ikke Løkkes melding har vakt en vis undren i kantinerne hos Grundfos, Danfoss, Rockwool og de 22.000 andre dan¬ske virksomheder, hvor man i dag sælger et eller flere grønne produkter – og i øvrigt tjener gode penge på det?
Vi er ikke i tvivl. Vi skylder vores børn at tage udfordringen op. Derfor har regeringen med energiaftalen og klimaplanen fremlagt en ambitiøs strategi for grøn omstilling af Danmark. Ikke bare til gavn for klima og miljø – men i ligeså høj grad for vækst og arbejdspladser.
---
Den fjerde hovedprioritet er socialt udsatte børn og unge.
Regeringens 2020-plan skal fremadrettet ikke kun indeholde økonomiske målsætninger, men også socialpolitiske mål.
Regeringen har allerede fastsat en fattigdomsgrænse. Nu opstiller vi en række socialpolitiske mål frem mod 2020.
Det at sætte klare mål på det sociale område er en nyskabelse, og vi gør det fordi vi står fast på ambitionen om at løfte de mest udsatte grupper i samfundet og skabe reelt lige muligheder.
Det er ikke godt nok, når 40 % af de børn som havde forældre på kontanthjælp selv bliver kontanthjælpsmodtagere. Det skal vi have klare mål for at ændre. Og vi vil bedømmes og måles på de mål, på linje med vores økonomiske målsætninger.
For når vi styrker mulighederne for dem der har mindst, så løfter vi os alle.
Derfor afsætter regeringen 280 mio. kr. i perioden 2014-17 til en styrket indsats over for socialt udsatte børn og unge og en forebyggende indsats mod fattigdom. Plus en ny pulje på 36 mio. kr. til bekæmpelse af vold i nære relationer.
---
Men den finanslov, som vi skal vedtage inden året er omme, skal også tage hånd om en anden stor udfordring. Underskuddet på de offentlige finanser vil i år løbe op på godt 31 mia.kr., og finanslovsforslaget for 2014 vil bidrage med yderligere underskud på knap 39 mia.kr. Den offentlige nettogæld vil runde de 200 mia.kr i 2014, og der er udsigt til, at gælden vil vokse i 2015.
Det er penge, som vi ikke har og skal ud at låne på finansmarkederne. Derfor er tillid til dansk økonomi afgørende vigtigt.
Det er en finanslov, hvor vi med åben pande skal erkende, at vi fortsat sender en regning videre til vores børn, men det er en regning, som jeg mener, vi kan være bekendt. For vi holder os indenfor en ansvarlig ramme, sådan at den danske regering ikke modtager en dummebøde i form af rentestigninger, nye henstillinger fra EU og mistet tillid til dansk økonomi. Og vi bruger den til at investere i netop vores børns fremtid. Udannelse, job, vækst, et bæredygtigt Danmark og ordentlige vilkår for udsatte borgere – og deres børn.
---
Til sidst vil jeg understrege, at denne finanslov er til forhandling med alle Folketingets partier. Vi samarbejder, med dem der vil.
Jeg glæder mig til en god debat.
