Efterårsstorm om differentieret moms i vente

NYHED: Venstrefløjen vil udstille de borgerlige uenigheder om fødevaremoms med to beslutningsforslag i efteråret.
Der er to beslutningsforslag om differentieret moms på vej i den nye folketingssamling.
Der er to beslutningsforslag om differentieret moms på vej i den nye folketingssamling.
Niels Th. Dahl

Det tegner til en hed debat om differentieret fødevaremoms på Christiansborg dette efterår.

Både SF og Enhedslisten bebuder således nu, at de vil fremsætte beslutningsforslag i Folketinget om at regulere momssatserne nedad på de sunde varer og lægge flere afgifter på de usunde - og dermed tydeliggøre de interne uenigheder om spørgsmålet, der findes hos de borgerlige partier og i stigende grad også hos Socialdemokraterne.

"Vi vil foreslå, at beslutningsforslaget skal behandles i Folketingets sundhedsudvalg og ikke i skatteudvalget. Dels fordi vi mener, det er et sundhedspolitisk spørgsmål, men også fordi vi vil tvinge de borgerlige sundhedsordførere til en debat om det her," siger Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen.

Vil tvinge V, DF og K til intern afklaring
Både regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er officielt modstandere af differentieret moms, men de borgerlige sundhedsordførere Jørgen Winther (V), Birthe Skaarup (DF) og Helle Sjelle (K) har udtalt sig positivt om tanken - ligesom både forbrugerminister Carina Christensen (K) og den konservative formand Bendt Bendtsen ønsker spørgsmålet taget op i regeringens forebyggelseskommission. De borgerlige skatteordførere og skatteminister Kristian Jensen (V) afviser imidlertid fortsat tanken skarpt.

Det er da helt klart, at vi vil dyrke sundhedsordførerne – især hos Venstre og De Konservative – alt det, vi overhovedet kan.

Kristen Touborg
Fødevareordfører (SF)

Venstrefløjspartierne håber, de nu kan tvinge de borgerlige partier til en intern afklaring, hvis beslutningsforslagene tages op i Sundhedsudvalget, og hvis sundhedsordførerne således skal stå forrest til at forklare regeringens politik på området.

"Det er da helt klart, at vi vil dyrke sundhedsordførerne - især hos Venstre og De Konservative - alt det, vi overhovedet kan," siger SF's fødevareordfører Kristen Touborg.

Dør på klem fra S
Socialdemokraterne er ligesom regeringen betænkelige ved at indføre differentieret moms på fødevarer. De frygter, det kan åbne en ladeport af krav til andre varer, der så også skulle have nedsat momsen - og så vil regningen pludselig blive særdeles stor. Fødevareordfører Kirsten Brosbøl åbner dog en lille dør på klem:

"Vi er villige til at se på det, hvis der kommer ny viden om effekten af differentieret moms. Jeg tror bestemt, det er en diskussion, der er kommet for at blive - og jeg har et i hvert fald selv sådan, at jeg vil gå åbent til den og se på det, der bliver lagt frem," siger Kirsten Brosbøl.

Det er i sidste ende Folketinget selv, der afgør, i hvilket udvalg beslutningsforslagene skal behandles.

Altinget logo
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024