1. behandling af B50 om ratifikation af traktat om plantegenetiske ressourcer

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jens Kirk (V):
Da Venstres ordfører ikke kan være til stede, har undertegnede lovet at tage over.
     Grunden til, at man gennem de seneste år har fundet frem til denne internationale aftale, er, at de sorter, vi bruger af forskellige plantearter i landbrug og gartnerier, bliver mere og mere internationale, og i de største dele af verden er der også tale om GM-planter.
     I gamle dage var vores planter til fødevare- og landbrugsproduktion baseret på sorter, der var forædlet i nærområdet, og det var som regel ud fra et frømateriale, der havde kvaliteter tilpasset de klimatiske betingelser, de groede under. Før i tiden var der indtil flere planteforædlere i hvert land; de havde alle deres genbank i form af mindre partier af gamle sorter, der også blev brugt som grundmateriale for udvikling. Gennem de sidste mange år har udviklingen ført til, at der blev stillet store kvalitative krav til de afgrøder og planter, vi dyrker, og det har skabt interesse for sorter og arter af udenlandsk oprindelse. Ved denne internationalisering sker der en udrydning af de traditionelle sorter for et område. Der bliver færre og færre planteforædlere i hele verden, og det er ikke alle planteforædlere, der bliver opkøbt af andre, og derved går det gamle sortsmateriale tabt. Men også den viden, man har omkring dette materiale, vil kunne blive et problem. Der er ikke tale om, at man ændrer på rettighederne for de sorter, der er på den officielle sortsliste, men det, vi taler om, er de sorter, der er taget ud af sortslisterne, og som sortsejerne ikke længere har ønske om at bevare ejerskabet til. Derfor er det en national og international forpligtelse at opbevare disse ressourcer til eventuel senere brug. Man har også beskrevet, hvordan og hvem der gør brug af det indsamlede materiale efterfølgende, og her er jeg tilfreds med, at det internationale kendte problem om Farmers' Right er taget med i traktaten. Venstre anbefaler beslutningsforslaget, så vi har mulighed for at bevare denne mangfoldighed i planteproduktionen, både for landbrug og for fødevarer.

Inger Bierbaum (S):
Da vores ordfører på området, hr. Nicolai Wammen, ikke kan være til stede, skal jeg på Socialdemokraternes vegne give positiv tilslutning til forslaget, som det ligger.
     Samtidig vil jeg gerne oplyse, at vi under udvalgsarbejdet vil interessere os særligt for det høringssvar, som Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole har indgivet. Men positiv tilslutning.

Bent Bøgsted (DF):
Det her forslag omhandler, at Folketinget giver samtykke til, at Danmark kan ratificere den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug. Traktatens formål er at få bevaret de plantegenetiske ressourcer, der anvendes eller vil kunne anvendes til fødevarer og jordbrug.
     Ud over dette er formålet også at gøre disse plantegenetiske ressourcer tilgængelige for alle lande, der tilslutter sig traktaten. Med traktaten indføres også de fordele, forbrugeren får ved at udnytte de plantegenetiske ressourcer, der skal deles mellem de lande, der leverer ressourcerne.
     Jeg vil i dag ikke bruge Folketingets tid på at læse alle navnene på de afgrøder op, som er omfattet af det multilaterale system, men blot sige, at DF kan støtte det her forslag.
     Jeg har forstået, at de beslutninger, der skal træffes i det styrende organ, skal træffes i enighed. Derfor er det en ganske god idé, at Danmark er med her og dermed også får indflydelse på, hvad der skal vedtages.
     DF kan som sagt sige ja til forslaget, og vi vil medvirke til en hurtig og positiv udvalgsbehandling.

Kl. 18.15

Else Theill Sørensen (KF):
Som det allerede har været nævnt nogle gange, beder fødevareministeren med beslutningsforslaget her om samtykke til, at Danmark ratificerer en international traktat om plantegenetiske ressourcer, og jeg skal kort meddele, at Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig beslutningsforslaget.

Martin Lidegaard (RV):
I takt med at den internationale arbejdsdeling også på fødevareområdet udvikles, bliver det stadig mere relevant med globale aftaler, som forsøger at regulere og få det bedste ud af vores samlede ressourcer på Jorden. Man kunne jo på langt flere områder ønske sig, at vi kunne blive enige om at lave sådanne aftaler, men dette er da et skridt i den rigtige retning, og på den baggrund kan jeg meddele, at Det Radikale Venstre tilslutter sig forslaget.

Keld Albrechtsen (EL):
I Enhedslisten har vi også den opfattelse, at traktaten har et positivt sigte. Der er mange detaljer i det, som vi også godt vil spørge lidt til hos ministeren i forbindelse med udvalgsarbejdet. Det skulle jo gerne være sådan, at traktaten kan være med til at sikre, at landmændene i de respektive lande, som har historisk andel i opbygningen af ressourcerne, i højere grad får andel i udbyttet, end det har været tilfældet hidtil. Men vi har også forstået det sådan, at det faktisk er en del af sigtet, men det vil vi selvfølgelig godt bore lidt i. Når man f.eks. ser på danske landmænds rettigheder, er der nogle andre spørgsmål, der rejser sig, f.eks. om man kan bevare retten til at dyrke egen udsæd, selv om den bliver forurenet med gensplejsede afgrøder. Det er noget, der har været sager om, bl.a. i Canada, hvor producenterne af gensplejsede afgrøder først forurener naboens marker og derefter anlægger sag med påstand om, at naboen skal betale afgift for brugen af de gensplejsede planter. Det har næsten farcens karakter, hvis ikke det var sådan, det faktisk foregår ude i virkeligheden. Her vil det være godt, hvis denne traktat kan være med til at sikre os imod sådan nogle ting. Det vil vi selvfølgelig bore lidt i, ligesom vi også synes, at det må være naturligt, at regeringen afsætter midler til at bevare gode afgrødesorter, som er ved at forsvinde. Det har vi også forstået er en af hensigterne med traktaten. Vi går til det med en positiv indgangsvinkel.

Mogens Nørgård Pedersen (KRF):
Jeg var godt nok lige ved at spørge Dansk Folkepartis ordfører, om ikke han godt ville remse alle de her plantearter op, men nu er det jo ved at blive aften, så det skal vi undlade.
     Kristeligt Folkeparti er positivt indstillet over for det her forslag. Det er rart, når vi også på sådan et område tager ansvar for naturen og tager hånd om udviklingen. Det bør vi også gøre som forvaltere.
     En enkelt bemærkning kunne knyttes til høringssvarene eller rettere det høringssvar, som savnes. I Kristeligt Folkeparti kunne vi faktisk godt tænke os at høre, hvad Det Etiske Råd havde at sige til traktaten. Jeg ved godt, at det er EU-stof, men det ville da være ganske interessant at vide, om der var nogle hurdler, som vi havde overset.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jeg vil godt takke for den meget positive modtagelse, som forslaget har fået.

Kl. 18.20

     Det er mit håb, at traktaten så hurtigt, som det nu er muligt med internationale forhandlinger, kommer til at virke efter sit formål med at bevare de plantegenetiske ressourcer og få dem udnyttet til fordel for jordbruget.
     Danmarks forpligtelse til at bevare de plantegenetiske ressourcer foregår i dag bl.a. gennem det nordiske samarbejde
i Nordisk Genbank med en bestyrelse, der består af repræsentanter for de enkelte lande. Ud over det engagement i det nordiske samarbejde findes der også i Danmark offentlige samlinger af plantegenetiske ressourcer, bl.a. for så vidt angår frugt og bær Pometet på Landbohøjskolen og for visse grøntsagstyper Årslev under Danmarks JordbrugsForskning. Så for dansk side er det ikke nogen ny diskussion. Nu går vi bare ind i et internationalt samarbejde. Til fru Inger Bierbaum skal jeg sige, at Landbohøjskolen
i sit høringssvar gør klart opmærksom på, at princippet omkring overskudsdeling ikke bør medføre, at der udvikler sig det, man kan kalde en slags genskat på nyt forædlingsmateriale, som specielt vil ramme de små og mellemstore planteforædlingsvirksomheder. Det vil formodentlig betyde, at man vil kunne se, at der bliver bremset op for en i forvejen utilstrækkelig forædlingsindsats for at sikre miljøvenlige plantesorter i produktionen. Så Landbohøjskolen beder den danske repræsentation om at være opmærksom på det i det fremadrettede arbejde i det styrende organ, og det synes jeg lyder fornuftigt. Det er klart, at man skal holde sig alle gennemførelsesbestemmelserne og formålet med dem for øje, nemlig at få bevaret de plantegenetiske ressourcer og få dem bragt til gavn for en gunstig udvikling for jordbrugere ikke bare i Danmark, men overalt i verden.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Lissa Mathiasen):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.