1. behandling af L116 om indendørs hold af drægtige søer og gylte
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Karsten Nonbo (V):
Lovforslaget er en implementering af et EU-direktiv om
indendørs hold af svin, og der er tale om et lovforslag, som
følger EU's direktiv, dog ikke på de områder, hvor Danmark
allerede stiller strengere krav til de danske landmænd, end
andre EU-lande gør til deres landmænd. Disse strengere krav
har dansk landbrug allerede implementeret og indarbejdet i
produktionen, så dem rører vi ikke ved.
Det er Venstres mål, at der stilles strenge krav om
dyrevelfærd, hvor der klart kan påvises en bedre dyrevelfærd,
og disse krav skal stilles via EU, således at kravene bliver
gældende for hele EU's marked og alle EU's producenter.
Således opnår man en ensartet dyrevelfærd, og den ensartethed
medfører lige netop, at der bliver ens konkurrencevilkår.
Dette medfører igen, at produktionen ikke med fordel kan
flyttes derhen, hvor man går på kompromis med dyrevelfærden
eller miljøreglerne.
I dette lovforslag implementeres EU's nye arealkrav i
dansk lov. Hvor det nye EU-direktiv har større arealkrav end
dansk lov, forhøjes kravene i dansk lov til disse EU-krav, og
hvor danske lovkrav er højere end EU-direktivets krav,
bibeholdes de. Der sker altså ingen slækkelse af kravene til
dyrevelfærden.
Der stilles specifikke krav til individuelle eller
aflastningsstier om, at drægtige søer og gylte kan vende sig
i deres sti, og der må højst være anbragt tre dyr i hver af
disse aflastningsstier. Der stilles også krav om permanent
adgang til halm eller andet manipulerbart materiale, der kan
opfylde disse behov for beskæftigelses- eller rodemateriale,
helt i overensstemmelse med EU-direktivet.
Overgangsordningen er meget kompliceret, må jeg erkende,
og den skal jeg ikke komme nærmere ind på, for det ville
medføre et længere foredrag. Jeg kan trøste mig med, at jeg
bare skulle sætte mig ind i den og finde ud af, hvad den går
ud på, men landmændene skal efterleve disse komplicerede
krav, og det synes jeg man skulle tænke lidt over.
Vi er fra Venstres side indstillet på at sige ja til
dette lovforslag, for det er et godt direktiv, når det gælder
i hele EU.
(Kort bemærkning).
Kristen Touborg (SF):
Når Venstres ordfører siger, at Venstre stiller de
dyrevelfærdsmæssige krav fuldt så højt som de økonomiske, må
jeg sige, at det er jeg ikke enig i, og jeg er heller ikke
enig i, at det var det, der skinnede igennem i Venstres
ordførertale.
Kl. 20.55
Så vidt jeg kan høre, står økonomihensyn over
dyrevelfærd, og jeg vil godt konkretisere det efterfølgende,
men har et enkelt spørgsmål her: Det Veterinære Sundhedsråd
har klart henstillet, at man strammer reglerne for størrelsen
af fast gulv i svinestaldene op. Det er der ikke lagt op til
i lovforslaget, og synes Venstre, det er et tegn på, at man
tager dyrevelfærd alvorligt, når man ikke agter at følge Det
Veterinære Sundhedsråd?
(Kort bemærkning).
Karsten Nonbo (V):
Jeg tror, jeg vil sige til hr. Kristen Touborg, at hvis man
vil være førerhund, kan det ikke nytte noget, at man går så
langt foran, at flokken ikke kan se én, for så er man ikke
førerhund, så halter man alene.
Jeg sagde netop, at vi vil stille fælleskrav i EU, og at
vi vil leve op til disse krav, der stilles i EU, og det er jo
ikke dyrevelfærd, hvis vi stiller så strenge krav, at vi bare
flytter al dyreproduktion til de andre lande. Når forbrugerne
står henne ved disken, oplever vi jo nok, at de kigger på
priserne, og det kan jo ikke nytte noget, at det, der bliver
importeret, er så meget billigere end de danske varer, at der
kun sælges udenlandske varer. Så eksporterer vi ikke svin, så
eksporterer vi svineproduktion, og det giver ikke en bedre
dyrevelfærd.
(Kort bemærkning).
Kristen Touborg (SF):
Er Venstres ordfører enig i, at selv når man ikke er
førerhund - og på nogle områder har Danmark i hvert fald ikke
været førerhund - kommer EU her med en række krav, som man
ikke ville lade indgå i lovgivningen ved den sidste revision
for 2 år siden? Altså at vi i høj grad ikke var førerhund,
men blev tvunget af EU til at gå langt videre på nogle
områder?
(Kort bemærkning).
Karsten Nonbo (V):
Vi har hele tiden sagt i Venstre, at vi skal påvirke EU, og
at vi skal følges med EU. Det har vi hele tiden villet, men
den sidste regering ville netop gå så langt foran, at flokken
bagved ikke kunne følge med.
Morten Bødskov (S):
Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.
Baggrunden for lovforslaget skal findes i et råds- og
kommissionsdirektiv, der styrker beskyttelsen af svin i
landbrugsproduktionen, og indholdet ligger faktisk i ganske
fin forlængelse af Socialdemokratiets ønske om at forbedre
dyrevelfærden.
Der er ingen tvivl om, at den meget intensive
produktionsform i det danske landbrug har øget effektiviteten
og indtjeningen til landbruget. Det er desværre sket på
bekostning af dyrevelfærden, og derfor ser vi faktisk dette
lovforslag som et skridt i den rigtige retning.
Vi mener, det er rigtigt at skærpe kravene til de
arealer, der anvendes til drægtige søer. Det er positivt, at
de danske regler om rode- og beskæftigelsesmateriale nu
ændres som en konsekvens af dette direktiv, og det er
positivt, at den overgangsperiode, de eksisterende bedrifter
i dag har til at opfylde dansk lov om rode- og
beskæftigelsesmateriale, nu forkortes med 1 år. Endelig mener
vi, det er godt, at der nu stilles en række krav til
indretning af staldene, så de individuelle stier,
aflastningsstierne og gulvene i staldene også forbedres.
Dyrevelfærden kan og ikke mindst skal forbedres, og der
er ingen grund til at skjule, at i Socialdemokratiet mener vi
ikke, at regeringen er initiativrig nok på det område. Når vi
behandler det direktivforslag, som regeringen nu vil gøre til
lov, er det ret sigende, at det netop er et råds- og
kommissionsdirektiv, vi behandler, og ikke regeringens eget
lovforslag, men vi er glade for, at der nu langt om længe
sker noget på området.
Som de, der følger debatten, vil vide, har
Socialdemokratiet gennem længere tid stået i spidsen for en
række klare forbedringer af dyrevelfærden. På
socialdemokratisk og i øvrigt også radikalt initiativ er der
gennemført en række forbedringer for smågrise, avls- og
slagtesvin. Det seneste socialdemokratiske initiativ var
vores beslutningsforslag om bedre dyrevelfærd, og under
behandlingen af det sagde ministeren, at ministeren sådan set
var enig i målsætningen.
Nu mangler vi bare at se handlingen, og ministeren kan
roligt regne med, at Socialdemokratiet vil fortsætte arbejdet
for bedre dyrevelfærd, ikke mindst når det gælder forholdene
for dyrene i landbrugsproduktionen, for vi er af den faste
overbevisning, at både forbruger og landbrug har en klar
interesse i bedre dyrevelfærd. Men som sagt ser vi dette
forslag som et skridt i den rigtige retning, og derfor
støtter Socialdemokratiet lovforslaget.
Kl. 21.00
Per Dalgaard (DF):
Dyrevelfærd ligger Dansk Folkeparti meget på sinde. Det har
vi ved flere lejligheder fremført, og Dansk Folkepartis mand
på posten, formanden for Fødevareudvalget, hr. Christian H.
Hansen, har markeret dette kraftigt.
Lovforslag nr. L 116 er en gennemførelse af et
EU-rådsdirektiv og et kommissionsdirektiv, som Danmark hermed
følger. Forslaget lægger op til, at pattegrise skal have lov
til at være hos moderen 1 uge længere end nu, og forslagets
gennemførelse vil ikke medføre, at de eventuelle bedre
forhold, Danmark nu har i griseproduktionen, forringes,
heller ikke selv om det er et EU-direktiv, der her er tale
om. Det vil sige, at de bedre forhold, der allerede i dag
findes ude hos griseproducenterne, bibeholdes trods dette
EU-direktiv.
Der indføres også en 1-årig reduktion af den
overgangsperiode, hvor der skal skabes bedre arealer og rode-
og beskæftigelsesmuligheder for drægtige søer og andre grise,
og det finder vi ganske passende. Men da dette område ikke
lige er mit fagområde, vil jeg slutte mit korte indlæg med at
sige, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.
Else Theill Sørensen (KF):
En stadig forbedring af dyrevelfærden står højt på
dagsordenen i Det Konservative Folkeparti, og derfor er vi
glade for det forslag fra justitsministeren, som vi behandler
her.
Med lovforslaget gennemføres dele af et EU-direktiv om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af
svin. Størstedelen af kravene i direktivet er allerede
gennemført i dansk lov, og på flere punkter er kravene i
Danmark strengere, end minimumsdirektivet fastsætter, og det
ændres der heldigvis og naturligvis ikke ved.
De steder, hvor gældende dansk lov ikke lever op til
direktivet, er bl.a. arealkravene til stiarealer til drægtige
søer og spørgsmålet om permanent adgang til rodemateriale,
både for drægtige søer og gylte og for smågrise, avls- og
slagtesvin. Også kravene til individuelle stier og
aflastningsstier til drægtige søer skærpes, bl.a. ved at
stille krav om, at stierne skal udformes, så hvert dyr kan
vende sig.
Det sidste punkt, jeg vil nævne, er spørgsmålet om
fravænningstidspunktet. Efter den nugældende bekendtgørelse
må smågrisene vænnes fra soen, når de er 3 uger gamle. Denne
tidsfrist ændres nu til 4 uger, og i forhold til den
nugældende lov bliver der strammet lidt op på visse af
overgangsordningerne for hold af drægtige søer og gylte i
bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 1999.
Overgangsordningerne skal efter lovforslaget udløbe 1 år
tidligere, dvs. den 1. januar 2013 i stedet for den 1. januar
2014, men da fristerne under alle omstændigheder er meget
lange, anser jeg det ikke for at være noget problem.
Samlet set vil de ændringer, der her foreslås, helt
sikkert give øgede omkostninger for landmændene; men det er
vilkår, som de deler med deres konkurrenter i de andre
EU-lande. Dette er meget væsentligt, og det er også meget
væsentligt, at det i hvert fald inden for EU ikke er muligt
at bruge dårlig dyrevelfærd som en konkurrenceparameter.
Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.
Kristen Touborg (SF):
Det forekommer mig nærmest at være lidt pinligt, at
regeringen, der i tide og utide påpeger, at dyrevelfærd
ligger den meget på sinde, ikke engang kan nå at få
EU-direktiver, som omhandler dette emne, opfyldt inden for
tidsfristen. Det kunne jo godt udlægges, som om regeringen
ikke helhjertet går ind for at forbedre dyrevelfærd, i hvert
fald ikke for svinene, men der er naturligvis også de store
eksportindtægter at tage hensyn til her. Det er også lidt
pinligt for flertallet i Folketinget, at det ikke ville være
med til at stramme velfærdsreglerne tilstrækkeligt op i år
2000, så EU overhaler os indenom og tvinger os til at gøre
det lidt bedre.
Det er godt, at lovforslaget trods alt ikke lægger op
til at forringe allerede vedtagne dyrevelfærdsforhold, selv
om specielt de to organisationer Landbrugsraadet og Danske
Svineproducenter på flere områder opfordrer til at gå ned på
direktivets minimumskrav. Det gælder ikke mindst kravet om
øget plads, altså øget areal pr. enhed, og her er det blot
ærgerligt, at regeringen ikke har opretholdt de oprindelige
og endnu bedre dyrevelfærdsmæssige forhold.
Kl. 21.05
Jeg finder ligeledes, at man bør følge Det Veterinære
Sundhedsråds henstilling om, at mindst halvdelen af
gulvarealet skal være fast eller drænet gulv. Ministeren
bemærker ganske vist til dette i sin opsummering af
høringssvaret, at der ikke er lagt op til at foretage andre
ændringer end dem, der er nødvendige for at opfylde
direktivets betingelser, og det er jo ret sigende. Der er
ikke lagt op til at gå ét skridt længere end det, direktivet
forlanger, og det siger vel et eller andet om, hvad det er,
regeringen egentlig mener: At økonomien går forud for
dyrevelfærdet. Men det betyder jo ikke, at Folketinget ikke
godt kan gøre det lidt bedre rent dyrevelfærdsmæssigt, hvis
vi vil det.
Jeg vil godt fremhæve og pege på et par eksakte områder,
hvor jeg synes, at tingene skulle gøres bedre. Tiden tillader
ikke, at jeg tager alle områderne med, men jeg vil godt tage
et par stykker som eksempler på, hvad det er, vi agter at gå
ind i under udvalgsbehandlingen.
Dansk Jordbrugsforskning anfører, at syge svin altid bør
opstaldes individuelt. Er ministeren uenig heri?
Høringsbesvarelsen er meget kryptisk, men må vel nærmest
forstås derhen, at man ikke finder, at det
dyrevelfærdsmæssige skal prioriteres op.
Såvel Landbrugsraadet som Danske Svineproducenter
foreslår, at ordene »manipulerbart rode- og
beskæftigelsesmateriale« indarbejdes i loven, og det ønske
agter ministeren at opfylde. Jeg vil sådan set godt bede
ministeren om kort at redegøre for, hvad konsekvenserne af
denne lille ændring egentlig bliver. Jeg bliver altid lidt
betænkelig, når de store svineproducenter har nogle særlige
ønsker om dyrevelfærden.
Som det er fremgået af mit indlæg, vil SF søge at finde
et flertal for at gøre lovforslaget dyrevelfærdsmæssigt bedre
under udvalgsarbejdet. Men vi er naturligvis positive over
for forslaget med de forbedringer, det allerede indebærer.
Elisabeth Arnold (RV):
Kamp for bedre dyrevelfærd er en vigtig del af arbejdet i
Retsudvalget, og dette forslag er blot et led i rækken af
mange forslag.
Det er altid et problem, at når vi skal lave bedre
dyrevelfærd, skal vi kombinere på EU-plan, og her er det
altid det langsomste skib i flåden, der bestemmer
hastigheden. Det er ofte et meget stort problem at få
forbedringer, som virkelig batter noget, igennem på EU-plan,
og vores egen landbrugssektor er ikke for hjælpsom på det
område. Vi har meget ofte stærke lobbyister, som forventer,
at vi opfylder direktivets krav således, at en
overgangsperiode bliver så lang som overhovedet muligt, og at
man i hvert fald ikke skal gennemføre mere, end det er
strengt nødvendigt i forhold til direktivets krav.
Dette forslag handler om implementering af et direktiv
om arealkrav, krav til rodemateriale og overgangsperiode ved
indførelsen af disse ting. Det støtter vi naturligvis, og der
er oven i købet en lille forkortelse af overgangsperioden i
forhold til gældende danske regler, hvilket naturligvis er en
fordel for dyrene. Overgangsperioden måtte gerne have været
meget kortere, men det er altså ikke lykkedes at få den
længere ned, end tilfældet er her.
Det Radikale Venstre støtter forslaget.
Keld Albrechtsen (EL):
Nu er jeg ikke engang sikker på, at fru Elisabeth Arnold har
ret i det med det langsomste skib, for så vidt jeg husker
reglerne, er dette her vedtaget inden for området med
kvalificeret flertal, så selv om Danmark har villet bremse
op, har vi ikke kunnet gøre det. Jeg kan ikke huske, hvordan
forhandlingsoplægget var i sagen, det må jeg erkende, men så
meget om det.
I hvert fald kan man konstatere, at et foregangsland på
dette område er Danmark jo ikke; det ville være stærkt at
påstå det. Og når vi sammenholder med de problemer, vi også
har oplevet med regeringens holdning til at løse problemerne
med transporttider osv., tegner det jo et dystert billede med
hensyn til dyrevelfærden.
Kl. 21.10
Vi har jo i Enhedslisten det princip, at vi støtter
enhver forbedring, også selv om den er lille. Men vi har
faktisk en undtagelse fra det princip, og den undtagelse er,
at hvis forbedringen godt nok er en lille forbedring, men
står i vejen for en egentlig forbedring, så støtter vi den
ikke. Det var det, vi oplevede med kyllingerne. Vi fik
vedtaget nogle regler for slagtekyllinger, som kunne hævdes
at være en forbedring - o.k., hr. Touborg har ret i, at man
skulle have mikroskop for at se den - men som ville føre til,
at der i mange år ville blive investeret i anlæg til
kyllinger på et meget, meget utilfredsstillende grundlag.
Spørgsmålet er, og det spørgsmål vil jeg gerne stille
ministeren: Risikerer vi det samme her? Hvis vi nu stemmer
for dette her, vil regeringen så sige: Nå ja, nu kender vi jo
vilkårene, og så er det dét niveau, vi har for dyrevelfærden
fra nu af og mange år fremover? Hvis det er tilfældet, vil vi
simpelt hen ikke stemme for det, for vi vil grundlæggende
ikke tage ansvaret for et dyrevelfærdsniveau, der er på det
niveau, som tilfælder er i dette lovforslag. Vi vil kun gøre
det, hvis der er udsigt til, at det er et skridt fremad, så
jeg afventer ministerens programerklæring. Man kan jo godt
have sine bekymringer, men jeg skal gå til debatten med et
åbent sind og i en optimistisk ånd.
Vi vil fra Enhedslistens side også afprøve mulighederne
ved at stille en række ændringsforslag, bl.a. i retning af
det forslag, hr. Touborg har fremsat, og som kommer til
behandling om lidt. Måske vil vi endda gerne op på 5 uger,
men det kan vi snakke om.
Vi vil også gerne kigge på, om man ikke helt kan få
stoppet byggeri af nye spaltestalde. Jeg mener ikke, man kan
bruge udtrykket umenneskelig, når der er tale om dyr, men det
er i hvert fald en uacceptabel dyrevelfærdsmæssig tilstand,
der er i disse spaltestalde. Også halekupering er et meget
stort problem, det vil vi også stille ændringsforslag om, og
ligeledes ændringsforslag, der skal sikre, at søer har adgang
til grovfoder, også andre typer end halm, så det kan sikres,
at de altid kan være mætte og holde maven i orden. Det kan de
ikke altid med det foder, de får i dag.
Der er altså en række ændringer, som vi vil se, hvor
langt vi kan komme med. Vi har allerede stillet og vil
fortsat stille en række spørgsmål på de områder, også om
medicinforbruget, som jo er for højt, og vi vil prøve at få
en udvikling i gang, så dette forslag kan blive begyndelsen
til noget bedre. Men jeg er nødt til at sige, at hvis
regeringen bare modstræbende har måttet bøje sig for en
EU-lovgivning, og så skal der i øvrigt ikke ske mere, kan vi
simpelt hen ikke støtte det, for vi vil ikke tage medansvar
for fastfrysning af en sådan tilstand.
Jeg håber, ministeren kan meddele, at det har taget lang
tid at komme i gang, men at regeringen trods alt vil udrette
noget på dette felt. Jeg ser frem til ministerens svar.
Jann Sjursen (KRF):
Jeg skal kort meddele, at vi fra Kristeligt Folkepartis side
er positive over for det lovforslag, regeringen har fremsat,
og som jo skal implementere rådsdirektiver fra EU's side.
Jeg synes, det er udmærket, at lovforslaget rent faktisk
betyder forøget dyrevelfærd her i Danmark. Man kan
selvfølgelig diskutere, hvor stort ambitionsniveauet skal
være, men regeringen har altså valgt at implementere
direktivet på en sådan måde, at på de områder, hvor dansk
lovgivning i dag ikke lever op til direktivet, får vi
forbedret dyrevelfærden, og på de områder, hvor vi i dag
ligger over direktivets gulv, om jeg så må sige, sænker man
ikke niveauet i lovgivningen.
Alt i alt er der altså rent faktisk tale om forbedringer
for dyrevelfærden med det lovforslag, som regeringen har
fremsat, og som vi fra Kristeligt Folkepartis side kan
støtte.
Kl. 21.15
Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil gerne starte med at takke for den generelt meget
positive tilgang til dette lovforslag. Jeg synes, det er
godt, og det er jo også en bekræftelse af, at der er mange
goder ved at være medlem af EU og her forsøge at lave fælles
regler, så der ikke er for megen unfair konkurrence, men
selvfølgelig også sådan, at vi sikrer - og det er jo meget,
meget væsentligt i denne sag - at dyrene har en ordentlig
velfærd.
Jeg tror, jeg vil indlede med at sige, at der har været
nogle betragtninger, bl.a. fra SF, og jeg tror også, det var
Enhedslisten, der havde de meget negative briller på og
syntes, at det jo egentlig er lidt forfærdeligt, for så godt
er forslaget altså ikke. Der er godt nok lidt forbedringer,
men det er noget skidt, hvis vi her i Danmark ikke altid er
meget, meget langt foran alle de andre EU-lande, og åh, vi er
så bagstræberiske.
Jeg må sige, at jeg slet ikke kan genkende det billede
af det forslag, vi står med her, og af den proces, som har
været i gang i EU. Jeg må sige til hr. Keld Albrechtsen og
hr. Kristen Touborg, at kendsgerningen er, at Danmark - også
under den tidligere regering, den ros giver jeg gerne - var
meget aktiv under forhandlingerne og arbejdede for at
forbedre dyrevelfærden. Det betyder faktisk, at de regler, vi
arbejder med i dag, er regler, der i meget høj grad afspejler
det, der var gældende lovgivning i Danmark, eller med andre
ord: Det er lykkedes for os at få nogle af de andre lande
løftet højere op i retning af Danmark, og for dyrenes skyld
er der altså god grund til at glæde sig over det, så det er
en positiv historie.
Jeg kunne forstå, at hr. Morten Bødskov er noget
utålmodig. Til det må jeg sige, at det er da egentlig ikke så
skidt, at der ikke går særlig lang tid, før der kommer et
forslag om ændring af det, den tidligere justitsminister kom
med, og som forbedrer velfærden yderligere. Jeg har svært ved
at se, at der mangler handling, for i dag behandler vi jo
netop et lovforslag, som forbedrer tingene yderligere.
Til hr. Kristen Touborg, der havde mange konkrete
spørgsmål: Jeg kan sagtens forstå den politiske signalgivning
om, at det kan godt være, det her er fint nok, men det er
ikke ambitiøst nok. Man kan jo altid komme med lidt overbud
på et par områder, og det står jo både SF og Enhedslisten og
andre partier fuldstændig frit, såfremt man ønsker at forsøge
at byde over på nogle områder.
Jeg glæder mig over, at vi har et EU-samarbejde, der
rent faktisk betyder, at reglerne i EU generelt bliver bedre.
Selvfølgelig kan man en gang imellem blive irriteret over, at
der er temmelig mange og meget lange overgangsperioder i
forbindelse med noget af det, vi her taler om, men man skal
altså også huske, at det handler om kæmpemæssige
investeringer og arbejdspladser for tusindvis af danskere. At
lave lovgivning, der betyder, at masser af virksomheder
lukker, og at arbejdsløshedskøen bliver længere, giver jo
ikke særlig megen mening, og derfor er det et spørgsmål om
hele tiden at være visionær og fremadrettet, men ikke forivre
sig for enhver pris.
Hr. Kristen Touborg stillede et spørgsmål om de
manipulerbare materialer og beskæftigelses- og
rodematerialer, og det vil jeg faktisk gerne gøre lidt ud af.
Det er rent teknisk temmelig vanskeligt, men jeg synes også,
det er vigtigt for debatten, at man forstår, hvorfor vi er
kommet frem til den løsning, der er kommet ind i
lovgivningen.
I den gældende lov om indendørs hold af smågrise, avls-
og slagtesvin er der et krav om, at grisene skal have adgang
til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov, både når
det gælder beskæftigelses- og rodemateriale. Dette krav
gælder imidlertid først fra den 1. juli 2005, fordi de
staldsystemer, der blev anvendt i 2000 på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, ikke alle var lige velegnede til
anvendelse af halm som beskæftigelses- og rodemateriale. Det
betyder bl.a., at hvis man under den tidligere regering bare
havde sagt: Der er nul overgangsperiode - ja, så ville vi
have haft et enormt gyllehåndteringsproblem. Derfor valgte
man altså at give svineproducenterne 5 år til at finde en
praktisk, anvendelig løsning, hvor man både kunne sikre
dyrene beskæftigelses- og rodemateriale og undgå
gyllehåndteringsproblemer. Det behandlede vi her i
Folketingssalen, og Folketinget var enigt om, at det var
rigtigt at have en 5-årig overgangsperiode.
Direktivet indeholder krav om, at svin skal have
permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som
de kan undersøge og rode i. Direktivet indeholder imidlertid
ingen overgangsperiode for så vidt angår de krav, der handler
om smågrise, avls- og slagtesvin, og derfor skal kravet om
permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale
opfyldes allerede nu for disse dyrs vedkommende.
På den baggrund er alternativer til halm som beskæftigelses- og rodemateriale blevet særlig aktuelt.
Kl. 21.20
For så vidt angår drægtige søer og gylte, indeholder
direktivet en længere overgangsperiode, så der er ingen
problemer i forhold til disse svin på nuværende tidspunkt.
Landsbrugsraadet har så oplyst, at undersøgelser viser,
at ophængte manipulerbare og destruerbare materialer er
mindst lige så attraktive for svin at beskæftige sig med som
f.eks. halm. En undersøgelse, der blev gennemført i 2002,
viser, at reb er et brugbart alternativ til halm. Grisene
udviste med andre ord den samme interesse for ophængte reb
som for halm. Desuden medførte reb et lavere
aggressionsniveau end halm, fordi flere grise på én gang
kunne få adgang til rebene end til en halmautomat, hvortil
der er en lidt konkurrerende adgang. Ulempen ved reb er dog,
at det er ret dyrt for svineproducenterne.
På den anden side har Dyrenes Beskyttelse tilkendegivet,
at reb ikke kan gøre det ud for rodemateriale, idet grisene
skal kunne manipulere med materialet samt tygge på det.
Regeringen vil med lovforslaget sikre, at direktivet
bliver gennemført korrekt. I direktivet står der, at dyrene
skal kunne rode i materialet, og derfor er der i
bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at det
manipulerbare materiale skal tildeles på gulvet, så dyrene
kan rode i det.
Vi har til gengæld også måttet sige, at vi må være
realistiske og forholde os til virkeligheden. Vi har i dag i
de danske stalde et staldsystem, som ikke uden videre kan
give dyrene mulighed for at få halm som beskæftigelses- og
rodemateriale, uden at vi får store
gyllehåndteringsproblemer.
Derfor er det regeringens opfattelse, at reb efter
omstændighederne kan opfylde kravet om beskæftigelses- og
rodemateriale. Vi har dog sagt, at hvis reb skal kunne
opfylde det krav, skal det delvis ligge på gulvet, og det
skal også være en type reb, som dyrene kan manipulere med,
bide i stykker og tygge på. Der er flere forskellige typer
reb, men det er noget af det, som det er meget, meget
væsentligt at få præciseret.
Da spørgsmålet om det her rodemateriale er en ret
kompleks problemstilling - og som jeg også allerede har
tilkendegivet og forklaret, hvorfor Folketinget for få år
siden valgte den her overgangsperiode - har vi også måttet
erkende, at det nok er et område, hvor vi bliver nødt til at
have mere forskning.
Regeringen har derfor i 2002 iværksat et
forskningsprojekt ved Forskningscenter Foulum for at
undersøge potentielle beskæftigelses- og rodematerialer og
alternativer til halm som beskæftigelses- og rodematerialer.
Der er derfor håb om, at forskerne sammen med
svineproducenterne kan finde frem til en mere optimal
løsning.
Jeg har gjort lidt ud af det her, fordi hr. Kristen
Touborg spurgte til det. Jeg kan godt forstå, at der har
været lidt forvirring om, hvad der menes. Nu har jeg forsøgt
at forklare, hvad der er grundlaget for, at vi har prøvet at
finde en dyrevelfærdsmæssig fornuftig løsning, som ikke er en
løsning, der giver gyllehåndteringsproblemer.
Derudover er jeg naturligvis indstillet på under
udvalgsarbejdet at besvare de spørgsmål, der måtte være,
herunder også hvis hr. Kresten Touborg - det gælder
selvfølgelig også alle andre medlemmer, der interesserer sig
for denne her sag - har flere sådan mere detaljerede,
tekniske spørgsmål til, hvordan direktivet fungerer, og
hvordan det implementeres.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Det var lige før, ministeren beskyldte os for at ville lukke
virksomheder. Når vi er betænkelige ved det her, skyldes det
jo, at hvis vi skal sikre dansk landbrugseksport i fremtiden,
kan det kun ske gennem kvalitet.
Der kommer mange nye lande ind i EU med en betydelig
landbrugsproduktion. Der er i forvejen konkurrence, og der er
forbrugerkrav. I England er der f.eks. en meget kraftig
kritik af forhold inden for dyrevelfærd, som ikke er i orden.
Hvis dansk landbrug skal bevare sin eksport også i fremtiden,
skal der derfor investeres klogt og fremtidssikret og ikke
billigt og i strid med principperne om dyrevelfærd. Hvis vi
ikke gør det, kan vi måske opretholde en stor
landbrugsproduktion på kort sigt, men så vil vi få meget
store problemer på lang sigt. Det er det, jeg synes
gennemsyrer problematikken her.
Kl. 21.25
Ministeren svarede ikke på mit spørgsmål, og det vil jeg egentlig godt bede hende om, nemlig om det her skal betragtes som blot og bart en opfyldning af et EF-direktiv, hvor man altså er kommet bagefter i Danmark. Er det er en start på noget nyt, eller er det her afslutningen?
(Kort bemærkning).
Kristen Touborg (SF):
Jeg vil godt først takke ministeren for redegørelsen
vedrørende manipulerbart materiale. Det er rigtigt, hvad
ministeren siger, for det er ret svært at forstå, hvad det
egentlig er, der er tale om. Jeg håber, at videnskaben og
bønderne finder frem til en løsning, som kan indebære, at
svinene også ville kunne have det bare nogenlunde rimeligt.
Men det må vi jo vende tilbage til.
Så sagde ministeren, at Enhedslisten og SF var sure og
tvære over, at der her kom et forslag, som i alt fald gjorde
forholdene noget bedre. Det kunne ministeren ikke helt forstå
at der var rimelighed i. Nu er det ikke sådan, at det kun er
Enhedslisten og SF, der er kritiske over for det her. Vi er
hverken sure eller tvære, men vi er kritiske over for det,
der kommer, for det jo er sådan, at regeringen kun lige går
det lille stykke, som regeringen tvinges til af EU.
Jeg vil godt henvise til, at når jeg sådan har været
kritisk over for det, er det jo ikke kun noget, jeg er.
Danmarks JordbrugsForskning, Det Dyreetiske Råd og Dyrenes
Beskyttelse siger jo igen og igen: Det her er ikke godt nok.
Justitsministeren (Lene Espersen):
Først til hr. Kristen Touborg: Jeg skal se på det med de
milde øjne, for jeg er klar over, at det, der driver hr.
Kristen Touborg til at være så engageret, selvfølgelig er et
ønske om, at vi forbedrer dyrenes velfærd, og at vores
produktion af kød og andre produkter inden for
landbrugsområdet foregår på en forsvarlig måde, og at vi hele
tiden opper os for at gøre det bedre.
Det får mig så også til at svare på hr. Keld
Albrechtsens spørgsmål, om det her ligesom er den store
finale, afslutningen, og så sker der ikke mere de næste mange
år. Det håber jeg så sandelig ikke. Jeg mener, at vi har en
forpligtelse til altid og hele tiden at arbejde politisk de
steder, hvor vi er, og se på, om vi kan gøre tingene bedre.
Jeg mener, at vi skal bruge vores EU-medlemskab og de
debatter, der er i Rådet, til at arbejde for at forbedre
velfærden yderligere.
Her er det lykkedes for os at få væsentlige forbedringer
igennem, og det er jo ikke sidste gang, det her direktiv vil
blive behandlet i Folketingssalen. Der vil givetvis komme
ændringer om nogle år. Jeg er faktisk ret overbevist om, at
den diskussion vil fortsætte.
Grunden til, at jeg egentlig er lidt optimistisk, er, at
jeg fornemmer, om end jeg kan give både hr. Kristen Touborg
og andre ret i, at det går noget langsomt i de øvrige
EU-lande, at stemningen er ved at vende til fordel for
dyrevelfærden og med knap så meget fokus på, at det hele skal
dreje sig om indtjening og så lave omkostninger som
overhovedet muligt.
Det er, som om der er flere lande, der er begyndt at
lytte til det, der er den helt generelle tone fra alle
partier her i Folketinget. Derfor tror jeg også på, at vi
dyrevelfærdsmæssigt vil se forbedringer på EU-plan i årene,
der kommer. Jeg er mindst lige så utålmodig og meget sur
over, at vi f.eks., for så vidt angår diskussionen om
transport, bare må sidde med hænderne i skødet og afvente, at
der sker noget fra Kommissionens side. Det er stærkt
utilfredsstillende.
Jeg vil gerne gentage her, hvad jeg også sagde i det
samråd, vi havde om sagen for en lille måneds tid siden:
Næste gang jeg får en mulighed for at møde den ansvarlige
kommissær, skal jeg i hvert fald nok sørge for på et oversat
nordjysk at få forklaret ham, hvor utilfreds jeg er med
situationen og med den manglende aktion fra Kommissionens
side. Det er simpelt hen urimeligt. Men man kan altså ikke
klandre regeringen for ikke at have gjort noget i denne sag.
Såvel fødevareministeren som mit eget ministerium har presset
på for at få Kommissionen til bare at foretage sig noget, og
det er dybt beklageligt, at der ikke er sket noget. Det vil
jeg sige.
Derudover vil jeg sige, at jeg ikke tager det her som et
udtryk for, at dette er den endegyldige og fantastiske
løsning på dyrevelfærdsproblemerne, men det er et direktiv,
som trods alt bringer os et skridt videre.
Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.
Afstemning
Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget.
Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.