Optræk til ny antibiotika-strid på Borgen

ANTIBIOTIKA: Netop som veterinærforhandlingerne skal til at gå i gang, viser nye tal, at antibiotikaforbruget i svineproduktionen igen er faldet markant. "Smertegrænsen kan være nået," siger Venstre, mens S og EL vil presse forbruget endnu længere ned.
Selvom antibiotikaforbruget i svineproduktionen igen er faldet, vil flere partier have niveauet endnu længere ned.
Selvom antibiotikaforbruget i svineproduktionen igen er faldet, vil flere partier have niveauet endnu længere ned. Foto: www.colourbox.com
Lasse LangePer Bang ThomsenAnne Justesen

Vi skal fortsætte med at presse niveauet. Der er en grænse for, hvor langt vi kan komme ned, hvis vi stadigvæk skal kunne behandle syge dyr. Men den grænse har vi slet ikke nået endnu.

Per Clausen
Fødevareordfører, Enhedslisten
Fakta

Sagen kort 

  • Antibiotikaforbruget i svineproduktionen er faldet med 30 procent fra 2010 til 2011
  • Det er andet år i træk, at forbruget falder
  • Fra 2002 til 2009 steg forbruget med 47 procent
  • Det vigende forbrug tilskrives gult kort-ordningen, der blev indført som en tillægsaftale til det gamle veterinærforlig i 2010
  • Det gamle veterinærfolig er ved at udløbe, og et nyt skal derfor forhandles på plads
  • Forhandlingerne indledes onsdag 19. spetember
I næste uge bliver forhandlingerne om et nyt fireårigt veterinærforlig skudt i gang, og der er lagt i kakkelovnen til en strid om svineproducenternes antibiotikaforbrug.

Fra 2010 til 2011 faldt antibiotikaforbruget i svineproduktionen med 30 procent, viser nye tal fra DANMAP. Dermed er det, efter mange år med tiltagende forbrug, andet år i træk, at forbruget falder, så det nu er på niveau med 2001-2002.

Alligevel vil Socialdemokraterne og Enhedslisten begrænse antibiotikaforbruget yderligere.

"Det er dejligt, at forbruget er faldet, for antibiotikaforbruget er en af de allerstørste udfordringer. Men vi skal altid arbejde på at få det længere ned," siger Socialdemokraternes fødevareordfører, Orla Hav, til Altinget | Fødevarer.

Dokumentation
De seneste ti års antibiotikaforbrug er opgjort af DANMAP (Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme) og DTU Fødevareinstituttet.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024