Sådan vil Gjerskov bekæmpe omstridt fødevare-stof
Per Bang Thomsen
JournalistDer er brug for både oplysning og konkret vejledning, hvis danskernes indtag af stoffet akrylamid gennem fødevarer skal reduceres. Det er meldingen fra fødevareminister Mette Gjerskov (S), efter det i sidste måned kom frem, at akrylamid kan være kræftfremkaldende.Målet skal være at udbrede viden om akrylamid til restauranter, grillbarer, bagere og andre relevante virksomheder. Korrekt tilberedning kan mindske dannelsen af akrylamid væsentligt, hvorfor viden om tilberedning er vigtigt.
Mette Gjerskov (S)
Fødevareminister
"Selvom det er meget vanskeligt at forhindre udviklingen af akrylamid, må vi gøre, hvad vi kan for at reducere eksponeringen af akrylamid mest muligt," skriver ministeren i et §20-svar.
Akrylamid findes i eksempelvis chips, franskbrød og pommes frites og bliver dannet, når man bager, steger eller griller fødevarer med både stivelse og asparaginsyre ved temperaturer på over 120 grader. Derfor har ministeren bedt Fødevarestyrelsen om at tage fat i fødevareerhvervet, så alle bliver bevidste om, hvordan stoffet opstår.
"Målet skal være at udbrede viden om akrylamid til restauranter, grillbarer, bagere og andre relevante virksomheder. Korrekt tilberedning kan mindske dannelsen af akrylamid væsentligt, hvorfor viden om tilberedning er vigtigt," skriver Mette Gjerskov.