Debat

Altinget: fødevarer præsenterer nyt debatpanel

DEBAT: Dansk Akvakultur, Nestlé og ordførere fra begge sider af folketingssalen er blandt forsommerens fødevaredebattører. Mød hele panelet her.

Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ordet er frit, når et nyt panel indtager debatspalterne på Altinget: fødevarer.

Vi vil frem til sommerferien hver tirsdag på skift bringe deres kommentarer til aktuelle emner i den fødevarepolitiske verden. 

Husk, at du som læser altid er velkommen til at blande dig i debatten, enten ved at benytte kommentarfeltet i bunden af indlæggene, eller ved at sende et indlæg til [email protected].

Debatpanelet er sammensat som følger:

Brian Thomsen Brian Thomsen er direktør hos Dansk Akvakultur, brancheforeningen for primærproducenter inden for dambrug, havbrug og åleopdræt. Han er oprindelig uddannet i organisation og ledelse fra Aarhus Universitet og har siddet i direktørstolen hos Dansk Akvakultur i mere end 15 år.

Simon Kollerup Simon Kollerup er fødevare- og landbrugsordfører for Socialdemokraterne. Han blev valgt til Folketinget i Nordjyllands Storkreds i 2011, samme år som han færdiggjorde sin kandidatgrad fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Simon Kollerup har tidligere arbejdet som pressechef for Socialdemokraterne i København og som konsulent i overborgmester Frank Jensens sekretariat.

Mette Bock Mette Bock er Liberal Alliances fødevare- og landbrugsordfører. Hun er uddannet cand.scient.pol. og mag.art. i filosofi fra Aarhus Universitet. Mette Bock startede sin politiske karriere hos SF i 1994, men først valgt til Folketinget i 2011 nu som medlem af Liberal Alliance. Professionelt har Mette Bock været forbi blandt andet posten som direktør for DR Programproduktion, prorektor ved Aarhus Universitet og administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør hos JyskeVestkysten.

Hotel- og Restaurantskolen er Nordeuropas største brancheskole inden for hotel, restauration og turisme. Her færdes årligt mere end 6000 elever, der er spredt ud på skolens mange uddannelsestilbud, som spænder fra kokkeuddannelser, over HTX, til erhvervsuddannelser for voksne. I spidsen står direktør Søren Kühlwien Kristiansen, der har ledet skolen gennem mere end 23 år. 

Nestlé Danmark forhandler og markedsfører en lang række fødevaremærker, herunder blandt andet Nescafé, Kit Kat, After Eight og Nesquick. Virksomheden har opereret på den danske fødevarescene siden 1933 og har i dag sit nordiske hovedsæde placeret i Ørestaden.

Læs det første debatindlæg fra panelet her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024