Nye udvalgssvar fra ministeren

Claus Iversen
Forenkling af landbrugsloven
For at forenkle landbrugsloven har regeringen nedsat et udvalg der skal vurdere den detaljerede regulering med landbruget der har medført et kompliceret regelsæt, som er vanskeligt at overskue for brugerne og samtidigt vanskeligt at kontrollere. Regeringen har med handlingsplanen "En enklere offentlig sektor" sikret, at der løbende udvælges områder, hvor mulighederne for forenkling analyseres. Uddannelseskrav og bopælspligt vil stadig være betingelser for at kunne erhverve en landbrugsejendom. Selveje vil stadig være det bærende element i landbrugsloven.
Læs hele besvarelsen

Høringssvar og bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport
Fødevareministeren gør rede for, hvorledes Justitsministeriet vil gennemgå de indkomne høringssvar, og vurdere hvorvidt bekendtgørelsesudkastene skal ændres på baggrund af høringssvarene. Justitsministeriet vil nøje vurdere, om de endelige ændringer har karakter af tekniske forskrifter i EU-retlig forstand. Hvis der er tale om tekniske forskrifter, skal de notificeres overfor Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv. Kommissionen kan i så fald fremsætte bemærkninger til de notificerede forslag, som Danmark herefter skal tage stilling til. De regelændringer, der ikke kan anses for tekniske forskrifter, vil blive sat i kraft, så snart Justitsministeriet har gennemgået høringssvarene og færdiggjort bekendtgørelsesændringerne.
Læs hele besvarelsen

Nye reformtiltag om dyrevelfærd
Ministeren gør opmærksom på, at det er justitsministeren, som er ressortansvarlig for dyrevelfærd. Fødevareministeriet udfører veterinærkontrol på visse dele af området, og dette sker på vegne af Justitsministeriet. Endvidere stiller Fødevareministeriet fagkyndig ekspertise på veterinærområdet til rådighed for Justitsministeriet. Ministeren fremlægger i sin besvarelse en oversigt med datoangivelser for høring af de relevante dyrevelfærdsorganisationer, over de tiltag regeringen har foretaget vedrørende dyrevelfærd for produktionsdyr siden beretningen af maj 2002. Ministeren svarer ministeren, at højdrægtige dyr, der er meget tæt på det forventede fødselstidspunkt, må påregnes at skulle føde under transporten, og disse dyr er derfor omfattet af et direktivs transportforbud. Ministeren fremlægger udvalget kvartalsindberetninger for 1., 2. og 3. kvartal 2002 angående dyrevelfærdskontrol.
Læs hele besvarelsen

Oversættelse af studiet om sameksistens
Ministeren svarer, at en oversættelse af sammenfatningen fra det tyske BUND - studie om sameksistens udført af Forchungsinstitut für biologischen Landbau Berlin (FiBL) vil koste mellem 6000-7000kr, og at oversættelsen vil blive oversendt til folketinget når den foreligger.
Læs hele besvarelsen

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024