Veterinærforhold og dyrevelfærd nr. 1, 2007

Dokumentation
13/2-2007 Landbrugsraadet - Axeltorv 3 - 1609 København V Telefon 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - e-mail: [email protected] Veterinærforhold og dyrevelfærd Læs i dette nummer: * Kom til debataften om dyrevelfærd * Fugleinfluenza nærmer sig Danmark igen * Mangel på dyrlæger der vil arbejde med produktionsdyr Kom til debataften om dyrevelfærd I samarbejde med Dyrenes Beskyttelse arrangerer Landbrugsraadet en række debatmøder om dyrevelfærd i landbruget. Debatmøderne finder sted over hele landet i februar og marts 2007. Det er Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed (LOK), der inviterer til en skarp og konstruktiv debat med dialog-café om dyrevelfærd i landbruget på 6 regionale debataftener. Nogle af de spørgsmål, som vil blive sat til debat, er: * Hvad er dyrevelfærd - kan man måle den? * Hvad gør den moderne landmand i praksis? * Hvem har ansvar for dyrevelfærd? * Betaler dyrene prisen, når landbrugene bliver større og større, eller giver det bedre muligheder for god dyrevelfærd? "Vi har brug for en bred debat, hvor landbruget og det omgivende samfund mødes. En sådan debat kan være med til at øge den gensidige forståelse grupperne i mellem og til at øge den faktuelle viden på et følsomt område," siger Gert Karkov, der er formand for Landbrugets Veterinærudvalg. Der bliver lagt op til debat af et panel, der består af en praktisk landmand, en landbrugspolitiker, en forsker i dyrevelfærd og to repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse. Derefter er der dialog-café for deltagerne, hvor der bliver rig lejlighed til at debattere forskellige vinkler på emnet. Til sidst er der fællesdebat med panelet. Program 27. februar 2007 - Odense Tilmelding til Åbent Landbrug Fyn på [email protected] eller tlf. 6615 7333 Se program 12. marts 2007 - København Tilmelding til Åbent Landbrug Østlige Øer på [email protected] eller tlf. 70 26 62 00 Se program 15. marts 2007 - Rødekro Tilmelding til Åbent Landbrug Sydvest og Sønderjylland på [email protected] eller tlf. 73 20 26 00 Se program 19. marts 2007 - Holstebro Tilmelding til Åbent Landbrug Midt & Vest på [email protected] eller tlf. 96 63 82 23 Se program 20. marts 2007 - Århus Tilmelding til Åbent Landbrug Århus og Sydøstjylland, Andrea Rose på [email protected] eller tlf. 87 22 13 73 Se program 22. marts 2007 - Ålborg Tilmelding til Åbent Landbrug Nordjylland, Mogens Rasmussen på [email protected] eller tlf. 96 34 52 23 Se program top Fugleinfluenza nærmer sig Danmark igen Fugleinfluenza blev i 2006 konstateret i 14 ud af 27 EU-lande, og på verdensplan har ca. 50 lande været ramt af sygdommen. Sygdommen gav ingen problemer under efterårets fugletræk, men noget tyder på, at den igen rører på sig. I lighed med udviklingen i slutningen af 2005 / starten af 2006 er der på det seneste konstateret udbrud i Asien og i Afrika. Således har Indonesien, Kina, Sydkorea, Vietnam, Japan, Thailand, Nigeria og Egypten haft udbrud af fugleinfluenza indenfor den seneste måned. Efterfølgende er sygdommen konstateret i Rusland, Ungarn og senest England. Den 24. januar 2007 konstateredes udbrud af H5N1 i en ungarsk gåsebesætning med omkring 3000 avlsgæs. Dyrene blev slagtet, og der blev i henhold til internationale forskrifter, oprettet beskyttelses- og overvågningszoner på henholdsvis 3 og 10 km omkring den ramte besætning. Efterfølgende er der konstateret endnu et udbrud i Ungarn inden for den oprettede zone. Her er besætningen på omkring 9000 gæs samt besætninger i en radius af 1 km omkring besætningen nu slagtet. Den 3. februar 2007 var det så Englands tur. Det er blevet bekræftet, at dødsfald på Nordeuropas største kalkunfarm med 159.000 kalkuner skyldes H5N1-fugleinfluenzavirusset. Hele besætningen er slagtet, og der er indført beskyttelses- og overvågningszoner omkring farmen. Det nyeste udbrud af fugleinfluenza er konstateret i Korea i Ansong provinsen, hvor 300.000 kyllinger er slagtet i en 3 km radius omkring udbruddet. Endvidere oplyser den danske statskonsulent, at myndighederne vil slagte 7.000 stk. kvæg og svin indenfor en radius af 500 m fra udbruddet. EU-Kommissionen meddeler, at der på baggrund af den seneste udvikling er grund til at være ekstra på vagt. Også de danske myndigheder er opmærksomme på udviklingen og opfordrer til at anmelde fund af døde vilde fugle, så de kan blive undersøgt for fugleinfluenza. Danmark har i øjeblikket laveste risikoniveau for fugleinfluenza, men planen er at hæve dette til mellemste niveau den 1. marts 2007 som følge af forårets fugletræk. Udbrud af fugleinfluenza kan få store betydninger for de berørte landes eksport af fjerkræprodukter. Japan har således stoppet al import af britisk fjerkrækød og flere lande kan følge efter. Det er dog stadig vigtigt at understrege, at fugleinfluenza er en dyresygdom, som ikke udgør en risiko for mennesker, så længe man undgår tæt kontakt med sygt fjerkræ og overholder almindelig god køkkenhygiejne ved tilberedning af fjerkrækød. Fødevarestyrelsen har for nylig udsendt en pjece "Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza". Pjecen henvender sig til ejere af fugle og fjerkræ på hobbyplan og indeholder informationer om selve sygdommen og forklarer de gældende regler på området på en overskuelig måde. Pjecen kan fås på landets biblioteker, men kan også hentes elektronisk på Fødevarestyrelsens hjemmeside, se her top Mangel på dyrlæger der vil arbejde med produktionsdyr Studieordningen på dyrlægeuddannelsen er for nogle år tilbage ændret sådan, at man efter 3 års studier skal vælge en differentiering. Der kan vælges mellem 5 "specialer": Biomedicin, Fødevaresikkerhed, Hestesygdomme, Mindre husdyr og Produktionsdyrsundhed. Alle, der bliver kandidater i veterinærmedicin, får den samme autorisation, og kan dermed arbejde inden for alle felter efter endt uddannelse. Forudsætningerne vil dog være meget forskellige og specialevalget må betragtes som en rimelig tendensvurdering i forhold til, hvor de studerendes interesser ligger. De studerende har netop valgt deres speciale, og der tegner sig et tydeligt billede. Mindre husdyr og Hestesygdomme er topscorerne blandt de studerende, mens Produktionsdyrsundhed og Fødevaresikkerhed ikke er så populære, Kun 33 ud af 45 pladser på Produktionsdyrsundhed er optaget og kun 1 ud af 30 pladser på Fødevaresikkerhed. Allerede nu ses der mangel på dyrlæger til produktionsdyrspraksis i det vestlige og nordlige Jylland og fortsætter denne tendens, vil der ikke gå mange år, før erhvervet står med en stor mangel på kvalificerede dyrlæger. Det er en beklagelig udvikling. Landbrugsraadet vil i samarbejde med andre relevante parter søge at sætte fokus på problemet gennem debat og målrettede initiativer med henblik på at fremme interessen for produktionsdyr blandt de studerende. top Landbrugsraadet udgiver følgende nyhedsbreve: Dagens vigtigste landbrugs- og fødevarenyheder , Konkurrenceret, andelsforhold og skat , Energi, virksomhedsmiljø og transport , International Horisont - landbrugspolitiske nyheder fra EU, WTO m.v. , EksportNyt , Fødevarer, kost og ernæring , Veterinærforhold og dyrevelfærd , Uddannelse og debataktiviteter , Projektstøtteordninger og innovationsprojekter , Nyt fra Folketinget Tilmeld dig på Landbrugsraadets hjemmeside Afmeld nyhedsbrev Nyhedsbrev arkiv Ændring af abonnement

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024