Veterinærforhold og dyrevelfærd nr. 2, 2007

Dokumentation
27/9-2007 Landbrugsraadet - Axeltorv 3 - 1609 København V Telefon 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - e-mail: [email protected] Veterinærforhold og dyrevelfærd Læs i dette nummer: * EU s nye dyresundhedsstrategi offentliggjort * Mund- og klovesyge i England * Bluetongue * Øget opmærksomhed omkring kaninpest EU s nye dyresundhedsstrategi offentliggjort Onsdag den 19. september 2007 offentliggjorde EU-Kommissionen deres strategi på dyresundhedsområdet for 2007-2013. Strategien har fået titlen "Forebyggelse er bedre end helbredelse" og signalerer herved en kommende dyresundhedspolitik med fokus på forebyggende tiltag, der med tiden forhåbentlig kan resultere i færre udbrud af smitsomme husdyrsygdomme i EU. Offentliggørelsen af strategien er kulminationen på nærved 3 års arbejde, hvor man i de første to år har arbejdet med at evaluere den eksisterende europæiske dyresundhedspolitik. Det sidste år har man arbejdet med at samle resultaterne i en strategi for de kommende 6 år. Strategien bæres af to grundprincipper; 1) At arbejde i partnerskab mellem Kommissionen, medlemslande og eksterne organisationer og 2) Kommunikation. Derudover består handlingsplanen for området af fire søjler: * Søjle 1: Prioritering af EU s involvering * Søjle 2: En moderne ramme for dyresundhed * Søjle 3: Forebyggelse, overvågning og kriseberedskab * Søjle 4: Videnskab, innovation og forskning Områderne under de fire søjler er beskrevet nærmere i dokumentet, men vil omkring årsskiftet yderligere blive præciseret på baggrund af de kommentarer Kommissionen modtager i den kommende høringsperiode. Dokumentet er på nuværende tidspunkt sendt i høring i blandt andet Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Landbrugsraadet har gennem de sidste tre år især været involveret i arbejdet gennem den europæiske landmandsorganisation, COPA. COPA har været en del af det partnerskab, der er blevet arbejdet konstruktivt igennem for at udvikle den nye politik på dyresundhedsområdet. Partnerskabet vil fortsat blive involveret over de næste 6 år, når de mere specifikke ændringer skal udarbejdes og implementeres for at opnå den planlagte gennemgribende revidering af det enorme politikområde, som EU s dyresundhedspolitik er. EU Kommissionens dyresundhedsstrategi kan downloades her top Mund- og klovesyge i England Den 3. august 2007 blev det første udbrud af mund- og klovesyge i Storbritannien siden 2001 bekræftet. Udbruddet skete i Surrey, og de britiske myndigheder indførte med det samme såkaldt stand-still, hvor det forbydes at flytte klovbærende dyr i hele landet. Endvidere blev der indført eksportforbud for levende klovbærende dyr og for animalske produkter stammende fra disse dyr. Eksportforbudet vedrører både eksporten til andre EU-lande og til tredjelande. Efterfølgende konstateredes den 7. august 2007 endnu et udbrud i nærheden af det første. Alle dyr på de to smittede ejendomme er blevet aflivet og destrueret og de påbudte 3 og 10 km. beskyttelses- og overvågningszoner blev etableret rundt om ejendommene. Efter en periode uden nye tilfælde blev de fleste af de indførte restriktioner i Storbritannien gradvist ophævet fra den 24. august 2007. Det blev den 11. september 2007 igen tilladt at eksportere levende dyr og produkter fra modtagelige dyrearter med den undtagelse, at dyr og produkter fra udbrudsområdet stadig var underlagt restriktioner. Onsdag den 12. september 2007 konstateredes desværre endnu et udbrud i en besætning i Surrey. Alle restriktioner blev dermed genindført og to dage senere, den 14, september 2007 konstateredes endnu et tilfælde. En uafhængig rapport fastslår, at smittekilden til udbruddene i Storbritannien med stor sandsynlighed stammer fra et nærliggende laboratorium, der fremstiller mund- og klovesyge vaccine. Laboratoriet fremstillede den 16. juli 2007 vaccine indeholdende netop den vaccinestamme, som er årsag til de to udbrud af mund- og klovesyge. Massive mængder regn og renoveringsarbejde på og omkring laboratoriefaciliteterne, der kan have forårsaget lækage på kloak- og drænsystemet. Virus kan være blevet spredt med de lastbiler, der er kørt ud og ind ad området i forbindelse med renoveringen. top Bluetongue I 2006 blev sygdommen bluetongue, som rammer kvæg, får, geder og andre drøvtyggere, første gang konstateret i Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig. De seneste måneder er sygdommen igen begyndt at røre på sig - især i de 4 nævnte lande. Der er således konstateret over 9000 tilfælde i de pågældende lande, og i Tyskland rapporteres om over 300 nye tilfælde pr. dag, og situationen i år må derfor betragtes som mere alvorlig end situationen sidste år. Også konsekvenser i Danmark Den 17. september 2007 fik sygdommen konsekvenser for Danmark pga. et udbrud nær den tyske by Itzehoe. Da udbruddet her ligger mindre end 150 km. væk fra Danmark kommer den oprettede restriktionszone til at omfatte 4 sønderjyske kommuner, de sydfynske kommuner og Lolland kommune. Oprettelsen af en restriktionszone får blandt andet betydning for transporten af levende kvæg, får, geder og hjorte. Dyr fra zonen kan således ikke sælges til nogen udenfor zonen, mens der ved særlig tilladelse godt kan køres dyr til slagtning ud af zonen. For alle transporter af dyr ud, ind eller igennem zonen skal der opfyldes en række bestemmelser. Disse bestemmelser kan studeres nærmere på Fødevarestyrelsens hjemmeside: http://www.fvst.dk/ Fødevarestyrelsen har den 24. september 2007 oprettet en hotline på telefonnr. 70 13 00 12, hvor spørgsmål angående bluetongue besvares. Storbritannien også ramt Den 22. september 2007 rapporterede de britiske myndigheder, at der var fundet en ko smittet med bluetongue. Dagen efter blev det konstateret, at tilfældet skyldes den samme virustype, som er årsag til de mange tilfælde af bluetongue i Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland og Luxembourg. Der er siden blevet konstateret yderligere 2 tilfælde i England, og man har slået de smittede dyr ned. Om der er tale af et reelt udbrud af sygdommen afhænger af, om der gennem undersøgelse kan påvises cirkulation af virus blandt de lokale dyr og mitte-populationen. top Øget opmærksomhed omkring kaninpest Fødevarestyrelsen udsendte mandag den 24. september 2007 en pressemeddelelse angående en øget forekomst af kaninpest på Sjælland. Sygdommen kaldes også myxomatose og skyldes infektion med et virus. Sygdommen er ikke farlig for mennesker, men viser sig ved øjenbetændelse, næseflåd, nedsat appetit og hævede øjenlåg med mere hos kaniner. Smittede kaniner kan ikke komme sig og skal derfor aflives. Fødevarestyrelsen opfordrer alle kaninejere til at være ekstra opmærksomme og søge dyrlæge, hvis de får mistanke om sygdommen. Som et led i at få sygdommen under kontrol har Fødevarestyrelsen indført et forbud mod samlinger af kaniner, herunder udstillinger og kaninhop. Kaniner må endvidere ikke føres ud af Region Hovedstaden og Region Sjælland. top Landbrugsraadet udgiver følgende nyhedsbreve: Dagens vigtigste landbrugs- og fødevarenyheder , Konkurrenceret, andelsforhold og skat , Energi, virksomhedsmiljø og transport , International Horisont - landbrugspolitiske nyheder fra EU, WTO m.v. , EksportNyt , Fødevarer, kost og ernæring , Veterinærforhold og dyrevelfærd , Uddannelse og debataktiviteter , Projektstøtteordninger og innovationsprojekter , Nyt fra Folketinget Tilmeld dig på Landbrugsraadets hjemmeside Afmeld nyhedsbrev Nyhedsbrev arkiv Ændring af abonnement

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024