15. februar 2008 kl. 10.25
Nyhedsbrev fra Landdistrikternes Fællesråd 15. februar 2008
Dokumentation
Nyhedsbrev
Hvor er lokalskolerne på vej hen?
Det spørgsmål stiller Landdistrikternes Fællesråd og fem andre
organisationer med interesse i skoleområdet på en konference den 25. februar
i Landstingssalen på Christiansborg.
Baggrunden er en fælles bekymring over de mange skolelukninger og
skolesammenlægninger, der sker i kommunerne med henvisning til bl.a.
økonomien.
Mens skolelukninger betyder, at et vigtig samlingspunkt forsvinder fra
nærområdet, betyder sammenlægningerne, at de tidligere selvstændige skoler
gøres til undervisningsafdelinger under en stor skole, men uden selvstændig
ledelse og forældrebestyrelse. Dermed mindskes forældreindflydelsen
betydeligt samtidig med, at kommunen kan nedlægge skoleafdelinger uden
offentlig høring. Konstruktionen indebærer også, at elever og lærere kan
flyttes rundt mellem de forskellige undervisningsafdelinger.
I vores optik et alvorligt anslag mod forældrenes demokratiske rettigheder.
På konferencen vil vi forsøge at afdække, hvad der er myter og fakta om
lokalskolernes kvalitet og økonomi, det sker gennem en række oplæg fra
kompetente folk. Desuden vil partiernes uddannelsespolitiske ordførere i en
paneldebat gøre rede for deres holdning til de massive strukturændringer.
Konferencen afsluttes af undervisningsminister Bertel Haarder.
Vi har inviteret de kommunale udvalgsformænd og chefer på børne- og
kulturområdet, Folketingets Udannelsesudvalg, Kommunernes Landsforening samt
pressen til konferencen.
Bag konferencen står Efterskoleforeningen, Skole og Samfund, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Friskoleforening, Skolelederne og Landdistrikternes
Fællesråd. Det atypiske samarbejde mellem så forskellige foreninger viser,
med hvilken alvor vi ser på spørgsmålet.
Godt lovforslag om landsbyfornyelse, men?.
Velfærdsministeriet har netop fremlagt et lovforslag, der skal gøre det
lettere for kommunerne at gribe ind overfor forfaldne og sundhedsfarlige
boliger på landet, og dermed overfor en del af de spekulanter, der gang på
gang genkøber og genudlejer boliger af meget dårlig standard. Lovforslaget
falder godt i tråd med de ønsker, Landdistrikternes Fællesråd har på
området, hvilket også fremgår af det høringsbrev, vi har sendt ministeriet.
Især er vi meget tilfredse med, at lovforslaget åbner mulighed for at føre
uforbrugte midler fra puljen til byfornyelsesprojekter i de større byer over
til ?landsbydelen?. I de foregående år har mange kommuner fået afslag på
landsby-projekter, fordi pengene var opbrugt, mens storbyerne ikke kunne
bruge deres del. Samtidig er landsbyerne andel af puljen øget fra 20 til 25
pct.
Men ingen glæde uden tårer. Den samlede pulje er fastholdt på 50 mio. kr.
Det er efter vores mening for lidt. Dels fordi der ifølge en rapport fra
Socialministeriet er omkring 10.000 boliger på landet, der burde udgå af
boligmarkedet, dels fordi det efter flere års intens byfornyelse i
storbyerne er landsbyernes tur. Vi opfordrer derfor ministeriet til hurtigt
at vurdere om den nye fordeling har givet den ønskede virkning. Hvis det
ikke er tilfældet, forventer vi, at udgiftsrammen sættes op, så der er
tilstrækkelig midler til at skabe den ønskede fornyelse.
Desuden kunne vi på to punkter godt ønske en yderligere stramning af
lovteksten.
Nemlig at udvide kommunernes ret til, mod støtte, at gribe ind med
nedrivning af faldefærdige ejer- og andelsboliger ? også hvis ejeren ikke
indvilger. Desuden foreslår vi en udvidelse af kommunernes tilsynspligt med
tomme boliger, så der kan nedlægges forbud mod beboelse, før folk flytter
ind i de sundhedsskadelige boliger.
Slutteligt gør vi i brevet opmærksom på, at succesfuld landsbyfornyelse
afhænger af, at realkreditinstitutterne giver ejendomme i landdistrikterne
samme favorable lånemuligheder, som byerne i dag tilbydes. Et forhold vi
senere vil tage op overfor såvel Velfærdsministeriet som
Erhvervsministeriet.
Protestbrev til transportministeren
Landdistrikternes Fællesråd har sendt et brev til transportminister Carina
Christensen i protest mod de serviceforringelser Post Danmark allerede har
gennemført og vil gennemføre i postbetjeningen i landdistrikterne.
Forringelserne betyder, at private, landmænd og andre virksomheder ikke kan
få ekspederet pakker, breve og betalinger via landposten. Fremover skal det
ske på posthuset eller postbutikken. Det betyder i realiteten, at når man
får en anvisning i hånden af landposten, kan man starte bilen for at hente
pakken på det posthus, landposten lige er kommet fra. Ydermere sættes
portoen betragteligt op med mindre man sender over 3.000 breve dagligt, og
endelig kan kirkeblade, sogneblade og lign. småblade kun uddeles fem gange
om året på tidspunkter, som Post Danmark forlods bestemmer.
Forringelserne gav en del omtale op til jul, og Post Danmark hævdede i en
pressemeddelelse, at de havde lyttet til kritikken. En nærlæsning af teksten
viste imidlertid, at Post Danmark skubber forringelserne et år ? og bruger
nogle overgangsordninger i 2008.
I brevet til ministeren hedder det bl.a.: Forringelserne har to aspekter: En
trussel mod de mange små sogneblades fortsatte eksistens og dermed
sammenhængskraften i lokalsamfundet, samt en mere besværlig hverdag for
private og virksomheder i landdistrikterne. Det sidste skal især ses i lyset
af, at der bliver stadig længere mellem posthuse og postbutikker, samtidig
med at åbningstiden bliver kortere.
Post Danmarks begrunder de markante forringelser med, at folk bruger netbank
og netkøb mere og mere. Derfor er behovet for, at landposten agerer som
rullende posthus forsvindende lille med kun omkring i gennemsnit 0,8
ekspedition pr. landpost. Hvis tallet er korrekt, skulle man ikke synes, det
var nogen nævneværdig belastning for landsposten at fortsætte den hidtidige
praksis.
I brevet foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at overgangsordningen for
2008 fortsætter også efter 2008, det indebærer at man stadig ? dog med visse
forringelser i forhold til den gamle ordning ?kan sende indbetalingskort,
pakker og breve med landposten. Hvad angår sogneblade ønsker vi, at bladene
kan omdeles 10 gange årligt jævnt fordelt over året, og at de særlige tillæg
for oplag under 3.000 sløjfes.
Landdistrikternes Fællesråd finder ikke, at ovenstående løsning er den
optimale. Men det er med generaldirektør Helge Israelsens egne ord en
løsning, der for kunderne ligger tæt på den kendte. Da det samtidig er en
lettelse af landpostens arbejde i forhold til den gamle ordning, er det
vanskeligt at se nogen fornuftig argumentation for ikke at gøre
overgangsordningen permanent.
Yderligere oplysninger i forhold til dette nyhedsbrev kontakt formand Lone
Andersen på telefon 21 48 00 77 eller direktør Carsten Blomberg Hansen, tlf.
29 91 19 50.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
www.landdistrikterne.dk
www.infoland.dk
www.forum.landdistrikterne.dk
Fødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer