DF i hårdt angreb på Eva Kjer

NYHED: Dansk Folkeparti kritiserer for første gang Eva Kjer Hansens (V) håndtering af forhandlingerne om veterinærkontrollen.
Dansk Folkepartis fødevareordfører Jørn Dohrmann er særdeles irriteret over, at fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ikke ser ud til at få afsluttet veterinærforhandlingerne inden sommerferien.
Dansk Folkepartis fødevareordfører Jørn Dohrmann er særdeles irriteret over, at fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ikke ser ud til at få afsluttet veterinærforhandlingerne inden sommerferien.Foto: www.danskfolkeparti.dk
Niels Th. Dahl

Det er fuldstændig håbløst, at ministeren nu har bragt sig i den position, at der skal køre forhandlinger hen over ferieugerne.

Jørn Dohrmann
Fødevareordfører (DF)

Dansk Folkepartis fødevareordfører Jørn Dohrmann retter nu en skarp kritik af fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) håndtering af de igangværende veterinærforhandlinger.

Selv om ministeren har haft hele foråret til at få gennemført forhandlingerne, er det nemlig indtil videre kun blevet til ganske få møder, og forhandlingerne truer nu med at strække sig ind over sommerferien.

Det er useriøst, mener Jørn Dohrmann:

"Det er fuldstændig håbløst, at ministeren nu har bragt sig i den position, at der skal køre forhandlinger hen over ferieugerne. Det er virkelig problematisk. Folk vil jo ikke kunne møde frem, når de har planlagt ferie," siger Dohrmann.

Dansk Folkepartis skarpe kritik lægger sig dermed i forlængelse af tidligere udmeldinger fra venstrefløjen i Folketinget, der har undret sig over den langsomme proces i forhandlingerne, som det er Eva Kjer Hansens udtrykte ønske skal i hus inden sommerferien.

Store uenigheder udestår
Selv om alle Folketingets partier fortsat er med i forhandlingerne, udstår der således stadig store uenigheder, som det kan tage lang tid at bygge bro over.

Fødevareministeren er indtil videre kommet med et udspil, der fordeler 81 mio. kr. til området over de næste fem år.

Men venstrefløjen mener ikke, det er godt nok, fordi mange af pengene kommer fra nye gebyrer hos landbruget og fra allerede afsatte reserver - og partierne til venstre for midten vil have markante økonomiske løft til området for at sige ja.

I landbruget og i visse dele af den borgerlige fløj er der til gengæld stor skepsis over for planerne om bl.a. at indføre obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler for alle større kvæg- og svinebesætninger.

Optagethed af ferie
Fødevareministeren har tidligere afvist kritikken af forhandlingsforløbet og kaldt det "besynderligt" med venstrefløjens "optagethed af at komme på ferie". 

Men i Dansk Folkeparti mener man altså nu også, at fødevareministeren burde være gået i gang med de vanskelige forhandlinger langt tidligere på foråret:

"Det viser, at ministeren slet ikke har prioriteret det her område. Jeg mener, det er under al kritik," siger han.

Næste forhandlingsmøde er foreløbig planlagt til den 30. juni.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024