Dansk fødevareforskning får udenlandsk ros

VERDENSKLASSE: Dansk fødevareforskning får international ros i en evaluering. Men hvis niveauet skal holdes, kræves flere midler, lyder advarslen fra LIFE.
Marie Dissing Sandahl

Hvis ikke der sker noget, taber Danmark sin førerposition inden for fødevarekvalitet hurtigt. På sigt betyder det færre danske arbejdspladser i den danske fødevareproduktion og dårligere måltider på middagsbordene hos forbrugerne.

Lars Nørgaard
Institutleder på Institut for Fødevarevidenskab
Et evalueringspanel bestående af tretten anerkendte europæiske forskere vender tommeltotten opad til dansk fødevareforskning. Efter en omfattende evaluering af 31 forskergrupper ved Levnedsmiddelcenteret roses den danske forskning for stor international synlighed og anseelse. Men også for en vellykket samling af små spredte forskningsenheder til en stor samarbejdende enhed.

Samlingen betyder mere samarbejde og mere vidensdeling, og det har givet pote - både for fødevareforskningen og for fødevareproducenterne, der får adgang til mere viden, lyder det i en pressemeddelelse fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Højt niveau kræver midler
På det Biovidenskabelige Fakultet glæder de sig over rosen, men der følger også en advarsel med til politikerne. Hvis niveauet skal holdes, kræver det politisk vilje.

"Det er af afgørende betydning, at vi får politisk fokus og forskningspenge til at fortsætte den fantastiske placering, dansk fødevareforskning har. Vi står med en hårdt presset fødevareindustri, der ikke kan bære forsknings- og udviklingsomkostningerne alene. Hvis ikke der sker noget, taber Danmark sin førerposition inden for fødevarekvalitet hurtigt. På sigt betyder det færre danske arbejdspladser i den danske fødevareproduktion og dårligere måltider på middagsbordene hos forbrugerne," lyder det fra Lars Nørgaard, institutleder på Institut for Fødevarevidenskab.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024