Kommune: Stadig bøvl med miljøgodkendelserne

MILJØGODKENDELSER: Der er stadig massive problemer med miljøgodkendelserne, mener Tønder Kommune, som nu vil drøfte sagen med Folketingets Miljøudvalg.
Anders Jerking
Der er stadig for meget baks og bøvl med miljøgodkendelserne. Det mener politikerne i Tønder Kommune, der sammen med lokale landboorganisationer vil drage til Christiansborg for at diskutere sagen med Miljøudvalget.

"Vi vil kommer med 10 konkrete forslag til, hvordan man kan gøre sagsbehandlingen mere smidig og hurtig, samtidig med at man holder kvaliteten. Det kan sagtens lade sig gøre, det er kun et spørgsmål om vilje," siger Hans L. Hansen (V), der er formand for kommunens teknik- og miljøudvalg.

Mangler konkrete anvisninger 
Kommunen er en af de kommuner, som har allerflest miljøgodkendelses-sager. Af de 60 sager, som er færdigbehandlet, er de 20 blevet anket. Miljøklagenævnet har hjemvist 4 sager til fornyet behandling i kommunen.

"Det er i orden at sende sagerne tilbage, men Miljøklagenævnet skriver ikke, hvad vi skal gøre anderledes. Vi har haft vores egne folk og to ingeniørfirmaer på sagerne. Det er specialister, så nævnet må da konkret pege på, hvad der skal ændres, så ansøgningerne kan gå igennem," siger Hans L. Hansen.

Dokumentation

Sådan mener miljøministeren, at det går: 

Spørgsmål fra Flemming Møller Mortensen (S):
Hvordan vurderer ministeren miljøgodkendelsesproceduren, efter at kommunen overtog ansvaret efter kommunalreformen og lever kommunerne op til ministerens forventninger?

Svar fra Troels Lund Poulsen (V):
Det er mit overordnede synspunkt, at kommunerne som samlet myndighed for miljøgodkendelse af de fleste virksomheder og ansvarlig for en række opgaver inden for natur- og vandområdet kan foretage en helhedsorienteret varetagelse af miljøgodkendelsen af husdyrbrug. Der har imidlertid i de første to år siden husdyrbrugsloven ikrafttræden været en række opstartsvanskeligheder.

Derfor lavede jeg i februar 2009 en aftale med KL om faste mål for kommunernes sags-afgørelsestid og for antallet af afgørelser i 2009 og 2010. Dette blev suppleret af en aktivitetsbaseret tilskudspulje på 43,5 mio. kr. til afvikling af kommunernes sagspukler på området og 56,5 mio. kr. til forbedring af rammerne for kommunernes behandling af sagerne. Det er min forventning, at denne indsats vil gøre kommunerne i stand til at leve op til de forventninger om en effektiv forvaltning af høj faglig kvalitet der ligger til grund for kommunalreformen.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024