Mere nuanceret GMO-debat, tak

Af Eva Kjer Hansen (V)
Fødevareminister 

Debatten om genmodificerede organismer (GMO) er fuld af myter. Således tror cirka 20 procent af europæere fejlagtigt, at deres egne gener kan blive modificerede, hvis de spiser genmodificeret mad. Og hver tredje tror, at der kun er gener i genmodificerede tomater, og ikke i konventionelle tomater.

Jeg kunne godt tænke mig en mere fordomsfri debat om GMO. Derfor har Fødevareministeriet udgivet en rapport om GMO, hvor eksperterne kommer til orde, så vi på et sagligt grundlag kan blive oplyst om fordele og ulemper ved genteknologien.

Følelser i stedet for fornuft 
I dag er debatten om genteknologi mere præget af følelser end fornuft. Det er den antropologi-studerende Rune-Christoffer Dragsdahls indlæg i Altinget (23.9) et godt eksempel på. Han henviser til en rapport fra det såkaldte IAASTD-panel, som han kalder for FN's landbrugsvidenskabelige panel. RCD lægger stor vægt på rapporten og kalder den for intet mindre end "verdenshistoriens mest seriøse landbrugsanalyse".

RCD bør dog slå koldt vand i blodet. IAASTD-rapporten handler om mange andre ting end GMO og udgør ikke den sønderlemmende kritik af teknologien, som han giver udtryk for. Tværtimod beskriver den nuanceret, hvordan forskellige lande har haft forskellige erfaringer med GMO-planter. Industrilande har således kunnet nedbringe forbruget af pesticider ved at dyrke insektresistente afgrøder, med mindre miljøbelastning til følge. Mens ulande, hvor der i forvejen bruges færre pesticider, ikke har oplevet den samme besparelse.

Når Fødevareministeriet har udgivet rapporten om GMO, er det netop for at få fakta på bordet og diskutere, under hvilke omstændigheder genteknologi kan føre til mere effektiv og miljøskånsom produktion af fødevarer. Blot at råbe op, hver gang andre forsøger at tage debatten, er i hvert fald ikke vejen frem.