Landbrugsstøtten - et symbol på EU
Af Morten Messerschmidt
MEP, cand.jur. Dansk Folkeparti
EU er en gigantisk omfordelingsmaskine. Landbrugsstøtten er det bedste og mest vanvittige eksempel på planøkonomien i EU. Den udgør omkring 40 procent af EU's samlede budget, og i mange tilfælde aner vi intet om, hvor pengene havner. Vi kender nogle af eksemplerne i Danmark, såsom støtte til braklægning af arealer, eller vestjyske landmænd, der tjente penge på at lade deres køer "græsse" på øen Saltholm i Øresund. Hertil kommer støtten til græske tobaksavlere, hvis tobak ingen gider ryge, og hvor støtten desuden er dobbeltmoralsk ud fra et sundhedsmæssigt aspekt.
Omfordelingsmøllen maler videre
Men her har vi endda udelukkende nævnt den ordinære, "legale" støtte. Mange penge er forsvundet til opdigtede citrusplantager på den Iberiske Halvø eller fiktive kvægbestande i Slovenien. Kun otte procent af EU's regnskab kunne i år få en pletfri revisionsgodkendelse. Noget som med god ret ville koste enhver finansminister hovedet i et medlemsland. Men i EU maler omfordelingsmøllen uhindret videre. Man trækker på skuldrene og lader som ingenting. Et helt kontinent er kommet på støtten og går med økonomiske krykker.
Landbrugsstøtten forstyrrer markedskræfter
Under valgkampen op til EU-parlamentsvalget i 2009 stod de danske partier på række for at bevise deres modvilje mod landbrugsstøtten. Men allerede den 1. juli samme år havde freden indfundet sig igen. Modstanden mod at afskaffe støtten er massiv - navnlig fra uproduktive landbrug i Syd- og Østeuropa. Landbrugsstøtten er garanten for, at de grumme markedskræfter ikke kommer til at præge landbrugspolitikken.
EU taler og taler i en uendelig strøm om globaliseringens velsignelser, men frygter selv samme globalisering så meget, at man reelt har isoleret det europæiske marked på et helt centralt område.
Morten Messerschmidt (DF)
EU-parlamentariker
Motivationen til at være modstander af landbrugsstøtten varierer alt efter partifarve. De fleste er modstandere, fordi støtten er uretfærdig og forstyrrer markedskræfterne, ligesom den står i vejen for nødvendige fornyelser og rationaliseringer. Andre er modstandere, fordi støtten i kombination med høje toldmure forhindrer varer fra den tredje verden i at komme ind på det europæiske marked.
Provinsiel tankegang præger EU
Min indædte modstand kan begrundes med begge forhold. EU taler og taler i en uendelig strøm om globaliseringens velsignelser, men frygter selv samme globalisering så meget, at man reelt har isoleret det europæiske marked på et helt centralt område. Spørgsmålet er derfor, om tiden ikke for længst har overhalet EU - og om EU i virkeligheden ikke er udtryk for en provinsiel europæisk tankegang? Imidlertid er der ingen grund til at tro, at EU nogensinde når frem til denne erkendelse. Da jeg tidligere på året i egenskab af medlem af landbrugsudvalget under en høring spurgte den dengang kommende landbrugskommissær om udsigten til, at landbrugsstøtten nogensinde bliver afviklet, kiggede han blot uforstående på mig. Noget egentligt svar fik jeg aldrig.