DF: Amflora kommer ikke i dansk jord
Ida Skytte
JournalistAmflora skal ikke dyrkes i Danmark. Så langt er et politisk flertal uden om regeringen enigt. Men præcis hvordan den gensplejsede kartoffel med antibiotikaresistente markører skal undgås i dansk jord, er der imidlertid mere uklarhed omkring.Amflora kommer ikke i dansk jord. Og vi støtter intentionen i forslaget, men vi støtter ikke et forbud.
René Christensen (DF)
Fødevareordfører
Ikke et forbud, men ...
På torsdag førstebehandles et beslutningsforslag fra oppositionen om helt at forbyde kartoflen. Men selv om Dansk Folkeparti tidligere i en beretning fra 2008 var imod GMO'er med antibiotikaresistente markører, afviser partiet nu at støtte forslaget. I hvert fald i sin nuværende form.
"Amflora kommer ikke i dansk jord. Og vi støtter intentionen i forslaget, men vi støtter ikke et forbud," siger fødevareordfører René Christensen, formand for fødevareudvalget.
Han oplyser, at han har vendt sagen med miljøminister Karen Ellemann (V), og at han har gjort det helt klart over for hende, at Dansk Folkeparti ikke vil vide af den omstridte kartoffel.