Debat

Kurven er knækket

DEBAT: Antibiotikaforbruget i svineproduktionen skal ned – og det er allerede godt på vej. Alene efter de 1.249 varslingsbreve blev sendt ud i juli i år, er forbruget faldet med 10 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver Landbrug & Fødevarer.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det tyder på, at den 'Gult kort'-ordning, der skal bringe forbruget ned, faktisk havde effekt, inden den reelt trådte i kraft den 1. december.

Lindhardt B. Nielsen
Formand for sektion Svin, Landbrug & Fødevarer
Af Lindhardt B. Nielsen
Formand for sektion Svin, Landbrug & Fødevarer

Jeg deler Kristen Touborgs mål om at bringe antibiotikaforbruget i svineproduktionen ned. Derfor er jeg glad for at kunne konstatere et fald i forbruget. Det betyder, at alene efter Fødevarestyrelsens 1.249 varslingsbreve blev sendt ud i juli til og med oktober måned i år er forbruget faldet, så det nu er 10 procent under samme periode sidste år.

Det tyder på, at den 'Gult kort'-ordning, der skal bringe forbruget ned, faktisk havde effekt, inden den reelt trådte i kraft den 1. december. Jeg vil gerne rose både svineproducenterne og dyrlægerne for at tage udfordringen op og revidere gamle vaner. Og ud fra de nyeste tal over forbruget, så er der god grund til at tro på et fortsat fald i den kommende tid.

Imødegår resistens
Udvikling af bakterier, der er resistente for antibiotika, er et alvorligt problem. Det kan i yderste konsekvens betyde, at vi får svært ved at behandle visse sygdomme. For at tage hånd om problemerne gik vi i svinebranchen tidligere på året foran med et stop for brugen af de kritiske antibiotika, cephalosporinerne, som er vigtige for behandling på sygehusene. Dermed bruges de to kritiske antibiotika, fluoroquinolonerne og cephalosporinerne, som er kategoriseret vigtige for mennesker, ikke i dansk svineproduktion.

Samtidig arbejder vi hele tiden med at uddanne og forsyne vores producenter med viden om, hvilke ændringer man kan foretage i produktionen for at mindske brugen af antibiotika. Vi har også intensiveret forskning på området med det formål at sikre optimeret brug af antibiotika i besætningerne. Med effekten af 'Gult kort'-ordningen er jeg overbevist om, at vi er godt på vej til at tage livtag med antibiotikaforbruget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lindhart Nielsen

Gårdejer, fhv. formand, Dansk Svineproduktion
landmand (1971)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024