Ellemann: Miljømål står fast i ny aftale

GRØN VÆKST: Regeringen og Dansk Folkeparti har lavet ny Grøn Vækst-aftale. Kvælstof-målene står foreløbig fast, men der åbnes for at gøre brug af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser.
Målene står fast, siger miljøminister Karen Ellemann.
Målene står fast, siger miljøminister Karen Ellemann.Foto: Steen Evald
Anders Jerking
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik fredag eftermiddag en ny aftale - Grøn Vækst 2.0 - der skal hjælpe det kriseramte landbrug.

Aftalen indeholder lettelser i jordskatterne for en halv milliard kroner årligt, hjælp til biogas, styrkelse af økologien og en hurtigere sagsbehandling i husdyrsagerne.

Desuden forsøger parterne med aftalen at bilægge de seneste ugers højlydte strid om landbrugets kvælstofreduktion. Aftalen slår fast, at målet stadig er en reduktion på 19.000 tons kvælstof i 2015, men samtidig åbnes op for at gøre brug af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, der giver mulighed for at udskyde store dele af indsatsen. Det betyder i praksis, at de 10.000 tons kvælstof er udskudt - som minimum til efter et udvalgsarbejde i 2011. Det skal berolige rasende landmænd.

På den måde er aftalen på papiret et kompromis mellem på den ene side miljøminister Karen Ellemann (V), der så sent som onsdag sagde, at Grøn Vækst-målene står fast, og på den anden side de Venstre- og Dansk Folkeparti-politikere, der i de seneste uger har talt om at udskyde indsatsen til efter 2015 for at hjælpe landbruget.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024