Acrylamid i fødevarer

Tina Møller
Dokumentation
Forbrugerinformation har i dag offentliggjort resultatet af en undersøgelse om acrylamid i morgenmadsprodukter. Fødevaredirektoratet finder undersøgelsen interessant og ser frem til at studere resultaterne nærmere. Fødevaredirektoratet vil dog ikke advare mod konkrete produkter, da det kunne give det indtryk, at man er sikret ved at undgå bestemte produkter.

Acrylamid findes både i industrielt fremstillet mad og i hjemmelavet mad, bl.a. chips, brød, pommes frites og kaffe. Alle undersøgelser tyder på, at jo højere temperaturer, man tilbereder sin mad ved, og jo længere tid tilberedningen varer, jo højere bliver indholdet af acrylamid. Det er især når man steger, ovnbager, griller eller frituresteger i lang tid ved høje temperaturer, at der dannes acrylamid i maden.

For at undgå acrylamid i maden anbefaler Fødevaredirektoratet derfor, at man følger de generelle kostråd om at spise mindre fedt, spise mere frugt og grønt og korn- og brødprodukter. Desuden bør man begrænse grilning og friturestegning og undgå at branke eller brænde maden.

Dyreforsøg har vist, at acrylamid er kræftfremkaldende og kan skade nerver, arveanlæg og formeringsevnen.

Fødevaredirektoratet har sat et forskningsprojekt i gang i samarbejde med industrien og universitetsverdenen, der skal undersøge, hvordan man kan mindske indholdet af acrylamid i fødevarer ved at ændre på den måde, de produceres på.

Kontaktpersoner:
Kontorchef Esben E. Rasmussen, tlf. 22 88 75 80.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024