Ændring af promille- og produktionsafgiftsfondene

Forslag

til

Lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om markedsordninger for
landbrugsvarer m.v. og fiskerilov

(Ændring af fondsbestyrelserne, ændret fastsættelse af promillemidler samt udvidet anvendelse af
fondsmidlerne mv.)

 

§ 1

I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, udgår »og efter indhentet udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg«.

2. I § 6, stk. 2, ændres »en andel« til: »83 procent«.

3. § 6, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. § 7, stk. 1, affattes således:

»Fondenes midler anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol, medfinansiering af initiativer under EU-programmer samt i øvrigt til foranstaltninger, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri giver tilladelse til. Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse. De i § 6, stk. 1, nævnte midler skal anvendes inden for de sektorer, hvor de er opkrævet. Ministeren kan endvidere tillade, at fondene afholder udgifter til honorar til medlemmerne af fondenes bestyrelser. «

5. I § 7 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren kan pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til en kompensationsordning i forbindelse med spredning af genetisk modificeret materiale ved dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. «

6. § 8, stk. 1-3, affattes således:

»Produktions- og promilleafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug ledes af hver sin bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Bestyrelserne udpeges for en periode på fire år. Hver bestyrelse sammensættes af såvel repræsentanter for erhvervssiden som repræsentanter for offentlige interesser. Fondenes vedtægter skal godkendes af ministeren.

Stk. 2. Til bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene udtaler Landbrugsraadet og repræsentative producent- og brancheorganisationer, herunder økologiske producenter, sig i enighed om 2/3 af hver bestyrelses medlemmer. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om 1/3 af hver bestyrelses medlemmer.

Stk. 3. Bestyrelserne for Promilleafgiftsfonden for landbrug og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget sammensættes af 6 repræsentanter for erhvervssiden og af 5 repræsentanter for offentlige interesser. Landbrugsraadet og repræsentative producent- og brancheorganisationer, herunder økologiske producenter, udtaler sig i enighed om hver bestyrelses medlemmer fra erhvervssiden. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om de af hver bestyrelses medlemmer, der repræsenterer de offentlige interesser. «

7. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Til bestyrelsen for Fonden for økologisk landbrug udtaler Landbrugsraadet og repræsentative økologiske producent- og brancheorganisationer sig i enighed om 2/3 af bestyrelsens medlemmer. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om 1/3 af bestyrelsens medlemmer. «

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

8. I § 9, stk. 1, udgår »og efter indhentet udtalelse fra det i § 2 nævnte udvalg«.

9. I § 9 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondenes ydelse af kompensation i forbindelse med dyre- eller plantesygdomme. «

10. Efter § 22 indsættes i kapitel 4 :

»§ 22 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den ministeren bemyndiger dertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af de relevante forordningsbestemmelser, loven samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, blandt andet med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed. «

11. I § 23, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

12. I § 23, stk. 8, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

§ 2

I lov nr. 281 af 12. maj 1999, fiskerilov, som ændret ved lov nr. 466 af 7. juni 2001, lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 369 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 102, stk. 2, udgår »og efter indhentet udtalelse fra det i § 5 nævnte udvalg«.

3. I § 103 indsættes efter 1. pkt.:

»Ministeren kan endvidere tillade, at fondene afholder udgifter til honorar til medlemmerne af fondenes bestyrelser. «

4. § 104, stk. 1, affattes således:

»Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Fondenes vedtægter skal godkendes af ministeren. Hver bestyrelse sammensættes af såvel repræsentanter for producent- og brancheinteresser som repræsentanter for offentlige interesser. De repræsentative producent- og brancheorganisationer udtaler sig i enighed om 2/3 af hver bestyrelses medlemmer. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om 1/3 af hver bestyrelses medlemmer. Bestyrelserne udpeges for en periode på fire år. «

5. I § 105, stk. 1, udgår »og efter indhentet udtalelse fra det i § 5 nævnte udvalg«.

6. I § 105 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondenes ydelse af kompensation i forbindelse med fiskesygdomme. «

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. De eksisterende fondsbestyrelser fortsætter, indtil nye bestyrelser for de enkelte fonde er udpeget.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om administration af det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., (bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 967 af 4. december 2002. (L 1990 414: FT 1989-1990: 4774, 5670, 10606, 10919; Tillæg A: s. 4093; Tillæg B: s. 1823; Tillæg C. s. 927. L 1991 380: FT 1990-1991: 5080, 5362, 6818, 7179; Tillæg A: s. 5771; Tillæg B: s. 1439; Tillæg C: s. 819. L 1993 265: FT 1992-1993: 2869, 5414, 8477, 9015; Tillæg A: s. 4395; Tillæg B: s. 1093; Tillæg C: s. 1133. L 1994 290: FT 1993-1994: 3358, 4622, 7908, 8441; Tillæg A: s. 4645; Tillæg B: s. 665; Tillæg C: s. 653. L 1995 339: FT 1994-1995: 3595, 4287, 5781, 5917; Tillæg A: s. 2359; Tillæg B: s. 5781; Tillæg C: s. 409. L 1999 349: FT 1998-1999: 1060, 7084, 7378: Tillæg A: s. 1683 og 1670; Tillæg B: s. 1092; Tillæg C: s. 765. L 2000 1267: FT 2000-2001: 564, 2381, 2525: Tillæg A: s. 1541 og 1534; Tillæg B: s. 398; Tillæg C: s. 251. L 2001 279: FT 2000-2001: 2959, 6076, 6405: Tillæg A: s. 3021 og 3003; Tillæg B: s. 815; Tillæg C: s. 489. L 2001 334: FT 2000-2001: 5139, 6997, 7705: Tillæg A: s. 5219 og 5208; Tillæg B: s. 848; Tillæg C: s. 667). L 2002 967: FT 2002-2003: 311, 1684, 1857; Tillæg A: s. 442; 426; Tillæg B: s. 28; Tillæg C: s. 33).

Lovforslaget fremsættes endvidere med henblik på ændring af lov nr. 281 af 12. maj 1999, fiskerilov, som ændret ved lov nr. 466 af 7. juni 2001, lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 369 af 6. juni 2002. (L 1999 281: FT 1998-99: 2269, 6097, 6354: Tillæg A: s. 2691 og 2763; Tillæg B: s. 633 og 732; C s. 551. L 2002 145: FT 2001-02: 2305, 3017 og 3621. Tillæg A: s. 1904 og 1925; Tillæg B: s. 253 og 340; Tillæg C: s. 42. L 2002 369: FT 2001-02: 3272, 6424 og 6537: Tillæg A: s. 3450 og 3462; Tillæg B: s. 856; Tillæg C: s. 441).

Der er tre hovedelementer i lovforslaget. Det drejer sig om:

–   en ændring af bestyrelsessammensætningen i produktions- og promilleafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug,

–   en ændret fastsættelse af promillemidlerne, dvs. det beløb, som årligt overføres fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet til fordeling mellem promilleafgiftsfondene mv., samt

–   en udvidelse af de formål, hvortil fondsmidler kan anvendes, herunder en bemyndigelse til ministeren til at pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til en kompensationsordning i forbindelse med spredning af genetisk modificeret materiale ved dyrkning af genetisk modificerede afgrøder.

Herudover er der forslag til etablering af en hjemmel til nødvendig registersamkøring i forbindelse med kontrol af markedsordningerne for landbrugsvarer, lovens regler i øvrigt samt regler fastsat i medfør af loven.

2. Baggrunden for lovforslaget

Strukturudviklingen inden for jordbrugs- og fiskerierhvervene har medført, at produktionen i såvel primærvirksomhederne som i forarbejdningsvirksomhederne koncentreres på stadigt færre virksomheder. Inden for visse sektorer har dette medført, at der er blevet et stadigt større sammenfald mellem bestyrelsen for den enkelte, dominerende virksomhed, og bestyrelsen i den relevante produktionsafgiftsfond.

Der er derfor behov for at ændre lovgrundlaget for bestyrelserne i produktions- og promilleafgiftsfondene, således at bestyrelserne i højere grad afspejler den flerhed af sektormæssige og offentlige interesser, der er knyttet til administrationen af fondsmidlerne.

Herudover foreslås bemyndigelsesloven ændret vedrørende fastsættelsen af det beløb (promillemidlerne), der årligt som en del af pesticidafgiftsordningen overføres fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet til fordeling mellem jordbrugets promilleafgiftsfonde mv.

Beløbet til promilleafgiftsfondene mv. udgør efter de gældende regler 4,3 promille af jordbrugets grundværdier. Beløbet finansieres af provenuet fra pesticidafgiften. Stigende grundværdier og et stagnerende pesticidafgiftsprovenu kan imidlertid medføre, at afgiftsprovenuet fremover ikke vil være stort nok til dække bl.a. overførslen til promilleafgiftsfondene mv. Derfor foreslås, at promillemidlerne, dvs. det beløb, der overføres fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet, i stedet for fastsættes til 83 pct. af pesticidafgiftsprovenuet.

Forslaget er hermed også en del af en samlet omlægning af pesticidafgiftsprovenuet med det formål at sikre balance mellem udgifter og indtægter under pesticidafgiftsordningen, jf. beskrivelsen under pkt. 3 og 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Endvidere indeholder lovforslaget en udvidelse af anvendelsesområdet for fondenes midler. Fondsbestyrelserne vil herefter også kunne foreslå, at fondsmidlerne anvendes til medfinansiering af initiativer under EU-programmer. Dette muliggør en større fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen af f.eks. landdistriktsprogrammerne og finansieringen heraf. Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til ministeren til at pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til en kompensationsordning i forbindelse med spredning af genetisk modificeret materiale ved dyrkning af genetisk modificerede afgrøder.

Endelig indeholder forslaget en hjemmel til at sikre en mere effektiv kontrol gennem samkøring af oplysninger fra offentlige myndigheder. Tilsvarende hjemler findes allerede i landbrugsloven og i fiskeriloven. Desuden indeholder forslaget en præcisering af, at ministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om fondenes administration også omfatter fondenes ydelse af kompensation i forbindelse med dyre-, plante- eller fiskesygdomme.

3. Lovforslagets indhold samt gældende ret

Under Fødevareministeriets område er der 14 produktionsafgiftsfonde, 2 promilleafgiftsfonde samt Fonden for økologisk landbrug. Fondene, som har hjemmel i henholdsvis bemyndigelsesloven og fiskeriloven, ledes af selvstændige bestyrelser, som udpeges af ministeren efter indstilling fra en række erhvervsorganisationer, Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Fondenes aktiviteter dækkes via løbende indtægter, der i produktionsafgiftsfondene primært består af produktionsafgifter, og i promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug primært består af midler fra pesticidafgiftsprovenuet. Produktionsafgifterne er i bevillingsretlig henseende at betragte som parafiskale midler, mens det tilbageførte pesticidafgiftsprovenu er fiskale midler.

Fondene yder tilskud til erhvervs- og fødevarerelaterede aktiviteter inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorerne. I 2002 er der finansieret aktiviteter for ca. 680 mio. kr. Fondenes midler anvendes indenfor formålene afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol. Aktiviteterne fremgår af budgetter og regnskaber, der godkendes af fødevareministeren efter høring af henholdsvis § 2-udvalget og § 5-udvalget. Ministeren aflægger en årlig rapport til Folketinget om midlernes anvendelse.

Forslaget indebærer en ændring af reglerne for sammensætningen af bestyrelserne for promille- og produktionsafgiftsfondene samt for Fonden for økologisk landbrug.

I den eksisterende lovgivning sammensættes bestyrelserne for de enkelte fonde i henhold til bemyndigelseslovens § 8, henholdsvis fiskerilovens § 104. Disse bestemmelser sikrer visse organisationer en repræsentation i de enkelte bestyrelser, men indebærer ikke nogen forholdsmæssig afvejning af de enkelte interessers repræsentation. I takt med koncentrationen inden for store dele af forarbejdningsområdet er enkelte brancheorganisationer blevet domineret af repræsentanter for enkeltvirksomheder. Denne dominans afspejler sig også i visse fondsbestyrelser.

De foreslåede ændringer skal dels sikre, at de enkelte fonde ikke vil kunne domineres af interesser tilknyttet en enkelt virksomhed, dels sikre en mere markant repræsentation af offentlige interesser i fondenes virke. I den forbindelse ophæves derfor også høringen af § 2-udvalget og § 5-udvalget i forbindelse med promille- og produktionsafgiftsfondenes budgetter og regnskaber.

Herudover omfatter lovforslaget en ændring i fastsættelsen af promillemidlerne, dvs. det beløb, som overføres fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet til fordeling mellem promilleafgiftsfondene mv.

Fødevareministeriet har siden 1996 fra Skatteministeriet modtaget en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om bekæmpelsesmidler. Beløbet opgøres som 4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi på landbrugs- og gartneriejendomme mv. bortset fra de afgiftspligtige grundværdier for stuehuse med tilhørende have. Beløbet fordeles mellem promilleafgiftsfondene mv., jf. bemyndigelseslovens § 6, stk. 2 og 3. Før 1996 var det en del af den amtskommunale grundskyld, der blev fordelt mellem promilleafgiftsfondene mv.

Overførslen fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet har været et element i pesticidafgiftsordningen siden ordningens start i 1996, og den er i sin helhed nøjere beskrevet i bemærkningerne til lovforslag LF 186 af 7. marts 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler inkl. bemærkningerne til de samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (LF 187) og ændring af bemyndigelsesloven (LF 188).

Forslaget indebærer, at overførslen fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet til fordeling mellem promilleafgiftsfondene mv. fra 2004 fastsættes til 83 pct. af pesticidafgiftsprovenuet i stedet for 4,3 promille af jordbrugets grundværdier.

Konsekvenserne af forslaget fremgår af tabel 1. Beløbene i tabel 1 er baseret på et beregningseksempel, hvor jordbrugets grundværdier indgår i beregningen med en årlig stigning på 5 pct., og provenuet fra pesticidafgifterne er fastholdt på det eksisterende niveau på 370 mio. kr.

Tabel 1. Forslagets skønnede virkning på omfanget af promillemidler til promilleafgiftsfondene mv.

Mio. kr.	2003	2004	2005	2006	2007	2008
4,3 promille af grundværdier, jf. gældende regler	290,7	305,2	320,5	336,5	353,3	371,0
83,0 pct. af pesticidafgiftsprovenuet, jf. lovforslaget	307,0	307,0	307,0	307,0	307,0	307,0

Forslaget er et element i en samlet omlægning af fordelingen af pesticidafgiftsprovenuet. Hovedformålet er at sikre en varig balance mellem udgifter og indtægter under pesticidafgiftsordningen, herunder at sikre midler til en fortsat indsats for begrænsning af pesticidanvendelsen.

Efter de nugældende regler har pesticidafgiftsprovenuet været fordelt med

1)   50,0 mio. kr. til aktiviteter afgiftsfinansieret før 1996,

2)   4,3 promille af jordbrugets grundværdier til fordeling mellem jordbrugets promilleafgiftsfonde mv., og

3)   et restprovenu til særlige foranstaltninger i forbindelse med begrænsning af pe­sti­cid­an­ven­del­sen.

Restprovenuet, jf. pkt. 3, er blevet mindre og mindre i takt med, at beløbet under pkt. 2 har været stigende på grund af stigende grundværdier. Restprovenuet har i 2003 nået et niveau, hvor det ikke er tilstrækkeligt til at finansiere de særlige foranstaltninger, som har været aftalt iværksat under pesticidafgiftsordningen. Den forventede fortsatte udvikling i afgiftsprovenu og jordbrugets grundværdier tyder på, at restbeløbet kan blive negativt.

For at forebygge den situation søges pesticidafgiftsprovenuet fremover fordelt med

1)   13,5 pct. af afgiftsprovenuet til aktiviteter afgiftsfinansieret før 1996

2)   83 pct. af afgiftsprovenuet til fordeling mellem jordbrugets promilleafgiftsfonde mv., og

3)   3,5 pct. af afgiftsprovenuet til særlige foranstaltninger i forbindelse med begrænsning af pe­sti­cid­an­ven­del­sen.

Konsekvenserne af ændringen vil være, at der ved et afgiftsniveau på 370 mio. kr. fortsat vil være et beløb på 50 mio. kr. til aktiviteter afgiftsfinansieret før 1996. For så vidt angår fordelingen til promilleafgiftsfondene mv., som er en del af nærværende lovforslag, er konsekvenserne beskrevet i ovenstående tabel 1. Endelig vil der ved et afgiftsprovenu på 370 mio. kr. være et årligt beløb på 13 mio. kr. til særlige foranstaltninger. Det indgår i den nye fordeling af afgiftsprovenuet, at dette beløb reserveres til medfinansiering af aktiviteter under en ny pesticidplan 2004 – 2009, som, jf. udkast til pesticidplan af 27. juni 2003, forventes at få et samlet omfang på godt 140 mio. kr. over hele perioden.

Omlægningen af pesticidafgiftsordningen, så afgiftsprovenuet fordeles til udgiftsaktiviteter efter en procentfordeling, indebærer, at der altid vil være balance mellem udgifter og indtægter. I praksis kan afgiftsprovenuet imidlertid først opgøres efter finansårets udløb. Omlægningen indebærer derfor ændringer i forhold til den måde, som pesticidafgiftsordningen hidtil har været optaget på de årlige bevillingslove på. Ændringerne er nærmere beskrevet under pkt. 4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for staten.

Forslaget indeholder ligeledes en udvidelse af anvendelsesområderne for fondsmidlerne, således at fondsbestyrelserne kan foreslå, at midlerne også kan anvendes til medfinansiering af initiativer under EU-programmer. Desuden gøres dyrevelfærd til et selvstændigt anvendelsesområde. Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til ministeren til at pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til en kompensationsordning i forbindelse med spredning af genetisk modificeret materiale ved dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, det såkaldte sameksistensproblem i forhold til konventionelle og økologiske afgrøder.

Forslaget omfatter endvidere etablering af hjemmel til registersamkøring inden for bemyndigelseslovens område, svarende til, hvad der allerede er gældende i landbrugsloven og fiskeriloven. Etableringen af denne hjemmel hænger sammen med kravene til kontrol i forbindelse med den fælles landbrugspolitik.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for staten og kommuner/amtskommuner

Efter den nuværende lovgivning på området disponerer de enkelte fondes bestyrelser over de respektive fondes midler inden for de givne formålsmæssige rammer. Da der er tale om en dispositionsadgang, har denne ordning ingen udgiftsmæssige konsekvenser for hverken staten eller kommunerne/amtskommunerne. Den foreslåede ændring vedrørende bestyrelserne medfører ingen ændringer heri.

Ændringen i fastsættelsen af promillemidlerne er et element i en samlet omlægning af fordelingen af pesticidafgiftsprovenuet mellem diverse aktiviteter med det hovedformål at sikre en varig balance mellem udgifter og indtægter under pesticidafgiftsordningen.

Tabel 2: Udgifter og indtægter under pesticidordningen uden en omlægning.

Mio. kr.	2003	2004	2005	2006	2007
Indtægter:
Pesticidafgiftsprovenu	370,0	370,0	370,0	370,0	370,0
Udgifter uden omlægning:
50 mio. kr. til aktiviteter svarende til afgifter før 1996	50,0	50,0	50,0	50,0	50,0
4,3 promille af jordbrugets grundværdier	290,7	305,2	320,5	336,5	353,5
Restprovenu til særlige foranstaltninger	29,3	14,8	-0,5	-16,5	-33,5

Det fremgår af tabel 2, at udgifterne uden en omlægning skønnes at overstige afgiftsprovenuet, og dermed alt andet lige forringe statens budget med det negative restprovenu. Forslaget eliminerer risikoen for, at udgifterne overstiger indtægterne under pesticidafgiftsordningen.

Som anført under pkt. 3. Lovforslagets indhold samt gældende ret indebærer ændringen også en ændret bevillingsmæssig behandling af de beløb, som overføres fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet og Miljøministeriet som led i pesticidafgiftsordningen.

De bevillingsmæssige konsekvenser er nøje beskrevet i anmærkningerne til § 38.81.04 på FFL2004. Heraf fremgår, at overførslerne fra Skatteministeriet i et givent F-år (forslagsår) i praksis fastsættes til R-årets (seneste regnskabsår) regnskabsførte provenu fra pesticidafgiften. For finansåret 2005 vil overførslen således være provenuet fra regnskabet for 2003. Dermed skabes der, med en tidsforskydning på to år, fuld overensstemmelse mellem indtægter og udgifter under ordningen. Endvidere er fordelen, at der ved finanslovens budgettering er fuld sikkerhed om bevillingens størrelse samtidig med, at der sikres en administrativt enkel løsning.

For 2004 bliver der en overgangsordning. På FFL 2004 er der fastsat en overførsel på 370 mio. kr., svarende til et foreløbigt skøn for pesticidafgiftsprovenuet for 2003. Når det endelige regnskabstal for 2003 foreligger til foråret 2004, vil der skulle foretages en efterregulering på FFL 2005 vedrørende 2004. Størrelsen af denne efterregulering kan fastsættes til regnskabstallet fratrukket de 370 mio. kr.

Ordningen medfører ikke en udskydelse af betalingen, men der sikres på enkel vis sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Beregningerne for overførslerne fra Skatteministeriet fremgår nedenfor.

Overførsel fra Skatteministeriet vedrørende pesticidafgiftsordningen

2004	370 mio. kr.
2005	Pesticidafgiftsprovenuet på statsregnskab for 2003 + efterregulering vedrørende 2004, der beregnes som forskellen mellem regnskabstal i 2003 fratrukket de i 2004 udbetalte 370 mio. kr.
2006	Pesticidafgiftsprovenuet på statsregnskab for 2004
2007	Pesticidafgiftsprovenuet på statsregnskab for 2005
Osv.	Osv.

Fordelingen af afgiftsprovenuet mellem aktiviteter og ministerier tager udgangspunkt i den hidtidige beløbsmæssige fordeling af provenuet fra pesticidafgiften. Fordelingen fastsættes til:

–   13,5 pct. af pesticidafgiftsprovenuet til forskellige aktiviteter under Fødevareministeriet og Miljøministeriet.

–   83 pct. af pesticidafgiftsprovenuet til finansiering af promilleafgiftsfondene mv., og

–   3,5 pct. af pesticidafgiftsprovenuet til visse aktiviteter under pesticidplanen 2004-2009.

De 3,5 pct. (afrundet) tilgår finansiering af visse aktiviteter under pesticidplanen 2004 – 2009, dog maksimalt 13 mio. kr. (2004-priser). Midlerne kan disponeres flerårigt. Midlerne overføres til Fødevareministeriets konto § 24.21.02.45. Hvis de 3,5 pct. (afrundet) overstiger 13 mio. kr. (2004-priser), vil det overskydende beløb blive afsat til andre miljøfremmende aktiviteter.

De 83 pct. (afrundet), ”promillemidlerne”, fordeles til promilleafgiftsfondene mv., herunder Fonden for økologisk landbrug, efter den nuværende fordelingsnøgle. Midlerne overføres til Fødevareministeriets konto § 24.24.51.65.

De 13,5 pct. (afrundet) afsættes til forskellige aktiviteter, og fordeles mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Andelen på 13,5 pct. (afrundet) kan ikke overstige 50 mio. kr. (2004-priser). Såfremt dette skulle ske, tilføres midlerne ligeledes andre miljøfremmende aktiviteter. Disse midler vil blive tilført puljen til pesticidplan 2004 – 2009 således, at de efter aftale med Finansministeriet benyttes til nye miljøfremmende formål. De nye midler opføres på en selvstændig konto.

De enkelte overførsler fordeles til følgende konti ud fra følgende præcise fordelingsnøgle:

Konti	Procentfordeling	Maksimale overførsler, 2004 priser
24.24.51.65	82,972973 pct.	Intet maks.
24.21.02.45	3,513514 pct.	13,0 mio. kr.
24.33.02.10	3,378378 pct.	12,5 mio. kr.
24.33.03.10	0,405405 pct.	1,5 mio. kr.
23.21.01.10	3,810811 pct.	14,1 mio. kr.
23.24.31.10	4,972973 pct.	18,4 mio. kr.
23.31.01.10	0,540541 pct.	2,0 mio. kr.
23.51.05.10	0,405405 pct.	1,5 mio. kr.
I alt	100,0 pct.	13,0 mio. kr.	50,0 mio. kr.

Hvis 3,5 pct. overførslen og 13,5 pct. overførslen overstige 13 mio. kr. (2004-priser) henholdsvis 50 mio. kr. (2004-priser), vil de overskydende midler blive indbudgetteret på en særskilt konto til at dække andre miljøfremmende aktiviteter. Eftersom overførslen er kendt ved udarbejdelsen af FFL, vil eventuelle overskydende midler ligeledes være mulige at indbudgettere på FFL.

Et eventuelt videreført beløb, som efter den gamle ordning opgøres ultimo 2003, kan videreføres til anvendelse til andre miljøfremmende ordninger under pesticidordningen.

Overførslen fra Skatteministeriet til de 8 ovennævnte konti under Fødevareministeriet og Miljøministeriet sker 2 gange årligt, henholdsvis den 1. april og den 1. oktober, med halvdelen af den på FFL/FL angivne overførsel. Den 1. april 2004 og ligeledes den 1. oktober 2004 overføres 185 mio. kr., der fordeles mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for fondsmidlerne og selve hjemlen til registersamkøring og sammenstilling af oplysninger har ikke økonomiske konsekvenser for staten eller kommuner/amtskommuner.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser for staten og kommuner/amtskommuner

De foreslåede ændringer har i sig selv ingen administrative konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

For staten vil lovforslaget nødvendiggøre en vis administrativ belastning i forbindelse med udarbejdelse af nye vedtægter for alle de omfattede fonde, samt nyudpegning af samtlige bestyrelser, hvilket medfører administrative konsekvenser i omlægningsperioden. Disse konsekvenser afholdes inden for Fødevareministeriets eksisterende rammer.

Eventuelle afledte effekter i form af udvidelse af fondsmidlernes anvendelsesområde vil ikke give anledning til forøget administrativ belastning af staten eller af kommuner/amtskommuner, idet et forøget aktivitetsniveau under f.eks. landdistriktsprogrammet dog vil kunne indebære en tilsvarende forøgelse i indsatsen med administrationen af dette program.

Den udvidede hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af oplysninger vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for staten eller for kommuner/amtskommuner.

6. Lovforslagets regionaløkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv regionaløkonomiske konsekvenser. I det omfang de ændrede anvendelsesformål for fondsmidlerne under bemyndigelsesloven medfører en øget aktivitet under f.eks. landdistriktsprogrammet mv., vil dette kunne have positive regionaløkonomiske konsekvenser. Disse kan dog ikke angives nærmere på nuværende tidspunkt, idet de vil afhænge af den konkrete udformning af de fremtidige landdistriktsprogrammer mv.

7. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder administrative konsekvenser for erhvervet

Ændringerne vedrørende bestyrelsessammensætningerne og et udvidet anvendelsesområde for fondsmidlerne skønnes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for de berørte erhverv i forhold til den nugældende ordning.

Den ændrede fastsættelse af promillemidlerne har direkte virkning for det beløb, som anvendes til fordeling mellem promilleafgiftsfondene mv. Hovedparten af disse midler disponeres via bestyrelserne i promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug til en række godkendte formål til gavn for de erhvervssektorer, som fondene dækker

I 2004 er ændringen stort set uden erhvervsøkonomiske konsekvenser, men vil, hvis forudsætningerne om udviklingen i afgiftsprovenuet og jordbrugets grundværdier holder, på sigt medføre et forholdsmæssigt mindre beløb til fordeling mellem promilleafgiftsfondene mv., jf. opgørelsen i tabel 1.

Det skal hertil bemærkes, at der i bemærkningerne til lovforslag LF 186 af 7. marts 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler er overvejelser om, hvordan man skal forholde sig i en situation, hvor pesticidafgiftsprovenuet ikke kan dække såvel udgifterne på 50 mio. kr. til aktiviteter afgiftsfinansierede før 1996 som overførslen af promillemidlerne fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet. Det fremgår af bemærkningerne, at man skal undersøge mulighederne for at øge jordbrugets amtskommunale grundskyldspromille fra 5,7 med henblik på, at provenuet herfra kan dække en manko mellem afgiftsprovenu og ovennævnte udgifter. En sådan meropkrævning af grundskatter ville alt andet lige have belastet jordbrugserhvervet negativt med samme beløb, som konsekvenserne af omlægningen af promillemidlerne.

Det kan oplyses, at den suspension af 4,3 promille af den amtskommunale grundskyld på landbrugs- og gartneriejendomme mv., som blev gennemført i forbindelse med pesticidafgiftsordningen fra 1996, ikke berøres af nærværende forslag.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om forslaget skal vurderes i Testpanel vedrørende de administrative konsekvenser. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at de administrative konsekvenser af forslaget er af en sådan karakter, at det ikke er nødvendigt at teste forslaget i et virksomhedspanel.

Det er vurderingen, at der i fondene og hos deres administratorer vil være en beskeden administrativ byrde af engangskarakter i forbindelse med udarbejdelse af nye vedtægter og sammensætning af bestyrelserne.

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen konsekvenser for miljøet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer berører ikke omfanget eller karakteren af den støtte, der kan ydes af fondsmidlerne, og som allerede er godkendt i henhold til EU's statsstøtteregler .

Den foreslåede mulighed for at anvende fondsmidler til at medfinansiere initiativer under landdistriktsprogrammet indebærer alene en delvis substitution af offentlige (statslige) midler med andre offentlige (parafiskale) midler.

Tilsvarende gælder for den foreslåede ændring af fastsættelsen af promillemidlerne, idet forslaget hverken indebærer ændring i finansieringskilde eller en væsentlig forhøjelse af det beregnede tilskudsniveau, jf. ovenstående tabel 1.

11. Høring

Lovforslaget har været forelagt for Afgiftsfonden for Danske Dambrug, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheudvalget for Frø, DAKOFO, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Dansk Dambrugerforening, Dansk Erhvervsfjerkræ, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fisk, Dansk Frøhandlerforening, Dansk Galop – Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme, Dansk Havbrugerforening, Dansk Havefrøavlerforening, Dansk Industri, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Varmblod, Danske Fiskeres Producent Organisation, Danske Slagterier, Danske Sukkerroedyrkere, De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger, Det danske Fjerkræråd, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansministeriet, Fiskeafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Fonden for økologisk landbrug, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Havefrøgrossister, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Forskningsstyrelsen, Frederiksberg Kommune, Frie Bønder – levende land, Friluftsrådet, Frøafgiftsfonden, Fødevareindustrien, Fåreafgiftsfonden, Hesteafgiftsfonden, HTS, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Jordbrugsakademikernes Forbund, Justitsministeriet, Kartoffelafgiftsfonden, Kommunernes Landsforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kvægafgiftsfonden, Københavns Kommune, Kødbranchens Fællesråd, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen Danske Svineproducenter, Landsudvalget for Heste, Landsudvalget for Planteavl, Landsudvalget for Svin, Levnedsmiddelcenteret, Landsorganisationen i Danmark, Mejeriforeningen, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Mælkeafgiftsfonden, Organisationen Dansk Aquakultur, Pelsdyrafgiftsfonden, Planteforædlingsfonden, Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, Promilleafgiftsfonden for landbrug, Rigsrevisionen, SamMark, Skagenfiskernes Producentorganisation, Skatteministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsministeriet, Sukkerroeafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden, WWF Danmark, Økologisk Landsforening og Økonomi- og Erhvervsministeriet .

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/mindre udgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Den ændrede beregning af promillemidlerne sikrer, at der opnås balance mellem udgifter og indtægter under pesticidordningen, samtidigt med at der sikres medfinansiering af den kommende pesticidplan .	Ingen.
Administrative konsekvenser for det offentlige	Ingen.	Forslaget vil i overgangsfasen i beskedent omfang medføre en administrativ belastning.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen.	Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen.	Forslaget vil i overgangsfasen i beskedent omfang medføre en administrativ belastning af fondens administratorer.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen.	Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen.	Ingen.
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen indebærer en administrativ forenkling, idet høringen af det i bemyndigelseslovens § 2 nævnte udvalg bortfalder.

Den hidtidige obligatoriske høring af § 2-udvalget ved fastsættelse af regler om produktionsafgifter blev indført ved 1990-loven, hvor ledelsen af fondene overgik fra § 2-udvalget til de enkelte fondsbestyrelser, som dermed blev direkte ansvarlige over for ministeren.

Den nu foreslåede bredere sammensætning af de enkelte fondsbestyrelser indebærer, at bestyrelserne i fuldt omfang forventes at kunne tilgodese behovet for en bred berøringsflade i de respektive erhverv og til offentlige interesser, hvorfor behovet for den hidtidige høring af det bredere sammensatte § 2-udvalg mindskes væsentligt. Derfor foreslås anvendelsen af § 2-udvalget ophørt, hvilket også indebærer en forenkling af procedurerne vedrørende budgetter og regnskaber.

Til nr. 2

Ændringen indebærer, at Skatteministeriet fra 1. januar 2004 overfører 83 pct. (uafrundet 82,972973 pct.) af pesticidafgiftsprovenuet til Fødevareministeriet i stedet for at overføre 4,3 promille af jordbrugets grundværdier til fordeling mellem promilleafgiftsfondene mv.

Som led i pesticidafgiftsordningen har Fødevareministeriet siden 1996 fra Skatteministeriet modtaget en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om bekæmpelsesmidler. Beløbet opgøres som 4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi på landbrugs- og gartneriejendomme mv. bortset fra de afgiftspligtige grundværdier for stuehuse med tilhørende have. Før 1996 var det en del af den amtskommunale grundskyld, der blev indbetalt til Fødevareministeriet til fordeling mellem promilleafgiftsfondene mv.

Beløbet, som overføres fra Skatteministeriet, fordeles mellem promilleafgiftsfondene mv., jf. bemyndigelseslovens § 6, stk. 2 og 3.

Den foreslåede ændring af overførslen fra Skatteministeriet er et element i en samlet omlægning af pesticidafgiftsprovenuets anvendelse. Omlægningen indebærer, at pesticidafgiftsprovenuet herefter fordeles med

1)   13,5 pct. af afgiftsprovenuet til aktiviteter afgiftsfinansieret før 1996,

2)   83 pct. af afgiftsprovenuet til fordeling mellem jordbrugets promilleafgiftsfonde mv., og

3)   3,5 pct. af afgiftsprovenuet til særlige foranstaltninger i forbindelse med begrænsning af pe­sti­cid­an­ven­del­sen.

Forslaget medfører, at der fremover vil være balance mellem udgifter og indtægter under pesticidordningen. Omlægningen indebærer også, at der reserveres et beløb på 13 mio. kr. til medfinansiering af visse aktiviteter under en ny pesticidplan 2004 – 2009 .

Omlægningen efterlader imidlertid et udækket finansieringsbehov vedrørende de aktiviteter, som er blevet igangsat i forbindelse med tidligere beslutninger om pesticidordningen.

Det drejer sig bl.a. om finansiering af arealtilskud til økologisk omlægning, jf. pesticidaftalen fra 1998, og bidrag til finansiering af udgifter vedrørende Vandmiljøplan II efter finanslovsdrøftelserne i efteråret 1998. Disse udgifter var forudsat finansieret via pesticidafgiftsprovenuet. Som tidligere anført har restprovenuet været stadig faldende, og det har ført til en manko i 2004 på 31,5 mio. kr. og 5,0 mio.kr. i 2005.

Fødevareministeriet har, jf. FL2003, § 24.21.02.45., fundet delvis finansiering i 2004 for et beløb på 11,9 mio. kr., hvorefter der udestår et finansieringsbehov på 19,6 mio. kr. i 2004 og 5,0 mio. kr. i 2005. Dette finansieringsbehov søges ligeledes løst i forbindelse med omlægningen af pesticidafgiftsordningen.

Tabel 3:   Konsekvenser for promilleafgiftsfondene mv. af forslaget inkl. løsning af udestående finansieringsbehov i 2004 og 2005.

Mio. kr.	2003	2004	2005	2006
Overført fra Skatteministeriet FØR korrektion		307,0	307,0	307,0
Ekstraordinært bidrag til finansiering af udækket finansieringsbehov		19,6	5,0	0,0
Rest til fordeling mellem promilleafgiftsfondene mv.	290,7	287,4	302,0	307,0
Fordelt, jf. § 6, stk. 2 og 3:
Fødevareministeriet I	16,0	16,0	16,0	16,0
Promilleafgiftsfonden for landbrug	251,0	249,5	256,7	259,2
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget	7,5	7,5	7,6	7,6
Fødevareministeriet II	16,1	14,5	21,7	24,2
Heraf til Fonden for økologisk landbrug	10,0	10,9	11,4	11,6
Heraf til Reserve til miljøforanstaltninger	6,1	3,6	10,3	12,6
I alt fordelt	290,7	287,4	302,0	307,0

Fordelingen af beløbet mellem promilleafgiftsfondene mv. gennemføres i henhold til reglerne i bemyndigelseslovens § 6, stk. 2 og 3, og vil derfor ske efter den metode, som er beskrevet i bemærkningerne til lovforslag L 176 af februar 2001 om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv. (Justering af reglerne om anvendelse af promillemidler samt om oprettelse af Fonden for økologisk landbrug). Konsekvenserne er illustreret i tabel 3.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 2.

Til nr. 4

Ændringen muliggør, at fondsmidlerne fremover også kan anvendes til medfinansiering af initiativer under EU-programmer bl.a. EU's landdistriktsprogram og Leader+ programmet i Danmark.

Endvidere gøres finansiering af foranstaltninger vedrørende dyrevelfærd til et selvstændigt anvendelsesområde. Dette medfører, at foranstaltninger vedrørende dyrevelfærd herefter ikke længere vil kræve ministerens udtrykkelige tilladelse. Det skal bemærkes, at regeldannelsen vedrørende dyrevelfærd henhører under Justitsministeriets ressort, dog udfører Fødevareministeriet dyreværnskontrollen for så vidt angår landbrugsdyr.

Nyaffattelsen af § 7, stk. 1, ændrer ikke rækkevidden af ministerens bemyndigelse til at tillade fondsmidler anvendt til øvrige formål i forhold til den hidtil gældende lovgivning.

Ændringen indebærer tillige, at fondene fremover kan yde et honorar for varetagelsen af hvervet som medlem af fondenes bestyrelser. Bemyndigelsen vil blive administreret i overensstemmelse med statens almindelige retningslinjer for særskilt vederlag mv.

Til nr. 5

Som led i indsatsen for at muliggøre dyrkningen af genetisk modificerede afgrøder side om side med konventionelle afgrøder og økologiske afgrøder kan der være behov for, under nærmere fastsatte betingelser, at give producenter, som ikke dyrker genetisk modificerede afgrøder, mulighed for at få kompensation for spredning af genetisk modificeret materiale fra dyrkning af genetisk modificerede afgrøder.

Det foreslås derfor, at ministeren kan pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til en sådan kompensationsordning. De nærmere regler for kompensationsordningen vil skulle fastlægges med hjemmel i ”Lov om dyrkning af genmodificerede afgrøder (sameksistensloven)”, som forventes fremsat i februar 2004.

Såfremt promilleafgiftsfondene pålægges at afholde udgifter til en kompensationsordning i forbindelse med sameksistens, skal allokeringen af midler finde sted i henhold til reglerne i bemyndigelsesloven § 9, stk. 1.

Midlerne forventes overført til Fødevareministeriet, som skal administrere kompensationsordningen. De nærmere regler herfor fastsættes i forbindelse med den kommende ”Lov om dyrkning af genmodificerede afgrøder (sameksistensloven).

Udredningsgruppen, som har udarbejdet en faglig udredning om sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder, forventer ikke, at der indenfor de nærmeste år vil blive dyrket genetisk modificerede afgrøder i større omfang i Danmark. Udredningsgruppen anfører endvidere, at det i givet fald vil være majs, raps og bederoer, som må forventes at være mest interessante at dyrke kommercielt.

På baggrund af den eksisterende viden på området vurderes de årlige udgifter til kompensation ved en langsom introduktion af dyrkning af GM-majs, raps og bederoer næppe at overstige 1 mio. kr. i 2005. Såfremt GMO-andelen af de nævnte afgrøder stiger til 10 pct. i 2010, kan udgifterne til kompensation beløbe sig til 10 mio. kr. pr. år.

Lov om dyrkning af genmodificerede afgrøder (sameksistensloven), herunder også den omtalte kompensationsordning, vil blive konsekvensvurderet i sin helhed i forhold til de gældende retningslinier for udarbejdelse af lovforslag. Endvidere vil lovens bestemmelser blive notificeret for Kommissionen i overensstemmelse med de gældende regler. Sameksistensloven tænkes evalueret løbende. Evalueringen vil også omfatte nærværende finansieringsmodel via promilleafgiftsfondene. I den forbindelse vil det særligt blive undersøgt, om kompensationsordningen senere vil kunne afløses af en forsikringsordning, en afgiftsordning eller lignende.

Til nr. 6

Stk. 1 sammenfatter de generelle regler for alle fondsbestyrelserne under bemyndigelsesloven. Som følge af den nye udtaleprocedure, hvor de udtaleberettigede erhvervsorganisationer udtaler sig i enighed om repræsentationen fra erhvervssiden og de udtaleberettigede offentlige interesser udtaler sig i fællesskab om repræsentationen for de offentlige interesser, er det nødvendigt, at alle medlemmer af en bestyrelse udpeges samtidigt. Derfor foreslås en funktionsperiode på 4 år.

Hvis der opstår behov for at erstatte et udpeget bestyrelsesmedlem i en udpegningsperiode, vil et nyt medlem skulle udpeges for den resterende periode. Dette sker på baggrund af en udtalelse fra de relevante, udtaleberettigede organisationer i henhold til den nye udtaleprocedure.

Der er ikke i bestemmelserne nogen begrænsning i forhold til genudpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Gennemførelsen af denne bestemmelse kræver tilpasninger i de enkelte fondes vedtægter, ligesom bestyrelserne vil skulle nyudpeges. De enkelte fondes bestyrelser vil skulle tage initiativ til at iværksætte de nødvendige vedtægtsændringer. Ved fastsættelsen af fondenes nye vedtægter vil der bl.a. også blive lagt vægt på en præcisering af proceduren i forbindelse med ansøgninger om de respektive fondes midler.

Stk. 2 indebærer en ændring i sammensætningen af bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene.

Under de nugældende regler udpeges fondsbestyrelserne af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indhentet udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Dette indebærer, at der i de enkelte fondsbestyrelser typisk har været to repræsentanter for de offentlige interesser, nemlig repræsentanterne fra henholdsvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. De øvrige bestyrelsesmedlemmer har alle været udpeget på indstilling fra de repræsentative brancheorganisationer. Antallet af brancherepræsentanter har varieret mellem 3 (i Kartoffelafgiftsfonden) og 15 (i Svineafgiftsfonden).

Denne ordning har ikke i alle tilfælde virket befordrende for en tilstrækkelig medindflydelse for mindretallet i bestyrelserne. Dette har ikke mindst været tilfældet i de brancher, hvor den økonomiske koncentration på forarbejdningssiden har medført, at fondsbestyrelserne i betydeligt omfang er blevet domineret af personer med tilknytning til en enkelt virksomhed. Forbrugerrådet har således i foråret 2002 trukket sig ud af en række fondsbestyrelser under henvisning til blandt andet dette forhold.

Med forslaget tilsigtes en bredere sammensætning af fondsbestyrelserne. Forslaget medfører således, at alle de erhvervsmæssige og offentlige interesser, der er relevante for den pågældende fonds virkeområder, repræsenteres i bestyrelsen. Under hensyn til produktionsafgifternes særlige karakter af midler, som er opkrævet blandt en gruppe af producenter, er det dog rimeligt, at disse producentinteresser i bredere forstand fortsat repræsenteres med et flertal blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Forslaget indebærer, at de generelle landbrugsorganisationer, dvs. Landbrugsraadet og de relevante producent- og brancheorganisationer, herunder de økologiske producenter, i enighed afgiver udtalelse til ministeren om et antal bestyrelsesmedlemmer svarende til 2/3 af bestyrelsesposterne i de enkelte fonde.

Kravet om en enig udtalelse sikrer en afbalancering de forskellige aktører imellem. Da fondene efter deres formål skal virke til gavn for den samlede branche, er det forventningen, at de udtaleberettigede organisationer på erhvervssiden vil kunne etablere den nødvendige enighed om udtalelsen om erhvervsrepræsentationen i den enkelte bestyrelse. Skulle dette imidlertid ikke være tilfældet, vil det ikke give mening at udpege bestyrelsesmedlemmer, der ikke nyder den fornødne brede opbakning i branchen. Det må på den baggrund konstateres, at der ikke er den tilstrækkelige opbakning til driften af den pågældende fond.

Afgrænsningen af hvilke producent- og brancheorganisationer, der er relevante i forhold til den enkelte produktionsafgiftsfonds virkeområde, vil ske i den enkelte fonds vedtægter. Vedtægterne skal godkendes af ministeren.

Samtidigt afgiver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd i fællesskab en udtalelse om et antal bestyrelsesmedlemmer svarende til 1/3 af bestyrelsesposterne i den enkelte fond. For disse organisationer gælder der således ikke et krav om en enig udtalelse.

For alle udtalelser om bestyrelsesrepræsentanter gælder, at såvel de almindelige habilitetsregler som ligestillingslovens regler om den kønsmæssige sammensætning af offentlige udvalg og bestyrelser iagttages.

Som udgangspunkt tilstræbes, at alle produktionsafgiftsfonde får en bestyrelse på 12 personer, hvoraf de 4 repræsenterer offentlige interesser, medens de 8 repræsenterer producent- og brancheinteresserne mv. Størrelsen af bestyrelsen kan dog fraviges, forudsat at den relative fordeling fastholdes.

For alle bestyrelser gælder, at det ved bestyrelsessammensætningen skal tilsikres, at ingen erhvervsorganisation eller –virksomhed direkte eller indirekte opnår en repræsentation, der udgør mere end halvdelen af producentinteressernes samlede repræsentation.

Hvis de udtaleberettigede organisationer i særlige tilfælde måtte ønske ikke at foreslå bestyrelsesmedlemmer til en fondsbestyrelse, vil ministeren ved udpegningen af bestyrelsen kunne lade de berørte bestyrelsespladser være ubesatte.

De udtaleberettigede organisationer vil for de offentlige interessers vedkommende som udgangspunkt være Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.

For producent – og brancheinteressernes vedkommende vil de udtaleberettigede organisationer ud over Landbrugsraadet som udgangspunkt være følgende:

For Svineafgiftsfonden: Dansk Landbrug, Danske Slagterier, Landsudvalget for Svin, Landsforeningen Danske Svineproducenter og Økologisk Landsforening.

For Mælkeafgiftsfonden: Dansk Landbrug, Mejeriforeningen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Dansk Kvæg og Økologisk Landsforening.

For Kvægafgiftsfonden: Dansk Landbrug, Kødbranchens Fællesråd, Dansk Kvæg og Økologisk Landsforening.

For Fjerkræafgiftsfonden: Dansk Landbrug, Det Danske Fjerkræraad, Dansk Erhvervsfjerkræ, Dansk Slagtefjerkræ og Økologisk Landsforening.

For Fåreafgiftsfonden: Dansk Landbrug, Landsforeningen Dansk Fåreavl og Økologisk Landsforening.

For Pelsdyrafgiftsfonden: Dansk Landbrug og Dansk Pelsdyravlerforening.

For Hesteafgiftsfonden: Dansk Landbrug, Landsudvalget for Heste, Dansk Varmblod og Dansk Galop.

For Frøafgiftsfonden: Dansk Landbrug, Brancheudvalget for Frø, Landsudvalget for Planteavl, Dansk Frøhandlerforening, Dansk Havefrøavlerforening, Foreningen af danske Havefrøgrossister, Danske Frøavlere og Økologisk Landsforening.

For Planteforædlingsfonden: Dansk Landbrug, Brancheudvalget for Frø, Landsudvalget for Planteavl, Dansk Frøhandlerforening, Dansk Havefrøavlerforening, Foreningen af danske Havefrøgrossister, Danske Frøavlere og Økologisk Landsforening.

For Kartoffelafgiftsfonden: Dansk Landbrug, Dansk Kartoffelproducentforening, Landsudvalget for Planteavl og Økologisk Landsforening.

For Sukkerroeafgiftsfonden: Dansk Landbrug, Danske Sukkerroedyrkere og Landsudvalget for Planteavl.

For Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneribruget: Dansk Erhvervsgartnerforening og Økologisk Landsforening.

Stk. 3 indebærer en ændring af sammensætningen af bestyrelserne for de to promilleafgiftsfonde.

Under de nugældende regler udpeges bestyrelsen for Promilleafgiftsfonden for landbrug af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indhentet udtalelse fra Landbrugsraadet og Dansk Landbrug samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet.

Tilsvarende udpeges bestyrelsen for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indhentet udtalelse fra Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk Erhvervsfrugtavl samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet.

Dette indebærer, at der i bestyrelsen for Promilleafgiftsfonden for landbrug konkret er én repræsentant for de offentlige interesser, nemlig fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mens der er syv repræsentanter udpeget efter udtalelse fra de repræsentative erhvervsorganisationer. I bestyrelsen for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget er der ligeledes én repræsentant for de offentlige interesser, mens der er tolv repræsentanter udpeget efter udtalelse fra de repræsentative erhvervsorganisationer.

Denne ordning har ikke i alle tilfælde virket befordrende for en tilstrækkelig medindflydelse for mindretallet i bestyrelserne.

Med forslaget tilsigtes derfor en bredere sammensætning af fondsbestyrelserne, således at bestyrelserne giver en bred repræsentation af alle de for den pågældende fonds virkeområde relevante erhvervsmæssige og offentlige interesser. Under hensyn til finansieringens offentlige karakter forudsættes en afbalanceret repræsentation af erhvervsinteresserne og af de offentlige interesser.

Det forudsættes, at begge promilleafgiftsfonde som udgangspunkt har en bestyrelse på 11 personer, hvoraf 6 repræsenterer producent- og brancheinteresserne mv. og 5 repræsenterer de offentlige interesser.

Forslaget indebærer herefter, at Landbrugsraadet, og de for hver fond relevante repræsentative producent- og brancheorganisationer og økologiske producentforeninger i enighed afgiver udtalelse til ministeren om 6 bestyrelsesmedlemmer.

Kravet om en enig udtalelse sikrer en afbalancering de forskellige aktører imellem. Da fondene efter deres formål skal virke til gavn for den samlede branche, er det forventningen, at de udtaleberettigede organisationer på erhvervssiden vil kunne etablere den nødvendige enighed om udtalelsen om erhvervsrepræsentationen i den enkelte bestyrelse. Skulle dette imidlertid ikke være tilfældet, vil det ikke give mening at udpege bestyrelsesmedlemmer, der ikke nyder den fornødne brede opbakning i erhvervet. Det må på den baggrund konstateres, at der ikke er den tilstrækkelige opbakning til driften af den pågældende fond.

For Promilleafgiftsfonden for landbrug vil de indstillingsberettigede organisationer fra producent- og brancheorganisationerne være Dansk Landbrug og Økologisk Landsforening.

For Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget vil de indstillingsberettigede organisationer fra producent- og brancheorganisationerne være Dansk Erhvervsgartnerforening og Økologisk Landsforening.

Samtidigt afgiver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd i fællesskab udtalelse om 5 bestyrelsesmedlemmer. For disse gælder således ikke et krav om en enig udtalelse.

For alle udtalelser om bestyrelsesrepræsentanter gælder, at såvel de almindelige habilitetsregler som ligestillingslovens regler om den kønsmæssige sammensætning af offentlige udvalg og bestyrelser iagttages.

For alle bestyrelser gælder, at det ved bestyrelsessammensætningen skal tilsikres, at ingen erhvervsorganisation eller –virksomhed direkte eller indirekte opnår en repræsentation, der udgør mere end halvdelen af producent- og brancheinteressernes samlede repræsentation.

Hvis de udtaleberettigede organisationer i særlige tilfælde måtte ønske ikke at foreslå bestyrelsesmedlemmer til en fondsbestyrelse, vil ministeren ved udpegningen af bestyrelsen kunne lade de berørte bestyrelsespladser være ubesatte.

Til nr. 7

Forslaget indebærer en ændring af sammensætningen af bestyrelsen for Fonden for økologisk landbrug.

Under de nugældende regler udpeges denne af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indhentet udtalelse fra Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Økologisk Landscenter, Ø-gruppen (Dansk Økologileverandørforening), Landbrugsraadet, De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet.

Dette indebærer, som for de øvrige fondes vedkommende, at der er en relativt smal repræsentation for de offentlige interesser, nemlig fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet, medens der er seks repræsentanter udpeget på indstilling fra de repræsentative erhvervsorganisationer.

Med forslaget tilsigtes derfor parallelt med de øvrige produktions- og promilleafgiftsfonde en bredere sammensætning af fondsbestyrelsen, således at bestyrelsen giver en bred repræsentation af alle de for fondens virkeområde relevante erhvervsmæssige og offentlige interesser. Parallelt med produktionsafgiftsfondene er det hensigten, at producent- og brancheinteresserne i bredere forstand fortsat repræsenteres med et flertal blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Forslaget indebærer, at Landbrugsraadet samt de relevante økologiske producent- og brancheorganisationer, der som udgangspunkt omfatter Økologisk Landsforening og Dansk Landbrug, i enighed afgiver udtalelse til ministeren om et antal bestyrelsesmedlemmer, svarende til 2/3 af bestyrelsesposterne.

Kravet om en enig udtalelse sikrer en afbalancering de forskellige aktører imellem. Da fondene efter deres formål skal virke til gavn for den samlede branche, er det forventningen, at de udtaleberettigede organisationer på erhvervssiden vil kunne etablere den nødvendige enighed om udtalelsen om erhvervsrepræsentationen i den enkelte bestyrelse. Skulle dette imidlertid ikke være tilfældet, vil det ikke give mening at udpege bestyrelsesmedlemmer, der ikke nyder den fornødne brede opbakning i branchen. Det må på den baggrund konstateres, at der ikke er den tilstrækkelige opbakning til driften af fonden.

Samtidigt afgiver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd i fællesskab udtalelse om et antal bestyrelsesmedlemmer, svarende til 1/3 af bestyrelsesposterne i fonden. For disse gælder således ikke et krav om en enig udtalelse.

For alle udtalelser om bestyrelsesrepræsentanter gælder, at såvel de almindelige habilitetsregler som ligestillingslovens regler om den kønsmæssige sammensætning af offentlige udvalg og bestyrelser iagttages.

Som udgangspunkt tilstræbes at fonden får en bestyrelse på 12 personer, hvoraf de 4 repræsenterer de offentlige interesser, medens de 8 repræsenterer erhvervsinteresserne mv. Størrelsen af bestyrelsen kan dog fraviges, forudsat at den relative fordeling fastholdes.

Det skal ved bestyrelsessammensætningen tilsikres, at ingen erhvervsorganisation eller –virksomhed direkte eller indirekte opnår en repræsentation, der udgør mere end halvdelen af producent- og brancheinteressernes samlede repræsentation.

Hvis de udtaleberettigede organisationer i særlige tilfælde måtte ønske ikke at foreslå bestyrelsesmedlemmer til en fondsbestyrelse, vil ministeren ved udpegningen af bestyrelsen kunne lade de berørte bestyrelsespladser være ubesatte.

Til nr. 8

Den nu foreslåede bredere sammensætning af de enkelte fondsbestyrelser indebærer, at bestyrelserne i fuldt omfang kan tilgodese behovet for en bred berøringsflade til såvel erhvervsinteresser som offentlige interesser, hvorfor behovet for den hidtidige høring af det bredere sammensatte § 2-udvalg mindskes væsentligt. Derfor foreslås anvendelsen af § 2-udvalget ophørt, hvilket også indebærer en forenkling af procedurerne vedrørende budgetter og regnskaber.

Til nr. 9

Det præciseres, at ministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om fondenes administration også omfatter fondenes ydelse af kompensation i forbindelse med dyre- eller plantesygdomme. Bemyndigelsen agtes anvendt til at fastsætte regler om erstatningsbetingelser og –størrelser, herunder til at sikre overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Til nr. 10

Bestemmelsen vedrører kontrolmyndighedens muligheder for at indhente oplysninger hos andre myndigheder. Fødevareministeriet er forpligtet til at opfylde EU’s kontrolkrav, herunder kravene til integreret kontrol i henhold til Kommissionsforordning nr. 2419/2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (hektarstøtte og dyrepræmier), der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92. Dette indebærer bl.a. samkøring og sammenstilling af data i kontroløjemed f.eks. fra slagterierne og fra det centrale husdyrbrugsregister (CHR). Herudover videregives oplysninger til brug for anden kontrol inden for Fødevareministeriets område.

Det følger såvel af det generelle traktatgrundlag som af den fælles landbrugspolitik, at Fødevareministeriet er forpligtet til at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser. Herunder stilles der bl.a. krav om databaser med oplysninger om støtteansøgere, identifikation af marker og dyr, betalingsrettigheder mv.

Endvidere indføres ”cross compliance”, som betyder, at manglende overholdelse af den nationale udmøntning af en række direktiver mv. vedrørende miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd vil indebære støttemæssige konsekvenser over for de landmænd, der modtager støtte. Dette medfører, at det vil være nødvendigt at samkøre og sammenstille oplysninger fra forskellige myndigheder mv., hvis Danmark skal opfylde forpligtelserne til den foreskrevne kontrol. Den foreslåede bestemmelse præciserer derfor den hjemmel, som kontrolmyndigheden har efter reglerne om den integrerede kontrol til samkøring og sammenstilling af data i kontroløjemed.

Det vil derfor være nødvendigt fremover at styrke kontrollen yderligere for at muliggøre en krydskontrol med henblik på at behandle og anvende de indsamlede data til efterprøvning af støtteansøgninger.

Fødevareministeriet vil i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse nøje iagttage de procedurer omkring samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger.

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i landbrugsloven og fiskeriloven.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen under nr. 8.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen under nr. 8.

Til § 2

Til nr. 1, 2 og nr. 5

Den foreslåede bredere sammensætning af de enkelte fondsbestyrelser indebærer, at bestyrelserne i fuldt omfang kan tilgodese behovet for en bred berøringsflade til såvel erhvervsinteresser som offentlige interesser, hvorfor behovet for den hidtidige høring af det bredere sammensatte § 5-udvalg mindskes væsentligt. Derfor foreslås anvendelsen af § 5-udvalget ophørt, hvilket også indebærer en forenkling af procedurerne vedrørende budgetter og regnskaber.

Til nr. 3

Ændringen indebærer, at fondene fremover kan yde et honorar for varetagelsen af hvervet som medlem af fondenes bestyrelser. Bemyndigelsen vil blive administreret i overensstemmelse med statens almindelige retningslinjer for særskilt vederlag mv.

Til nr. 4

Forslaget indebærer en ændring i sammensætningen af bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene.

Under de nugældende regler udpeges fondsbestyrelserne af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indhentet udtalelse fra de repræsentative fiskeriorganisationer og salgs- og producentorganisationer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet.

Dette indebærer, at der eksempelvis i Fiskeafgiftsfondens bestyrelse har været 3 repræsentanter for offentlige interesser, nemlig 2 repræsentanter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 1 fra Forbrugerrådet. De øvrige bestyrelsesmedlemmer har alle været udpeget efter udtalelse fra Danmarks Fiskeriforening, på nær et medlem, der er udpeget efter udtalelse fra Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening.

Denne ordning har ikke i alle tilfælde virket befordrende for en tilstrækkelig medindflydelse for mindretallet i bestyrelserne.

Med forslaget tilsigtes derfor på linie med det for landbrugs- og gartneriområdet foreslåede en bredere sammensætning af fondsbestyrelserne. Forslaget medfører således, at alle de erhvervsmæssige og offentlige interesser, der er relevante for den pågældende fonds virkeområder, repræsenteres i bestyrelsen. Under hensyn til produktionsafgifternes særlige karakter af midler, som er opkrævet blandt en gruppe af producenter, er det dog rimeligt, at disse producent- og brancheinteresser i bredere forstand fortsat repræsenteres med et flertal blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Forslaget indebærer derfor, at de relevante, generelle fiskeriorganisationer og de relevante salgs- og producentorganisationer i enighed afgiver udtalelse til ministeren om et antal bestyrelsesmedlemmer svarende til 2/3 af bestyrelsesposterne i den enkelte fond.

Kravet om en enig udtalelse sikrer en afbalancering de forskellige aktører imellem. Da fondene efter deres formål skal virke til gavn for den samlede branche, er det forventningen, at de udtaleberettigede organisationer på erhvervssiden vil kunne etablere den nødvendige enighed om udtalelsen om erhvervsrepræsentationen i den enkelte bestyrelse. Skulle dette imidlertid ikke være tilfældet, vil det ikke give mening at udpege bestyrelsesmedlemmer, der ikke nyder den fornødne brede opbakning i branchen. På den baggrund må det konstateres, at der ikke er den tilstrækkelige opbakning til driften af den pågældende fond.

For Fiskeafgiftsfonden vil de udtaleberettigede organisationer for producent- og brancheorganisationernes vedkommende som udgangspunkt være Danmarks Fiskeriforening, Dansk Fisk, producentorganisationerne inden for fiskerisektoren samt Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening.

For Afgiftsfonden for Danske Dambrug vil de udtaleberettigede organisationer som udgangspunkt være Dansk Dambrugerforening og Organisationen Dansk Aquakultur.

Samtidigt afgiver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd i fællesskab en udtalelse om et antal bestyrelsesmedlemmer svarende til 1/3 af bestyrelsesposterne i den enkelte fond. For disse gælder der således ikke et krav om en enig udtalelse.

Som følge af den nye udtaleprocedure, hvor de udtaleberettigede erhvervsorganisationer udtaler sig i enighed om repræsentationen fra erhvervssiden og de udtaleberettigede offentlige interesser udtaler sig i fællesskab om repræsentationen for de offentlige interesser, er det nødvendigt, at alle medlemmer af en bestyrelse udpeges samtidigt. Derfor foreslås en funktionsperiode på 4 år.

Hvis der opstår behov for at erstatte et udpeget bestyrelsesmedlem i en udpegningsperiode, vil et nyt medlem skulle udpeges for den resterende periode. Dette sker på baggrund af en udtalelse fra de relevante, udtaleberettigede organisationer i henhold til den nye udtaleprocedure.

Der er ikke i bestemmelserne nogen begrænsning i forhold til genudpegning af bestyrelsesmedlemmer.

For alle udtalelser om bestyrelsesrepræsentanter gælder, at såvel de almindelige habilitetsregler som ligestillingslovens regler om den kønsmæssige sammensætning af offentlige udvalg og bestyrelser iagttages.

Som udgangspunkt tilstræbes, at alle produktionsafgiftsfonde har en bestyrelse på 12 personer, hvoraf de 4 repræsenterer offentlige interesser, medens de 8 repræsenterer producent- og brancheinteresserne mv. Størrelsen af bestyrelsen kan dog fraviges, forudsat at den relative fordeling fastholdes.

For alle bestyrelser gælder, at det ved bestyrelsessammensætningen skal tilsikres, at ingen erhvervsorganisation eller –virksomhed direkte eller indirekte opnår en repræsentation, der udgør mere end halvdelen af producent- og brancheinteressernes samlede repræsentation.

Hvis de udtaleberettigede organisationer i særlige tilfælde måtte ønske ikke at foreslå bestyrelsesmedlemmer til en fondsbestyrelse, vil ministeren ved udpegningen af bestyrelsen kunne lade de berørte bestyrelsespladser være ubesatte.

Til nr. 6

Det præciseres, at ministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om fondenes administration også omfatter fondenes ydelse af kompensation i forbindelse med fiskesygdomme. Bemyndigelsen agtes anvendt til at fastsætte regler om erstatningsbetingelser og –størrelser, herunder til at sikre overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Til § 3

Loven træder i kraft pr. 1. januar 2004.

Det vil efter lovens ikrafttræden være nødvendigt at tilpasse vedtægterne for de enkelte fonde, ligesom der vil skulle ske nyudpegning af bestyrelserne.

Proceduren for ændring af fondenes vedtægter mv. og for etablering af de nye bestyrelser vil først kunne sættes i gang efter lovens ikrafttræden, hvorfor det vil være nødvendigt, at de eksisterende bestyrelser fortsætter deres virke, indtil de nye bestyrelser i de enkelte fonde er udpeget.

Bestemmelsen indebærer, at de eksisterende bestyrelser kan fortsætte som forretningsbestyrelser med henblik på at foretage dels den løbende drift af fondene, herunder udarbejde eventuelle uopsættelige ændringsbudgetter, dels de som følge af lovens vedtagelse nødvendige tilpasninger af de enkelte fondes vedtægter.