Ansøgerlande fortsætter som 2. rangslande med EUs nye landbrugsreform

Claus Iversen
- Kursen er fortsat at landbrugene i de nye lande skal have mindre støtte end de nuværende lande, siger Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU

En reform af EUs landbrugspolitik er på dagsordenen, når der i næste uge er rådsmøde for EU-landenes landbrugs- og fiskeriministre i Bruxelles. EU-Kommissionen har udarbejdet er forslag til en reform, der omfordeler landbrugsstøtten (midlerne til landdistrktspolitikken mellem medlemsstaterne) efter følgende tre objektive kriterier: 1) Landbrugsarel. 2) Beskæftigelse i landbrugssektoren. 3) Bruttonationalprodukt pr. indbygger i købekraft.

- Bruttonationalproduktet pr. indbygger i købekraft er typisk betydeligt lavere i ansøgerlandene end i de nuværende medlemslande. Det er en af de punkter i reformen, som viser, at landbrugene i de nye lande fortsat skal have mindre støtte end landbrugene i de nuværende, siger Ditte Staun.

- Folkebevægelsen mod EU har derfor stor forståelse for de landmænd i ansøgerlandene, som demonstrerer deres bekymring og utilfredshed i bl.a. de store demonstrationer, vi har oplevet i Polen. Det er ikke uden grund, at de føler sig som ofre for en kolonialisering, hvor de ruineres og må sælge deres bedrifter til udlændinge, fortsætter hun og tilføjer: - Uanset om planerne bliver til noget eller ej, vil man forfordele de nye medlemslande. EUs nuværende landbrugsstruktur er ikke alene uholdbar for EU-15, men vil betyde en eksplosion i unionsbudgettet. Hvis alle skal have en bid af kagen, må kagen være meget større. Så langt rækker solidariteten ikke, så de nye, fattigere lande må nøjes med krummerne"....

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024