Arla presset til indrømmelser i Lurpak-sag

NYHED: Arla Foods og Mejeriforeningen giver nu efter for pres i sagen om "Lurpak Smørbar" og ændrer både design og markedsføring af produktet.
Niels Th. Dahl

Jeg mener, beretningen nu er afblæst. Det her er det, vi hele tiden havde efterlyst.

Jørn Dohrmann
Fødevareordfører (DF)

Mejeriforeningen med det store mejeri Arla Foods giver sig nu i sagen om det kendte danske "Lurmærke", som den for nylig begyndte at anvende på blandingsproduktet "Lurpak Smørbar".

I et brev til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) erklærer Mejeriforeningen sig således nu villig til at ændre designet af emballagen på "Lurpak Smørbar", så det bliver mere tydeligt, at produktet ikke er rent smør.

"Det er uheldigt, at der er opstået en divergerende opfattelse med hensyn til vildledning i det politiske system. Mejeriforeningen ønsker at komme dette i møde," skriver afdelingschef i Mejeriforeningen Jørgen Hald Christensen nu til ministeren.

Dokumentation

SÅDAN VIL MEJERIFORENINGEN ÆNDRE "LURPAK SMØRBAR":

Her er et uddrag af Mejeriforeningens instruks til alle producenter af "Lurpak Smørbar":

Det er vigtigt, at Lurpak Smørbar har et design, så det fremgår, at produktet er en del af Lurpak-familien. Derved bevares signalet om, at der er tale om et premium produkt inden for sin kategori. Det er vor opfattelse, at det stadig vil være tilfældet med følgende ændringer i designet:

1. Der foretages en ændring i teksten på produktet, så det endnu tydeligere fremgår, at der er tale om et blandingsprodukt og ikke om smør. Dette kan ske ved en ændring i bogstav-størrelse, -farve eller -type, for hele eller dele af teksten på produktet.

2. Der skal ske en farvemæssig ændring af designet f.eks. ved at ændre på bølgen forneden, så den adskiller sig yderligere fra den, der findes på smørpakkerne.

3. Det henstilles, at der endnu engang tages kontakt til detailhandelen, og guider dem i, hvordan produktet skal markedsføres, så vildledning undgås. Det kan overvejes evt. at lave forslag til forklarende tekst, som kan bruges i forbindelse med reklameringen - tekstforslag, der forklarer forskellen mellem smør og blandingsprodukter, og at Lurpak Smørbar hører til sidst nævnte kategori.

Ovennævnte designændring gennemføres hurtigst muligt og skal som vanligt, inden den sættes i produktion, godkendes af Mejeriforeningen i henhold til Lurmærkeregelsættet.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024