B 94 om promille- og produktionsafgiftsfondene

Fremsat den 21. februar 2003 af Ritt Bjerregaard (S), Inger Bierbaum (S), Ole Vagn Christensen (S), Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S), Lone Møller (S), Niels Sindal (S) og Nicolai Wammen (S)

Dette mål nås ikke, når store selskaber og organisationer inden for landbrugserhvervet sidder på et flertal af bestyrelsesposterne i fondene. Selskaberne og organisationerne får uforholdsmæssig stor indflydelse på fordelingen af midlerne. Og der opstår risiko for, at pengene i overvejende grad bliver uddelt til de selvsamme organisationer og til formål, som organisationerne og selskaberne har en særlig interesse i.

Det er uacceptabelt, at der ikke udøves bedre offentlig kontrol med midlerne. Fondene er ikke underlagt Civilretsdirektoratets kontrol – herunder kontrol af fondsbestyrelsesmedlemmernes habilitet – således som andre fonde er. Disse problemer skal lovændringerne rette op på.

Lovændringerne skal sikre, at fondenes virksomhed gøres mere gennemskuelig, at de økologiske producenter sikres en forholdsmæssig del af fondsmidlerne, og at nogle af midlerne i promilleafgiftsfondene målrettes de produktionsafgiftsfonde som for eksempel Fjerkræafgiftsfonden og Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, som har behov for en særlig indsats.

Reglerne om promille- og produktionsafgiftsfondene blev udarbejdet i begyndelsen af 1970’erne. På det tidspunkt var fødevareproduktionen ikke som i dag præget af få, meget store producenter. Den ensidige sammensætning af fondsbestyrelserne var derfor ikke et problem på daværende tidspunkt. Problemet er opstået i takt med, at landbrugserhvervet har gennemgået et betydeligt antal fusioner og opkøb.

Efter at Kløvermælk i 1999 blev opslugt af MD Foods og MD Foods året efter blev slået sammen med det svenske selskab Arla, er Arla Foods blevet næsten enerådende inden for dansk mælkeproduktion. På slagteriområdet er billedet det samme. Som følge af fusioner står Danish Crown i dag for at slagte ca. 92 pct. af de svin, der slagtes i Danmark. Desuden gennemfører Danish Crown 58,5 pct. af det samlede antal slagtninger på oksekødsmarkedet. Og på det danske sukkermarked står Danisco for 99 pct. af det samlede salg af sukker.

En følge af den ovennævnte udvikling er, at det i dag er nogle enkelte store selskaber, som sidder med den afgørende indflydelse i de store interesseorganisationer inden for fødevareerhvervene. Og da det er disse organisationer, der indstiller flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i promille- og produktionsafgiftsfondenes bestyrelser, har de store selskaber dermed efterhånden fået tilegnet sig afgørende indflydelse i fondene.

Lovgivningen skal kunne hamle op med samfundsudviklingen. Det gør den eksisterende lovgivning vedrørende promille- og produktionsafgiftsfondene imidlertid ikke i dag.

Mælkeafgiftsfonden er et illustrerende eksempel på problemstillingen vedrørende store selskabers og organisationers betydelige indflydelse på fondene. Den største producent inden for mejerierhvervet, det private selskab Arla Foods, bestemmer således reelt over fordelingen af midlerne i Mælkeafgiftsfonden. Dette er i direkte strid med fondslovgivningens grundsætninger og bemyndigelseslovens ånd og bogstav.

Arla Foods’ bestemmende indflydelse følger af, at Arla Foods sidder på et flertal af bestyrelsesposterne i Mælkeafgiftsfonden. Syv af de nuværende 14 bestyrelsesmedlemmer har tilknytning til Arla Foods, herunder også bestyrelsesformanden, hvis stemme ved stemmelighed er udslaggivende. Tilknytningen til Arla Foods består i, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer i Mælkeafgiftsfonden også er bestyrelses- eller direktionsmedlemmer i Arla Foods’ selskaber, produktchef i Arla Foods og/eller bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen på vegne af Arla Foods. Fire af de syv Arla Foods-tilknyttede bestyrelsesmedlemmer er både bestyrelsesmedlemmer i Arla Foods, i Mejeriforeningen og i Mælkeafgiftsfonden. (Se bilag 1 om bestyrelsessammensætningen i Mælkeafgiftsfonden, bilag 2 om bestyrelsessammensætningen i Mejeriforeningen og bilag 3 om direktions- og bestyrelsessammensætningen i en række Arla Foods-selskaber).

Arla Foods’ majoritet i Mælkeafgiftsfondens bestyrelse hænger sammen med selskabets bestemmende indflydelse i Mejeriforeningen. Mejeriforeningen indstiller således 11 ud af Mælkeafgiftsfondens 14 bestyrelsesmedlemmer. (Forbrugerrådet har på grund af nedskæringer trukket det 15. medlem). Arla Foods har flertal i Mejeriforeningens bestyrelse, idet selskabet i henhold til vedtægterne har adgang til at indsætte syv af foreningens 11 bestyrelsesmedlemmer.

Det er fødevareministeren, der har kompetence til at foretage den endelige udpegning af bestyrelsesmedlemmerne i fondene. Så vidt vides, har ministeren imidlertid i alle tilfælde fulgt interesseorganisationernes indstillinger. Fødevareministeren har således ikke foretaget den habilitetsbedømmelse, som Civilretsdirektoratet foretager i relation til andre fonde, heller ikke selv om bemyndigelsesloven forudsætter, at fødevareministeren skal føre et tilsyn med promille- og produktionsafgiftsfondene, som svarer til det tilsyn, som ellers foretages af Civilretsdirektoratet under Justitsministeriet.

Udformningen af reglerne, som regulerer, hvorledes bestyrelsen i Mælkeafgiftsfonden skal udpeges, resulterer dermed i, at det reelt er et stort, privat, multinationalt selskab, som bestemmer, hvorledes betydelige offentlige midler skal bruges. I 2001 uddelte bestyrelsen 111 mio. kr. Heraf fik Mejeriforeningen 78 mio. kr. til at benytte til Mejeriforeningens projekter. Det vil sige, at pengene reelt gik til foreningen selv. Kun 1,8 mio. kr. af fondsmidlerne gik til økologiske projekter, hvilket svarer til 1,6 pct. af de uddelte midler i fonden. Til sammenligning udgjorde andelen af økologisk mælk i 2001 10,21 pct. af den samlede mælkeproduktion. Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er alle mejerier, der er medlemmer af Mejeriforeningen.

Billedet går igen for eksempel i sammensætningen af Svineafgiftsfondens bestyrelse. (Svineafgiftsfonden uddelte i 1999 omkring 240 mio. kr.). Foreningen Danske Slagterier udpeger således 15 af Svineafgiftsfondens i alt 17 bestyrelsesmedlemmer. Danish Crown har imidlertid fuldstændig kontrol over Danske Slagterier, idet ni af Danske Slagteriers ti bestyrelsesmedlemmer repræsenterer Danish Crown. Det betyder, at også flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i Svineafgiftsfonden har tæt tilknytning til Danish Crown. P.t. er Svineafgiftsfondens bestyrelse kun på 15 medlemmer. Heraf er ni også medlemmer af Danish Crowns bestyrelse, og yderligere to har en anden tilknytning til Danish Crown.

Fondene skal være med til at sikre, at erhvervsudøverne inden for den enkelte sektor solidarisk medvirker til at finansiere aktiviteter og opgaver inden for den pågældende sektor, opgaver, som den enkelte erhvervsudøver ikke selv har mulighed for at iværksætte. Fondene støtter imidlertid, særlig i forbindelse med afsætningsfremme og forskningsindsatsen, en lang række initiativer, som primært er til gavn for de store virksomheder.

Det er for eksempel åbenlyst, at forskning i fuld-automatisering af produktionen alene tilgodeser store virksomheder, der har råd til at foretage store teknologiske investeringer. Disse virksomheder er imidlertid af en størrelse, der gør, at de i forvejen har mulighed for at finansiere forskning. De offentlige fondsmidler kan derfor med fordel anvendes andetsteds og dermed øge sektorens fælles udbytte af investeringerne i forhold til den nuværende situation. Hertil kommer, at der ikke forskes i kvaliteten af de produkter, der er resultatet af en øget automatisering af produktionen.

I forbindelse med afsætningsfremme har de økologiske producenter interesse i tiltag, der specifikt er rettet mod økologiske produkter. Hvorimod generel reklameindsats for sektorens produkter ikke er til synderlig gavn for denne gruppe producenter. Det er imidlertid langt overvejende den sidste type afsætningsfremme, der nyder godt af fondstilskud.

At situationen er uholdbar, understreges af, at sammensætningen af fondsbestyrelserne og disses uddeling af midler er på kant med fondslovgivningens og forvaltningslovens regler om habilitet og på kollisionskurs med regler i konkurrenceloven. Overordnet er formålet med habilitetsreglerne at bevare borgernes tillid til offentlige myndigheders afgørelser. Denne tillid er imidlertid i fare for at blive nedbrudt, når et stort, privat selskab eller organisation overtager styringen af en offentlig myndighed, således at selskabet eller organisationen kan sætte dagsordenen, når midlerne i fonden skal uddeles. Habilitetsproblemet skærpes, når fondsuddelingerne giver det pågældende selskab eller organisationen selv betydelige konkrete fordele i form af besparelser på egne budgetter, fordi midlerne uddeles til formål, som selskabet eller organisationen uden fondsmidlerne selv måtte investere penge i. Da de store selskabers og organisationers interesser imidlertid langtfra altid deles af de mindre og de økologiske producenter, opstår der desuden problemer i relation til konkurrencelovgivningen.

Formålet med promille- og produktionsafgiftsfondene er i henhold til bemyndigelsesloven og fondenes vedtægter at yde tilskud til erhvervs- og fødevarerelaterede aktiviteter inden for jordbrug og fiskeri. Det skal ske i form af støtte til afsætningsfremme, forskning og forsøgsvirksomhed, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol.

Promilleafgiftsfondene finansieres hovedsagelig med en andel af provenuet fra pesticidafgifter. Derudover får promillefondene andel i CO₂-afgifterne som led i afgifternes tilbageførelse til erhvervene. En mindre del af fondens midler udbetales direkte til tilskudsmodtagere, mens hovedparten anvendes som tilskud til produktionsafgiftsfondene.

Produktionsafgiftsfondene finansieres primært af produktionsafgifter, der udgør en fast sum pr. produceret enhed, som producenterne indbetaler inden for deres respektive produktområde. For mælkeområdets vedkommende indbetaler mælkeproducenterne for eksempel 1,6 øre pr. kilo indvejet mælk. Indtægterne fra de enkelte produktionsfonde skal anvendes inden for samme område, som de er opkrævet i. Ud over produktionsafgifter modtager produktionsafgiftsfondene tilskud fra promilleafgiftsfondene.

Endelig modtager fondene andre midler i størrelsesorden 50 mio. kr. fra forskellige kilder som agromonetær kompensation fra EU, overskydende pesticidafgiftsprovenu m.v.

Også andre områder ville have gavn af at få tilført yderligere midler. Det gælder for eksempel Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, som yder støtte til en lille, men arbejdskrævende sektor. Som følge af erhvervets lidenhed og den deraf følgende begrænsede tilgang af produktionsafgifter til fonden har fonden vanskeligt ved at finansiere den fornødne forskning. Dette vil et særligt tilskud fra promilleafgiftsfonden imidlertid kunne rette op på.

Desuden er det hensigtsmæssigt at anvende en stor del af de midler, der stammer fra CO₂- og pesticidafgifter til forskning i produktion og afsætningsfremme af produkter, hvortil der ikke bruges pesticider eller involveres CO₂-problemer. Dermed forstærkes den ønskede virkning af afgifterne.

Ritt Bjerregaard (S):