B102 om et statsligt tilsyn af prismærkningsloven

Fremsat den 26. februar 2003 af Mogens Nørgård Pedersen (KRF), Bodil Kornbek (KRF), Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

I 1990 vedtog Folketinget at ændre prismærkningsloven. Ændringen førte bl.a. til, at det statslige tilsyn med loven blev ophævet. Det betyder, at forbrugerne selv må anmelde butikker til politiet, hvis de mener, prismærkningsloven har været overtrådt.

Det er hensigten med prismærkningsloven at give forbrugerne gennemskuelige priser på varer og tjenesteydelser. Dette giver forbrugerne mulighed for at sammenligne priserne på forskellige produkter, så de kan vælge det bedste tilbud. Loven skulle også sikre forbrugerne skiltning i butikken med, hvilke rabatter butikken giver til særlige grupper.

Forslagsstillerne er enige i intentionerne med loven, men finder, at lovens praktiske betydning i forbrugernes hverdag svækkes af, at der ikke er nogen myndighed til at kontrollere, om loven overholdes. Forslagsstillerne mener, at staten skal varetage denne myndighedsopgave, og finder, at opgaven passende kunne varetages af Forbrugerstyrelsen.

Forslagsstillerne finder, at den nuværende ordning, hvor forbrugerne selv skal anmelde overtrædelser af loven til politiet, ikke er rimelig over for forbrugerne. Dels er det ikke rimeligt at kræve af forbrugerne, at de skal have kendskab til prismærkningslovens bestemmelser, og dels kan man ikke forvente, at forbrugerne har tid til at kontrollere, om loven overholdes. Forbrugerrådet oplyser endvidere, at forbrugere faktisk flere gange har forsøgt at melde butikker til politiet, men at politiet har afvist at behandle anmeldelserne på grund af manglende ressourcer.

En del af bestemmelserne i prismærkningsloven er desuden indført på baggrund af EU-direktiver. Hvis ikke der føres tilsyn med lovens overholdelse, kan der stilles spørgsmål ved, om direktiverne reelt håndhæves i Danmark, hvilket i værste fald kan føre til EU-retssager mod Danmark.

Ifølge prismærkningsloven skal der ved detailsalg gives oplysninger (skiltning, mærkning m.v.) om varens pris inklusive moms og andre afgifter. Endvidere er der indført regler, der skal gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne prisen på varer. Dette betyder f.eks. for vaskemidler, at prisen pr. vask skal angives; for saftevand skal forbrugeren kunne se, hvad 1 fortyndet liter koster; for toiletpapir og køkkenrulle betyder det, at prisen skal angives pr. kg.

Hvis der gives rabat eller anden særlig fordel til enkelte grupper, skal der være tydelig skiltning ved alle indgangsdøre til forretningen, hvor det oplyses, at der ydes en sådan rabat eller fordel. Det skal endvidere oplyses, hvilke grupper der får gavn af denne rabat eller fordel, og størrelsen af den maksimale rabat eller fordel skal oplyses.

Ved varer, der også sælges på kredit, skal der gives oplysninger om kreditomkostningerne, herunder kontantpris samt kreditomkostninger angivet som et beløb, og der oplyses om årlige omkostninger i procent for kreditten.

Der er endvidere bl.a. regler om, at færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med oplysning om pakningens nettomængde.

Mogens Nørgård Pedersen (KRF):