B58 om forbud mod transport og slagtning af højdrægtige dyr

Claus Iversen
Se førstebehandlingen af forslaget i Folketingssalen
Dokumentation

Fremsat den 11. december 2002 af Kristen Touborg (SF), Margrete Auken (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod transport og slagtning af højdrægtige dyr

 

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af Folketingsåret 2002/03 i forlængelse af de tiltag, som Retsudvalget i beretning af 31. maj 2002 over B 62, B 67 og B 82 om transport af dyr pålægger regeringen, at forbyde at transportere og slagte drægtige dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget er at forbyde transport af drægtige dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden samt at forbyde at aflive dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, dersom der ikke anvendes aflivningsmetoder, der bedøver fosteret/fostrene. Hverken veterinærfagligt, dyrevelfærdsmæssigt eller dyreetisk er det forsvarligt at slagte drægtige dyr med den konsekvens, at fosteret/fostrene lider en langsom kvælningsdød.

Mulige undtagelser fra forbuddet kunne være:

– Ved transport af dyr til dyreklinik med henblik på forløsning ved kejsersnit eller andre indgreb foretaget af en dyrlæge efter forudgående undersøgelse og eventuel smertebehandling af en dyrlæge.

– Ved nødslagtning på den ejendom, hvor dyret befinder sig, med deltagelse af en dyrlæge, og kun dersom fosteret/fostrene straks efter aflivning af moderdyret skæres ud af dette.

– På dyreklinikker, uddannelsesinstitutioner, autoriserede slagterier eller andre steder med fastansat dyrlæge under dennes deltagelse, og dersom fosteret/fostrene straks efter aflivning af moderdyret skæres ud af dette.

Skriftlig fremsættelse

Kristen Touborg (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod transport og slagtning af højdrægtige dyr.

(Beslutningsforslag nr. B 58).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024