Banebrydende forskning mod Alzheimers i Danmark

Fordelen ved at bruge grise til forskning i humane sygdomme er, at dyrene kan aflives og undersøges på forskellige stadier af sygdommens udvikling.

Peter M. Kragh
Institut for Genetik og Bioteknologi ved det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet

Syv nyfødte pattegrise er et af forskningens allernyeste våben i kampen mod den invaliderende sygdom Alzheimers.

Forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har først ved genmanipulation og derpå kloning frembragt de små grise, der kunstigt har fået tilført genet, der forårsager Alzheimers sygdom, og ved at studere grisenes udvikling kan man forhåbentlig få vigtig viden om, hvordan sygdommen kan diagnosticeres på et tidligt tidspunkt.

"Grise og mennesker er genetisk meget ens, og det er derfor sandsynligt, at grisen kan udvikle genetiske sygdomme, som ellers kun kendes fra mennesker. Fordelen ved at bruge grise til forskning i humane sygdomme er, at dyrene kan aflives og undersøges på forskellige stadier af sygdommens udvikling," siger Peter M. Kragh fra Institut for Genetik og Bioteknologi ved fakultetet.