Bekendtgørelse om administration af jordkøbslovens bestemmelser om statens forkøbsret m.m.

Tina Møller
Dokumentation

I medfør af § 21, stk. 4, § 22, stk. 2, og § 30 a, stk. 1, 2 og 8, i lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m. ( jordkøbsloven ), jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997, som ændret ved lov nr. 477 af 7. juni 2001 og lov nr. 145 af 25. marts 2002, samt § 32 a i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, som ændret ved lov nr. 215 af 22. april 2002, fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter reglerne for administration af jordkøbslovens bestemmelser om statens forkøbsret m.m.

Stk. 2. Henvendelse rettes til Direktoratet for FødevareErhverv , Allégade 24, 6270 Tønder, tlf. 74 72 13 80, telefax 74 72 19 80 eller e-mail : [email protected] .

§ 2. Ved overdragelse af fast ejendom, hvorpå der er tinglyst forkøbsret for staten i medfør af lovens § 20, men hvor forkøbsretten ikke kommer til anvendelse, jf. lovens § 20, stk. 3, nr. 1, skal der ved overdragelsesdokumentets indlevering til tinglysning vedlægges en erklæring fra vedkommende kommune om, at 50 pct. eller derover af ejendommens areal er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Kommunens erklæring skal endvidere gives til direktoratet, som herefter vil begære forkøbsretten aflyst.

§ 3. Ved overdragelse af fast ejendom, hvorpå der er tinglyst forkøbsret for staten i medfør af lovens § 20, skal det originale erhvervelsesdokument eller kopi heraf forelægges direktoratet til afgørelse af, om forkøbsretten skal gøres gældende.

Stk. 2. Fristen på 4 uger for meddelelse af, om statens forkøbsret gøres gældende, jf. lovens § 21, stk. 2, sidste pkt., regnes fra direktoratets modtagelse af erhvervelsesdokumentet .

§ 4. Følgende oplysninger skal afgives til direktoratet til afgørelse af, om forkøbsretten skal gøres gældende:

1)   ejendommens størrelse og matrikulære betegnelse,

2)   vederlagets størrelse og berigtigelse,

3)   overtagelsesdagen,

4)   skæringsdagen for ejendommens indtægter og udgifter, herunder skatter, afgifter og pantegæld,

5)   ejendommens tilstand ved overdragelsen, herunder om der medfølger løsøre, afgrøder eller andre formuegoder,

6)   de på ejendommen tinglyste brugsrettigheder, servitutter og pantehæftelser samt

7)   utinglyste gældsposter og forpligtelser, der overtages uden for købesummen.

Stk. 2. Hvis erhvervelsesdokumentet ikke indeholder de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal oplysningerne afgives ved indsendelse af en af køber og sælger underskrevet erklæring.

Stk. 3. Er handelen betinget af andet end købesummens rettidige betaling, skal vilkårene for at meddele endelig adkomst oplyses ved indsendelse af en af køber og sælger underskrevet erklæring.

§ 5. Er ejendommen helt eller delvist udlejet skal kopi af leje- eller forpagtningskontrakter indsendes sammen med erhvervelsesdokumentet .

Stk. 2. Foreligger der ikke en skriftlig kontrakt, skal der indsendes en af sælger og lejer underskrevet erklæring om vilkårene for lejemålet.

Stk. 3. Fremgår det ikke af erhvervelsesdokumentet , hvordan lejeindtægten fordeles mellem køber og sælger, skal der indsendes en af parterne underskrevet aftale om den endelige fordeling. Aftalen kan indsendes i kopi.

§ 6. Mangler en eller flere af de i §§ 4 og 5 anførte oplysninger eller erklæringer, kan direktoratet ved skriftlig meddelelse herom til indsenderen af erhvervelsesdokumentet , jf. § 3, stk. 1, suspendere 4 ugers fristen for meddelelse af, om forkøbsretten gøres gældende, jf. lovens § 21, stk. 2, sidste pkt., indtil de manglende oplysninger eller erklæringer er modtaget i direktoratet.

Klage

§ 7. Klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse indgives efter reglerne i bekendtgørelse om Direktoratet for FødevareErhvervs opgaver og beføjelser.

Ikrafttræden

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2003

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 727 af 17. september 1997 om administration af jordkøbslovens bestemmelser om statens forkøbsret m.m.

Direktoratet for FødevareErhverv, den 14. maj 2003

Arendt B. Josefsen

/Karl Aage Eskildsen


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024