Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v.

Med denne bekendtgørelse indføres en ny blanket der vedrører veterinærkontrol. Når der anmeldes ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter skal der pr. 1. september bruges en ny blanket der kommer til at ligge elektronisk på Fødevaredirektoratets hjemmeside.
Tina Møller
Dokumentation

§ 1

I bekendtgørelse nr. 270 af 6. april 2000 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v.,som ændret ved bekendtgørelse nr. 1382 af 28. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I titelnoten indsættes efter » (EF-Tidende 2000 L 306 s. 32) « : »Kommissionens beslutning 2002/349/EF af 26. april   2002 om fastsættelse af listen over produkter, der skal undersøges ved grænsekontrol i henhold til Rådets direktiv 97/78/ EF (EF-Tidende 2002 L 121 s. 6) og Kommissionens beslutning 2003/279/EF af 15. april 2003 om ændring af beslutning 93/13/EØF for så vidt angår certifikater for veterinærkontrol af tredjelandsprodukter (EF-Tidende 2003 L 100 s. 14). «

2. § 12, stk. 1, affattes således:

» § 12. Indførsel direkte fra tredjelande af produkter omfattet af bilag 6 skal finde sted over de i bilag 2   nævnte grænsekontrolsteder for produkter, hvor produkterne underkastes dokument- og identitetskontrol samt fysisk kontrol, jf. dog § 18, § 19, stk. 1 og stk. 3 – 5, § 20, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 – 5, § 21, stk. 3, § 22, stk. 2 og 8, §§ 26 – 27, § 31, stk. 2, § 34, stk. 1 og 3, og § 37, stk. 1 og 3. «

3. § 13, stk. 1, affattes således:

» § 13. Den ansvarlige for indførslen skal senest 1 arbejdsdag før indførslen underrette grænsekontrolstedet og den told- og skatteregion, der er nærmest grænsekontrolstedet, om produkternes art, mængde og forventede ankomsttidspunkt ved hjælp af en formular   (Fælles veterinærdokument til brug ved indførsel) udformet efter de af EU fastsatte bestemmelser. «

4. Bilag 3 ophæves.

5. Efter Bilag 5 indsættes som nyt bilag 6 bilaget til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2003. § 1, nr. 3 og 4, træder dog først i kraft den 1. september 2003.

Fødevaredirektoratet, den 4. juni 2003

P.D.V.
John Larsen

/Arne Sunesen


Bilag

»Bilag 6

Materiale og produkter omfattet af denne bekendtgørelse

Avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v. omfattet af Kommissionens beslutning 2002/349/EF af 26. april 2002 om fastsættelse af listen over produkter, der skal undersøges ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 97/78/EF. «


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024